ligere meglet i Anledning af den store Fest, som nu fejredes i Vadstena, idet de første Nonner og Munke den 23de October højtideligt bleve indførte af Biskop Nikolas af Linkøping, i Overvær af Erkebiskop Henrik i Uppsala samt Biskop Thord i Strengnes: en Fest, der saaat sige vedkom hele Norden og derfor nok kunde kræve en almindelig Fred. Dronningen, der for Fjendtlighedernes Skyld ikke havde kunnet indfinde sig til det bestemte Møde i September, og heller ikke efter Løfte havde kunnet indkalde sine Slotsherrer, da hun benyttede dem i Krigen, samledes, som vi have seet, med de hanseatiske Befuldmegtigede den 9de October, og da synes al Krigsfare at have været forbi. I det følgende Aar reiste Albrecht over til Mecklenburg og understøttede Lübeck, Rostock og Wismar kraftigt mod endeel røverske Herrer, hvis Borge bleve nedbrudte[1]. Men da Albrecht benyttede Lejligheden til at fremstaa paa Hansedagen i Stralsund ved St. Hansdags Tider og anholdt om Stædernes Bistand mod Danmark, fik han kun det undvigende Svar, at enhver Stad vilde forelægge Anmodningen for sit Raad[2], og imidlertid vare de skaanske Slotte blevne uvægerligen afstaaede til Dronningen, medens hun allerede tydeligere gav sine Forhaabninger med Hensyn til Sverige tilkjende, idet hun lod sin Søn Olaf, der ved denne Tid naaede Myndigheds-Alderen, antage Titel af „Arving til Sverige“[3]. Saameget har dog maaskee Albrechts Anmodning til Stæderne udrettet, at disse fik et personligt Møde mellem Albrecht og Margrete bragt til Veje for at prøve mindeligt Forliig. Thi ved den føromtalte Hansedag, som holdtes den 13de Juli 1386, indfandt sig baade Kong Albrecht og Dronning Margrete, og foruden dem flere nordtydske Fyrster, navnlig Hertug Erik af Saxen og de holstenske Grever, med hvilke Margrete umiddelbart forud havde sluttet Fred og Forbund, samt mange andre Herrer. Det siges udtrykkeligt, at der her blev dagthinget vedkommende Rigerne Danmark og Sve-
- ↑ Detmar, S. 331.
- ↑ Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. S. 146.
- ↑ See K. Olaf Brev af 11te Mai, hvoraf Suhm meddeler Uddr., XIV. S. 145, efter Recessus Hansæ. Det er Qvitteringsbrevet for de skaanske Slotte og skrevet paa Plattydsk. Olafs Titel lyder der „konink to Denemarken und Norwegen und war erfname des rikes to Sweden“. Denne Titel bruger dog ikke Olaf i norske Breve, ligesom det og er vist nok, at den stred mod den svenske Statsforfatning. Men man er deri maaskee berettiget til at see et Tegn paa den større Sikkerhed, hvormed Margrete nu imødesaa den svenske Krones Erhvervelse, og dette kan alene have været paa Grund af hendes Forbindelser med de svenske Stormend.
i Alehered (ved Ljodhuus) i Vestergøtland (altsaa i det Territorium, der endnu led under Dronningen) til Ragnvald Pampe, i Overvær af Jon Oddessøn. Begge i det sv. Rigsarchiv.
