Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
237
1386. Sammenkomſt mellem Margrete og Kong Albrecht.

ligere meglet i Anledning af den ſtore Feſt, ſom nu fejredes i Vadſtena, idet de førſte Nonner og Munke den 23de October højtideligt bleve indførte af Biſkop Nikolas af Linkøping, i Overvær af Erkebiſkop Henrik i Uppſala ſamt Biſkop Thord i Strengnes: en Feſt, der ſaaat ſige vedkom hele Norden og derfor nok kunde kræve en almindelig Fred. Dronningen, der for Fjendtlighedernes Skyld ikke havde kunnet indfinde ſig til det beſtemte Møde i September, og heller ikke efter Løfte havde kunnet indkalde ſine Slotsherrer, da hun benyttede dem i Krigen, ſamledes, ſom vi have ſeet, med de hanſeatiſke Befuldmegtigede den 9de October, og da ſynes al Krigsfare at have været forbi. I det følgende Aar reiſte Albrecht over til Mecklenburg og underſtøttede Lübeck, Roſtock og Wismar kraftigt mod endeel røverſke Herrer, hvis Borge bleve nedbrudte[1]. Men da Albrecht benyttede Lejligheden til at fremſtaa paa Hanſedagen i Stralſund ved St. Hansdags Tider og anholdt om Stædernes Biſtand mod Danmark, fik han kun det undvigende Svar, at enhver Stad vilde forelægge Anmodningen for ſit Raad[2], og imidlertid vare de ſkaanſke Slotte blevne uvægerligen afſtaaede til Dronningen, medens hun allerede tydeligere gav ſine Forhaabninger med Henſyn til Sverige tilkjende, idet hun lod ſin Søn Olaf, der ved denne Tid naaede Myndigheds-Alderen, antage Titel af „Arving til Sverige“[3]. Saameget har dog maaſkee Albrechts Anmodning til Stæderne udrettet, at disſe fik et perſonligt Møde mellem Albrecht og Margrete bragt til Veje for at prøve mindeligt Forliig. Thi ved den føromtalte Hanſedag, ſom holdtes den 13de Juli 1386, indfandt ſig baade Kong Albrecht og Dronning Margrete, og foruden dem flere nordtydſke Fyrſter, navnlig Hertug Erik af Saxen og de holſtenſke Grever, med hvilke Margrete umiddelbart forud havde ſluttet Fred og Forbund, ſamt mange andre Herrer. Det ſiges udtrykkeligt, at der her blev dagthinget vedkommende Rigerne Danmark og Sve-

    i Alehered (ved Ljodhuus) i Veſtergøtland (altſaa i det Territorium, der endnu led under Dronningen) til Ragnvald Pampe, i Overvær af Jon Oddesſøn. Begge i det ſv. Rigsarchiv.

  1. Detmar, S. 331.
  2. Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. S. 146.
  3. See K. Olaf Brev af 11te Mai, hvoraf Suhm meddeler Uddr., XIV. S. 145, efter Recessus Hansæ. Det er Qvitteringsbrevet for de ſkaanſke Slotte og ſkrevet paa Plattydſk. Olafs Titel lyder der „konink to Denemarken und Norwegen und war erfname des rikes to Sweden“. Denne Titel bruger dog ikke Olaf i norſke Breve, ligeſom det og er viſt nok, at den ſtred mod den ſvenſke Statsforfatning. Men man er deri maaſkee berettiget til at ſee et Tegn paa den ſtørre Sikkerhed, hvormed Margrete nu imødeſaa den ſvenſke Krones Erhvervelſe, og dette kan alene have været paa Grund af hendes Forbindelſer med de ſvenſke Stormend.