med den Skam, heder det hos en samtidig Chronist[1], ikke at have vovet at oppebie en Kvinde. Hermed endte Fjendtlighederne for denne Gang, og fornyedes ikke for det første, da Albrecht neppe følte sig istand dertil og optoges derhos mere end forhen af sit fedrene Hertugdømme Mecklenburgs Anliggender, efterat hans Brødre Henrik og Magnus begge vare døde (1383 og 1385). Usandsynligt er det ikke, at Bo Jonssøn kan have meglet en Stilstand, siden Kong Albrecht i November 1384 var i Jønkøping, hvilken Stad tilligemed Rumblaborgs Lehn og en Deel af Finveden nu ogsaa hørte til Bo Jonssøns Besiddelser, og derfor paa en vis Maade kunde betragtes som et neutralt Territorium. Thi under dette Ophold i Jønkøping pantsatte Kong Albrecht Lagaholm til en Henrik Anderssøn, der synes at have været en skaansk eller hallandsk Herremand og snarere at have heldet til Dronningens, end til Kong Albrechts Parti, med den Forpligtelse, at holde det aabent for ham, og give ham eller hans Befuldmegtigede det tilbage, naar Pantesummen, 100 Mk. brendt, betaltes: en Overdragelse, som Albrecht dog neppe synes at kunne have bekvemmet sig til med sin gode Vilje[2]. Merkeligt er det ogsaa, at tvende af det gamle Kongehuses Tilhengere, Tubbe Erikssøn og Jon Oddessøn, omtrent paa samme Tid ogsaa opholdt sig i Jønkøping[3]. Maaskee var Stilstanden endog noget tid-
- ↑ Nemlig i det oftere paaberaabte Chonicon af 1389 (Scr. R. Dan. III. 534).
- ↑ Ved Brev af 26de Novbr. 1384 erkjendte Henrik Anderssøn, at han havde Lagaholms Slot med tilhørende Landskab til Pant af Kong Albrecht for 100 Mark brendt, og lovede ved Pantesummens Betaling at give det tilbage, i Styffe, No. 77, Side 183). Men denne samme Henrik Anderssøn var det, som omtrent ved samme Tid gik i Borgen for Nisse Svarteskaaning, Dronningens Slotsherre paa Kongsbakke, da han og de øvrige „Sørøvere“ indgik den føromtalte Fred; altsaa maa Henrik idetmindste have været en Ven af ham, og formodentlig og af Hr. Henning Putbusch, der var med at megle Freden. (See Bunge, l. c. S. 1382).
- ↑ Brev af Kong Albrecht, dat. Jønkøping d. 27de Novbr. 1384, og af Tubbe Erikssøn, dat. sammesteds den 20de Novbr. om en Pantsettelse af Jordegods
gerne var med, maa man slutte af Henrik Andersøns Forsikringsbrev af 19de April 1387 (Styffes Bidrag S. 189, jfr. nedenfor). Vicke v. Vitzen havde endnu Kalmar (see Suhm XIV. S. 861. Man faar saaledes det Indtryk, at Kong Albrecht fornemmelig, eller næsten udelukkende, havde fine tydske Herrer og skaanske Tilhængere med sig paa Toget, og faa eller ingen svenske Herrer. Det seer endog ud til, at han holdt sig saa sydligt og maaskee begyndte Toget fra det østlige Skaane af for at undgaa at komme i Berørelse med Bo Jonssøn og hans Fogeder. Det lader ikke til, at Bo Jonssøn, da det kom til Stykket, ydede ham videre Hjelp, skjønt han havde bebudet det i sit Testament. Derimod har han snarere været rede til at megle Stilstand.
