Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/283

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
235
1384. Kong Albrecht gjør et Krigstog til Søndre-Halland.


Imidlertid opnaaede .dog Albrecht i 1384, formodentlig om Sommeren[1], ſaameget at han fik et Krigstog iſtand mod den danſke Grændſe, ved hvilket ogſaa Bo Jonsſøn, ſom Ordene i hans Teſtament antydede, var med, eller idetmindſte ſkulde være med, ligeſom vel og flere andre ſvenſke Herrer, uden at man dog kan ſee, at de ydede ham nogen virkelig Hjelp. Thi hans fornemſte Krigsſtyrke ſynes at have beſtaaet i de Tropper, ſom hans Tilhængere og Lehnsherrer i det øſtlige Skaane, nemlig begge Duverne, Jakob Axelsſøn, vel ogſaa begge Snakenborgerne, Gerhard og Heyne, Vicke v. Vitzen i Kalmar og flere af hans tydſke Venner, ſkaffede ham[2]. Han brød ogſaa kun ind i Skaane og i ſøndre Halland, hvor han var heldig nok til at erobre Lagaholms Slot. Da Kong Albrecht ved Paaſketider allerede var iferd med at begynde Toget, havde Dronningen endnu neppe nogen Tanke om, at det vilde gaa for ſig, ſiden hun begav ſig til Hanſedagen i Stralſund (den 24de April) og der aftalte et nyt Møde med Stædernes Geſandter i Skaane til den 8de September. Dette var vel ogſaa Aarſagen til Albrechts Fremgang i Begyndelſen. Men da Margrete og Henning Drottſete havde ſamlet en Hær og med den ilede Albrecht imøde, flygtede han ſtrax tilbage til Sverige

    Abraham Brodersſøn paa Kongsbakke, en af de megtigſte Mend i Halland, der ſiden kom til at ſpille en betydelig Rolle og var Dronningen ivrigt hengiven, Jep Muus paa Lindholm (der lidt ſenere havde Vardberg) undlod viſt heller ikke at agitere for Dronningen.

  1. Aaret 1384 angives udtrykkeligt i det danſke Chronicon af 1389, (Scr. r. Dan. VI. 534), og Angivelſens Rigtighed bekræftes ſaavel af Bo Jonsſøns Teſtament, ſom af Dronning Margretes ovenfor meddelte Undſkyldning til Hanſeſtæderne, at hun for Krigens Skyld ikke efter Løfte havde kunnet møde deres Geſandter i September 1384, eller til dette Mode indkalde ſine Slotsherrer. Huitfeld (S. 569) henfører Krigstoget, uagtet han øjenſynligt omtaler det efter det ſelvſamme Chronicon, urigtigt til 1383, hvilken Fejl ſiden er gaaet over i andre, nyere Beretninger, ſaaledes i Jahns Unionshiſtorie S. 11. Naar det her beder, at Albrecht i 1382 faldt ind i Skaane og bemegtigede ſig Turſtorpsø, hvor den kongelige Statholders Broder blev drebt, da er dette en aldeles vilkaarlig Forklaring af hiint Chronicons ſimple og korte, af os ovenfor omtalte, Ord, at Gjaldkeren Hr. Snur Galen miſtede Slottet Turſtorpsø, og at Hr. Holmger, en ſkaanſk Ridder, der blev drebt. Snarere var det Dronningen, der lod ham det fratage; thi i 1386 var det i hendes Vold, (l. c.) og Tuve Galen havde viiſt ſig venſkabeligt ſindet mod Mecklenburgerne (ſee ovenfor S. 74). Huitfeld ſiger (S. 571) efter ſelve Gavebrevet, at hun havde kjøbt det af ham, neppe med hans gode Vilje.
  2. I nysnævnte Chronicon ſiges det udtrykkeligt, at Kong Albrecht efterat have taget til ſig ikke faa Riddersmend fra Skaane (adjunctis sibi non paucis militaribus de Scaniâ), brød ind i Skaane og Halland og tog Lagaholm. Det maa altſaa iſær have været de Herrer, til hvem Hertug Albrecht i 1378 havde pantſat Gerde, Jereſtads og Gøinge Hereder i Skaane, (ſee ovenfor S. 74); dog var Jereſtads Hered før 1387 kommet i Heyne Snakenborgs Vold (ſee det ſamme Chron. S. 535). At Birke v. Vitzen og Snakenbor-