ogsaa tydeligt nok i det følgende – især rettet mod Kongen for at hindre ham fra at faa hiine Pantelehn tilbage, eller fra at tiltage sig det indflydelsesrige Formynderskab. Og hvo var vel de udnævnte Executorer? En af dem var Hr. Erik Ketilssøn, Folkungernes ivrigste Tilhænger og Albrechts afsagte Fjende! Der var ogsaa Karl Ulfssøn af Tofta og St. Birgittes Søn Byrge Ulfssøn, der, hvor uvenligt stemte de end i sin Tid kunne have været mod Kong Magnus, nu vist ikke var Albrecht mere gunstige; Marsken Steen Benedictssøn, Stifsøn af Erngisl Jarl; Ulf Jonssøn (Blaa), forhen Kong Haakons Mand, Deeltager i Toget til Eedsviken, og sikkert ikke Albrecht hengiven. At de øvrige saavelsom Suppleanterne vare af samme Sind som hine, derom havde vist en saa klog Mand som Bo Jonssøn overbeviist sig, førend han udnævnte dem. En af Suppleanterne var Algøt Magnssøn, Bo Jonssøns Foged paa det nys erholdte Øresteen, en af de første, der siden erklærede sig aabenbart for Margrete. Bo Jonssøn lagde saaledes herved tydeligt for Dagen, hvor fjendtlig sindet han var mod Kongen, uagtet han dog nu for et Syns Skyld skulde lade forligt med ham, saa at han endog begyndte Testamentet med de Ord, „at han fandt det raadeligst at opsette det, fordi han havde tenkt, med Guds Hjelp, for Rigets Gavn og Erende at følge sin kjære Herre og højbaarne Fyrste Kong Albrecht til Fjende-Land[1]“. I denne Handling, saavelsom i den Stemning, der nu overhoved raadede mellem de svenske Herre, og i den Bane, de kort efter betraadte netop i Anledning af dette Testamente, saa man altsaa vistnok Frugterne af hine hemmelige eller aabenbare Sammenkomster i Vadstena eller andensteds, og overhoved af Dronning Margretes og hendes Venners skjulte, men desto sikkrere og rastløse Virken[2].
- ↑ Lagerbring, l. c. S. 692.
- ↑ Langvarige Underhandlinger mellem de misfornøjede svenske Herrer og Dronning Margrete lenge førend deres aabenbare Opstand synes ogsaa Riimkrøniken (l. c. Side 58, 59) at antyde, hvorvel den som sedvanligt, fordrejer mangt og meget, især Chronologien. Overhoved findes der, naar man nøjere undersøger Brevene fra hine Tider, Tegn til et besynderligt Samvirken og mistenkeligt Venskab mellem Albrechts og Dronningens Slotsherrer ved den hallandske og vestergøtske Grændse. De omtalte Breve, Johan Liste paa Oppensteen vedkommende, vidne allerede tildeels derom. Men man seer endvidere, at da de Slotsherrer, der havde øvet Kaperier, sluttede hiin føromtalte Stilstand, formodentlig i 1383, var det Henrik Anderssøn, der gik i Borgen for Nisse Svarteskaanning, og den samme Henrik Anderssøn fik Aaret efter, som vi ville see, det nys erobrede Lagaholms Slot i Pantelehn af Kong Albrecht, skjønt maaskee ikke med dennes gode Vilje.
Det er dateret fra Vadstena Røsthugnedagen (Søndagen Quasimodigeniti?) altsaa 17de April 1384. Samme Dag byttede Bo Jonssøn Jordegods med Erngisl Jarl (Brev i det sv. Rigsarchiv).
