Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/282

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
234
Olaf Haakonsſøn.

ogſaa tydeligt nok i det følgende — iſær rettet mod Kongen for at hindre ham fra at faa hiine Pantelehn tilbage, eller fra at tiltage ſig det indflydelſesrige Formynderſkab. Og hvo var vel de udnævnte Executorer? En af dem var Hr. Erik Ketilsſøn, Folkungernes ivrigſte Tilhænger og Albrechts afſagte Fjende! Der var ogſaa Karl Ulfsſøn af Tofta og St. Birgittes Søn Byrge Ulfsſøn, der, hvor uvenligt ſtemte de end i ſin Tid kunne have været mod Kong Magnus, nu viſt ikke var Albrecht mere gunſtige; Marſken Steen Benedictsſøn, Stifſøn af Erngiſl Jarl; Ulf Jonsſøn (Blaa), forhen Kong Haakons Mand, Deeltager i Toget til Eedsviken, og ſikkert ikke Albrecht hengiven. At de øvrige ſaavelſom Suppleanterne vare af ſamme Sind ſom hine, derom havde viſt en ſaa klog Mand ſom Bo Jonsſøn overbeviiſt ſig, førend han udnævnte dem. En af Suppleanterne var Algøt Magnsſøn, Bo Jonsſøns Foged paa det nys erholdte Øreſteen, en af de førſte, der ſiden erklærede ſig aabenbart for Margrete. Bo Jonsſøn lagde ſaaledes herved tydeligt for Dagen, hvor fjendtlig ſindet han var mod Kongen, uagtet han dog nu for et Syns Skyld ſkulde lade forligt med ham, ſaa at han endog begyndte Teſtamentet med de Ord, „at han fandt det raadeligſt at opſette det, fordi han havde tenkt, med Guds Hjelp, for Rigets Gavn og Erende at følge ſin kjære Herre og højbaarne Fyrſte Kong Albrecht til Fjende-Land[1]“. I denne Handling, ſaavelſom i den Stemning, der nu overhoved raadede mellem de ſvenſke Herre, og i den Bane, de kort efter betraadte netop i Anledning af dette Teſtamente, ſaa man altſaa viſtnok Frugterne af hine hemmelige eller aabenbare Sammenkomſter i Vadſtena eller andenſteds, og overhoved af Dronning Margretes og hendes Venners ſkjulte, men deſto ſikkrere og raſtløſe Virken[2].

    Det er dateret fra Vadſtena Røſthugnedagen (Søndagen Quasimodigeniti?) altſaa 17de April 1384. Samme Dag byttede Bo Jonsſøn Jordegods med Erngiſl Jarl (Brev i det ſv. Rigsarchiv).

  1. Lagerbring, l. c. S. 692.
  2. Langvarige Underhandlinger mellem de misfornøjede ſvenſke Herrer og Dronning Margrete lenge førend deres aabenbare Opſtand ſynes ogſaa Riimkrøniken (l. c. Side 58, 59) at antyde, hvorvel den ſom ſedvanligt, fordrejer mangt og meget, iſær Chronologien. Overhoved findes der, naar man nøjere underſøger Brevene fra hine Tider, Tegn til et beſynderligt Samvirken og mistenkeligt Venſkab mellem Albrechts og Dronningens Slotsherrer ved den hallandſke og veſtergøtſke Grændſe. De omtalte Breve, Johan Liſte paa Oppenſteen vedkommende, vidne allerede tildeels derom. Men man ſeer endvidere, at da de Slotsherrer, der havde øvet Kaperier, ſluttede hiin føromtalte Stilſtand, formodentlig i 1383, var det Henrik Andersſøn, der gik i Borgen for Nisſe Svarteſkaanning, og den ſamme Henrik Andersſøn fik Aaret efter, ſom vi ville ſee, det nys erobrede Lagaholms Slot i Pantelehn af Kong Albrecht, ſkjønt maaſkee ikke med dennes gode Vilje.