Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/281

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
233
1383. Agitationer mod Kong Albrecht.

dragne ham eller hans Befuldmegtigede, kort for eller efter Kongens Ydmygelſe paa Gripsholm, en Antagelſe, der i høj Grad bekræftes og ſaagodtſom bliver til Vished ved den Omſtændighed, at den ſamme Foged eller Høvding, ſom havde Slottene for Dronningens Regning i 1382, Johan Liſte, ogſaa efter Overdragelſen til Bo Jonsſøn vedblev at føre Befalingen der[1]. En ſaadan Transaction behøvede efter de Tiders Foreſtilling ikke at ſtemple Bo Jonsſøn ſom den, der ſpillede under Dekke med Kongens Fjender, ja den kunde endog ſynes fortjenſtlig, forſaavidt ſom han ved egne private Midler bidrog til at erhverve de fraſkilte Landſkaber tilbage for Riget. Men naar man tager Henſyn til den alvorlige Misſtemning og gjenſidige Mistillid mellem ham og Kongen, og til de nys omtalte Sammenkomſter, da opſtaar visſelig en overvejende Formodning for en nøjere og for Kong Albrecht farligere Tilnærmelſe mellem ham og den kloge Folkunge-Dronning, der fra ſine ſærſkilte Enke-Beſiddelſer i Halland og Elveſysſel havde let for at underhandle med de ſvenſke Stormend, modtage Beſøg af dem og udſende Agenter, uden at Albrecht eller hans paalidelige Tilhængere kunde blive det var eller hindre det[2]. Denne Formodning beſtyrkes end mere ved en Beſtemmelſe i det Teſtament, Bo Jonsſøn oprettede ſtrax efter Paaſken det følgende Aar, idet for Albrecht uheldſvangre Vadſtena, idet han nemlig, til Forebyggelſe af, at hans Pantelehn og Ejendomme ſtrax efter hans Død ſkulde adſplittes, indſatte to Biſkoper og aatte megtige verdslige Herrer til Executorer af Teſtamentet og Formyndere for ſin Enke og Børn, og desforuden udnævnte een Suppleant for enhver af disſe aatte, der maaſkee kunde afgaa ved Døden, forinden alt kom i Orden, ja gav Executorerne, om de endda ikke ſkulde blive fuldtallige, Myndighed til ſelv at udfylde Tallet[3]. Den hele Beſtemmelſe var øjenſynligt — og dette viiſte ſig

  1. See Kong Albrechts Leidebrev for Bo Jonsſøns Teſtamentexecutorer og Slotsfogeder af 23de Septbr. 1386 (Styffe, Bidrag No. 79, S. 186), blandt hvilke ogſaa Johan Liſte nævnes, hvilket ej kan være for noget andet Slot end Oppenſteen, ſaameget mere ſom Algøt Magnusſøn, der i Lejdebrevet ogſaa nævnes blandt Bo Jonſøns Slotsfogder ved Siden af Johan Liſte, allerede i Juni 1385 havde Øreſteen (Brev i ſv. Rigsarchiv).
  2. Naar man har for Øje, hvorledes Margrete ſenere, ſom vi ville ſee, ſøgte tilbringe Giftermaal iſtand mellem Medlemmer af megtige Ætter for at fremme vigtige politiſke Formaal, ligger det meget nær at antage, at hun ogſaa nu forſøgte det ſamme — vi have ſeet, at Drottſetens Giftermaal med Katharina Knutsdatter ſandſynligvis var hendes Verk — og ſaaledes bliver det højſt ſandſynligt, at det ogſaa var hende, ſom omtrent ved denne Tid bragte Giftermaalet mellem den ovenomtalte Hr. Jon Hjerne og Chriſtine Nikolasdatter iſtand for derved at vinde ham, der ſom Medlem af Rigsraadet i Sverige havde meget at ſige, for ſine Interesſer.
  3. Teſtamentets Indhold anføres hos Lagerbring III. S. 684, 692, 699, 823.