dragne ham eller hans Befuldmegtigede, kort for eller efter Kongens Ydmygelse paa Gripsholm, en Antagelse, der i høj Grad bekræftes og saagodtsom bliver til Vished ved den Omstændighed, at den samme Foged eller Høvding, som havde Slottene for Dronningens Regning i 1382, Johan Liste, ogsaa efter Overdragelsen til Bo Jonssøn vedblev at føre Befalingen der[1]. En saadan Transaction behøvede efter de Tiders Forestilling ikke at stemple Bo Jonssøn som den, der spillede under Dekke med Kongens Fjender, ja den kunde endog synes fortjenstlig, forsaavidt som han ved egne private Midler bidrog til at erhverve de fraskilte Landskaber tilbage for Riget. Men naar man tager Hensyn til den alvorlige Misstemning og gjensidige Mistillid mellem ham og Kongen, og til de nys omtalte Sammenkomster, da opstaar visselig en overvejende Formodning for en nøjere og for Kong Albrecht farligere Tilnærmelse mellem ham og den kloge Folkunge-Dronning, der fra sine særskilte Enke-Besiddelser i Halland og Elvesyssel havde let for at underhandle med de svenske Stormend, modtage Besøg af dem og udsende Agenter, uden at Albrecht eller hans paalidelige Tilhængere kunde blive det var eller hindre det[2]. Denne Formodning bestyrkes end mere ved en Bestemmelse i det Testament, Bo Jonssøn oprettede strax efter Paasken det følgende Aar, idet for Albrecht uheldsvangre Vadstena, idet han nemlig, til Forebyggelse af, at hans Pantelehn og Ejendomme strax efter hans Død skulde adsplittes, indsatte to Biskoper og aatte megtige verdslige Herrer til Executorer af Testamentet og Formyndere for sin Enke og Børn, og desforuden udnævnte een Suppleant for enhver af disse aatte, der maaskee kunde afgaa ved Døden, forinden alt kom i Orden, ja gav Executorerne, om de endda ikke skulde blive fuldtallige, Myndighed til selv at udfylde Tallet[3]. Den hele Bestemmelse var øjensynligt – og dette viiste sig
- ↑ See Kong Albrechts Leidebrev for Bo Jonssøns Testamentexecutorer og Slotsfogeder af 23de Septbr. 1386 (Styffe, Bidrag No. 79, S. 186), blandt hvilke ogsaa Johan Liste nævnes, hvilket ej kan være for noget andet Slot end Oppensteen, saameget mere som Algøt Magnussøn, der i Lejdebrevet ogsaa nævnes blandt Bo Jonsøns Slotsfogder ved Siden af Johan Liste, allerede i Juni 1385 havde Øresteen (Brev i sv. Rigsarchiv).
- ↑ Naar man har for Øje, hvorledes Margrete senere, som vi ville see, søgte tilbringe Giftermaal istand mellem Medlemmer af megtige Ætter for at fremme vigtige politiske Formaal, ligger det meget nær at antage, at hun ogsaa nu forsøgte det samme – vi have seet, at Drottsetens Giftermaal med Katharina Knutsdatter sandsynligvis var hendes Verk – og saaledes bliver det højst sandsynligt, at det ogsaa var hende, som omtrent ved denne Tid bragte Giftermaalet mellem den ovenomtalte Hr. Jon Hjerne og Christine Nikolasdatter istand for derved at vinde ham, der som Medlem af Rigsraadet i Sverige havde meget at sige, for sine Interesser.
- ↑ Testamentets Indhold anføres hos Lagerbring III. S. 684, 692, 699, 823.
