Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/279

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
231
1383—1384. Agitationer mod Kong Albrecht.

for at vedtage en Skat til Kloſteret, det ſaakaldte Jomfru Marias Pening[1], og i April 1383 vare ligeledes Erngiſl Jarl, Hr. Peter Porſe, Ulf Jonsſøn (Blaa) og flere andre Herrer forſamlede der[2]. Ved ſaadanne Sammenkomſter paa denne Tid, da Forholdet med Kongen var ſaa ſpendt, kan man trygt antage, at Samtaler have været holdte og Raadſlagninger plejede, der ikke kunde være gunſtige for Kong Albrecht og hans Regimente, i Særdeleshed i Vadſtena, der ej alene formedelſt ſin kirkelige Fredhellighed og den Ærefrygt, ſom Fru Birgittes Navn udbredede derover, nu var det eneſte Sted i hele den øſtlige Deel af Sverige, hvor det eldre Kongehuſes Tilhængere kunde mødes med ſine Landsmend, uden at frygte for Efterſtræbelſer af Kong Albrecht eller hans Mend, men hvor nu endog den blotte Luft ſaa at ſige aandede til Margretes Fordeel, efterat hun ved ſin Opdragelſe hos Fru Mæreta Ulfsdatter var kommen i den inderligſte Forbindelſe med hele St. Birgittas Huus og havde indyndet ſig hos dettes indflydelſesrige Medlemmer, tildeels endog dem, der tidligere havde reiſt ſig mod Kong Magnus. Overhoved kan man vel med fuld Ret ſige, at Vadſtena Kloſter blev et ligeſaa virkſomt Arneſted for Agitationerne til Fordeel for Margrete og hendes Ætt mod Mecklenburgerne, ſom i ſin Tid St. Olafs Helligdom i Nidaroos blev det til Bedſte for dennes Ætt mod Knytlingerne, og at man kan tilſkrive dette Kloſter, der netop fik ſin Organiſation i denne kritiſke Tid, en betydelig, for ej at ſige den vigtigſte Andeel i, at Mecklenburgerne ſaa kort derefter bleve ſtyrtede, og at Margrete ſpillede Meſter: en Fortjeneſte, ſom Margrete ogſaa nokſom erkjendte, og hvorfor hun lagde ſin Taknemmelighed klart nok for Dagen, idet hun ſiden under ſin hele Regjering viiſte Kloſtret den ſtørſte Hengivenhed og ved alle Lejligheder gav det Beviſer paa ſin Yndeſt.

Om der allerede under den ſidſte Uenighed mellem Kong Albrecht og de ſvenſke Høvdinger havde fundet nogen Tilnærmelſe Sted mellem disſe og Dronningen, og om enkelte af dem allerede nu i al Hemmelighed vare overtalte af hendes Venner eller hende ſelv til at forſage Albrecht og ſlutte ſig til Olaf, naar den førſte bekvemme Leilighed gaves, lader ſig af Mangel paa ſikkre og fuldſtendige Kilder ikke oplyſe. Men

  1. Brev af 11te Juli 1382, i det ſv. Rigsarchiv. Her nævnes vel ikke Udſtedelſes-Stedet, men da Brevet angaar Vadſtena, er det formodentlig ogſaa udſtedt der, iſær da vel neppe Hr. Erik Ketilsſøn havde Fred andenſteds. Blandt de her forſamlede Lagmend nevnes ogſaa Laurents Bjørnsſøn i Veſtergøtland, forhen Kong Haakons højtbetroede Mand og viſtnok ogſaa heel venſkabeligen ſindet mod hans Søn.
  2. Brev af 1ſte April 1383, i det ſv. Rigsarchiv, hvorved Hr. Peter Porſe ſelger Gods til Vadſtena, i Overvær af Erngiſl Jarl, Hr. Byrge Ulfsſøn, Hr. Johan Molteke, gift med Katharina, Enke efter Hr. Karl Ulfsſøn, og Ulf Jonsſøn.