Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/279

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
231
1383–1384. Agitationer mod Kong Albrecht.

for at vedtage en Skat til Klosteret, det saakaldte Jomfru Marias Pening[1], og i April 1383 vare ligeledes Erngisl Jarl, Hr. Peter Porse, Ulf Jonssøn (Blaa) og flere andre Herrer forsamlede der[2]. Ved saadanne Sammenkomster paa denne Tid, da Forholdet med Kongen var saa spendt, kan man trygt antage, at Samtaler have været holdte og Raadslagninger plejede, der ikke kunde være gunstige for Kong Albrecht og hans Regimente, i Særdeleshed i Vadstena, der ej alene formedelst sin kirkelige Fredhellighed og den Ærefrygt, som Fru Birgittes Navn udbredede derover, nu var det eneste Sted i hele den østlige Deel af Sverige, hvor det eldre Kongehuses Tilhængere kunde mødes med sine Landsmend, uden at frygte for Efterstræbelser af Kong Albrecht eller hans Mend, men hvor nu endog den blotte Luft saa at sige aandede til Margretes Fordeel, efterat hun ved sin Opdragelse hos Fru Mæreta Ulfsdatter var kommen i den inderligste Forbindelse med hele St. Birgittas Huus og havde indyndet sig hos dettes indflydelsesrige Medlemmer, tildeels endog dem, der tidligere havde reist sig mod Kong Magnus. Overhoved kan man vel med fuld Ret sige, at Vadstena Kloster blev et ligesaa virksomt Arnested for Agitationerne til Fordeel for Margrete og hendes Ætt mod Mecklenburgerne, som i sin Tid St. Olafs Helligdom i Nidaroos blev det til Bedste for dennes Ætt mod Knytlingerne, og at man kan tilskrive dette Kloster, der netop fik sin Organisation i denne kritiske Tid, en betydelig, for ej at sige den vigtigste Andeel i, at Mecklenburgerne saa kort derefter bleve styrtede, og at Margrete spillede Mester: en Fortjeneste, som Margrete ogsaa noksom erkjendte, og hvorfor hun lagde sin Taknemmelighed klart nok for Dagen, idet hun siden under sin hele Regjering viiste Klostret den største Hengivenhed og ved alle Lejligheder gav det Beviser paa sin Yndest.

Om der allerede under den sidste Uenighed mellem Kong Albrecht og de svenske Høvdinger havde fundet nogen Tilnærmelse Sted mellem disse og Dronningen, og om enkelte af dem allerede nu i al Hemmelighed vare overtalte af hendes Venner eller hende selv til at forsage Albrecht og slutte sig til Olaf, naar den første bekvemme Leilighed gaves, lader sig af Mangel paa sikkre og fuldstendige Kilder ikke oplyse. Men

  1. Brev af 11te Juli 1382, i det sv. Rigsarchiv. Her nævnes vel ikke Udstedelses-Stedet, men da Brevet angaar Vadstena, er det formodentlig ogsaa udstedt der, især da vel neppe Hr. Erik Ketilssøn havde Fred andensteds. Blandt de her forsamlede Lagmend nevnes ogsaa Laurents Bjørnssøn i Vestergøtland, forhen Kong Haakons højtbetroede Mand og vistnok ogsaa heel venskabeligen sindet mod hans Søn.
  2. Brev af 1ste April 1383, i det sv. Rigsarchiv, hvorved Hr. Peter Porse selger Gods til Vadstena, i Overvær af Erngisl Jarl, Hr. Byrge Ulfssøn, Hr. Johan Molteke, gift med Katharina, Enke efter Hr. Karl Ulfssøn, og Ulf Jonssøn.