Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
230
Olaf Haakonsſøn.

digtede af et ſelvraadigt, hadefuldt Parti, medens derimod hans Mildhed, Venlighed og mange gode Sider nu ſikkert oprigtigere erkjendtes og paaſkjønnedes.end forhen, og Hengivenheden for det gamle Kongedynaſti atter begyndte at røre ſig hos Folket, blandt hvis ringere Klasſer den heller ikke nogenſinde var uddøet. Det maatte nu være indlyſende for Enhver, at den Elendighed i Riget, for hvilken man gav Magnus Skylden, var bleven tifold ſtørre under Albrechts Regimente. De ſelvraadige Stormend maatte nu have indſeet, at den Magt, de havde fravriſtet Kongedømmet, og de Forrettigheder, de havde tilvendt ſig paa det øvrige Folks Bekoſtning, hverken havde bragt dem ſelv eller Riget de Fordele, ſom de ſynes at have ventet. Udlendinger havde trængt ſig ind i Landet til de Indfødtes Ulempe; de beherſkede Kongen[1] og vare altid ved Haanden og rede at ſætte ham op mod Landets egne Sønner; betydelige Landſkaber havde ſkilt ſig fra Riget og vare endnu ikke gjenforenede dermed. Og under alt dette ſaa man de nys forenede Riger, Danmark og Norge, jevnt tiltage i Magt og Anſeelſe under den gamle Kongeſtammes ſidſte Ætling og hans forſtandige og talentfulde Moders viſe Styrelſe. Intet Under derfor, om det Omſlag i Opinionen med Henſyn til de ſidſte Folkungers Regjering, hvortil ſikkert allerede for længere Tid ſiden de førſte Tegn havde begyndt at yttre ſig, nu ſkete med rivende Fart, ſaameget mere ſom det ikke ubetydelige Antal af ſvenſke Herrer, der vare blevne Folkungerne troe og derfor havde maattet forlade Landet og altid længedes efter at vende tilbage, og fra ſit ſikkre Tilhold i Norge, i Halland eller Skaane, eller de ſvenſke Landſkaber i Veſten, viſt ikke undlod uafladeligt at bearbeide ſine Landsmend for at faa dem til at ſkille ſig af med de mecklenburgſke Herrer og atter ſlutte ſig til den gamle Konge-Ætt. Naar vi ſaaledes i Aaret 1381 finde Kong Haakons troe Tilhænger Hr. Erik Ketilsſøn i Vadſtena, for at overdrage det endnu ikke ret organiſerede Emner nogle Ejendomme, ſom var det tilfaldne i Vermeland, tilſammen med Erngiſl Jarl[2], og maaſkee flere andre ſvenſke Herrer, hvis Hengivenhed for Kong Albrecht var heel tvivlſom, kan man neppe tvivle om, at han ogſaa har benyttet Lejligheden til at agitere mod Kong“Albrecht og for Kong Olaf og hans Moder. I Juli 1382 holdtes der, ſom det ſynes, i Vadſtena, en Forſamling af Rigets Lagmend, ſaavelſom Erngiſl Jarl, Drottſeten Bo Jonsſøn, og Marſken Steen Benedictsſøn,

  1. Af Tilſtanden i Sverige og Stemningen, der giver Riimkrøniken (Scr. R. Sv. I. 58, 59) en meget mark Skildring, ſom vel ſynes at være noget overdreven, men ſom dog viſtnok i ſine Hoved-Drag medfører Sandhed.
  2. Brev i det ſv. Rigs-Archiv af 7de April 1381.