Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/275

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
227
1381—1382. Tegn til nye Fjendtligheder med Sverige.

at gjøre en ſlig Rundreiſe med Drottſeten, og det bliver i alle Fald ſandſynligt, at en af Reiſens fornemſte Henſigter har været at efterſee og ophjelpe Forſvarsanſtalterne, og at flere Breve af ſamme Slags ſom det nys omtalte vedkommende Ledingsſkibene og Landevernet have været udſtedte, men ſenere ere tabte. Hvorvidt Dronningen ogſaa fulgte med paa denne Reiſe, turde være endmere tvivlſomt; men at hun i alle Fald var tilſtede i Oslo, da Kongen i Auguſt var kommen tilbage dertil, maa efter det ovenfor (S. 122) paapegede anſees viſt, da Kongen ellers neppe vilde kunne have udſtedt Breve, om end blot Landsviſtsbreve, uden Drottſetens eller Cantſlerens Medbeſegling[1]. Formodentlig er der ogſaa blevet holdt en Efterregning med Bønderne om deres Skatte-Ydelſer, thi allerede i October 138l blev en ſaadan anſtillet af Drottſeten og Fogden paa Akershuus Benedict Nikolasſøn, ſamt flere andre Kongsmend, med Bønderne paa Follo[2], og det ligger derfor nær at antage, at lignende Efterregninger have været holdte i enhver af de øvrige Sysler, gjennem hvilke Drottſeten lagde Vejen. Omtrent paa ſamme Tid befandt Hr. Narve Ingevaldsſøn ſig i ſin Sysſel Jemteland, beſkjeftiget, ſom det ſynes, med lignende Forretninger[3]. Forholdet med Sverige var her ſaa uvenligt, at endogſaa Erkebiſkopen af Uppſala maatte udvirke ſærſkilt Leidebrev af Hr. Narre for nogle af ſine Geiſtlige, ſom han om Høſten 1382 ſendte op til Jemteland for at underſøge en for flere Forſeelſer

  1. Der findes ingen andre Breve fra Vaaren og Sommeren 1382, der antyde, at Kongen eller Dronningen da opholdt ſig i Danmark.
  2. Dette ſees af et Brev, der ſiden har været ſønderklippet i Remſer, for at disſe kunde bruges ſom Seglremmer ved et andet af 16de October 1381, (Dipl. N. VI.), men ſaaledes at man endnu ved at legge Remſerne ſammen kan læſe de førſte Linjer deraf. Her ſtaar, „at Hr. Agmund Finnsſøn, Kongens og Rigets Drottſete, med Samtykke af Benedict Nikolasſøn, Foged paa Akershuus, og flere Kongens Mend, gave endeel navngivne Bønder paa Oslo kvit for visſe Stykker Kvæg“ — formodentlig i Afgift eller Visøre. Den ſidſte Deel og Datum mangler, men det er tydeligt nok, at Brevet har været omtrent ſamtidigt med det, hvori Remſerne ere beſeglede, ſiden Hr. Agmund kaldes Drottſete, hvilket han ej blev førend ved Hyldingen, og ſom han altſaa ej kunde kalde ſig i Oslo, hvor Brevet aabenbart er ſkrevet, førend efter Tilbagekomſten fra Throndhjem. Af Dipl. N. II. 469, hvorved Kongen, det vil ſige Drottſeten i hans Navn, overdrager Tideke Skytte og Gudbrand Erlingsſøn Kronens Fordring hos Thorbjørn Koll for Drabet paa Hr. Hallvard Næpa, ſees det, at Drottſeten d. 9de Octbr. 1381 var i Oslo, beſkjeftiget med Regjeringsſager. Saaledes har vel han og flere Raadsherrer opholdt ſig der, paa denne Maade beſkjeftigede, ſiden Tilbagekomſten fra Hornboreſund d. 28de Auguſt.
  3. Ved Brev af 24de Marts 1383, udſtedt paa Jemtemotet, altſaa fra Berg paa Frøsøen, frikjendte Hr. Narve en vis Jon af Akre for den Beſkyldning at have underſlaaet et Skatteſkind for Kongen. Dipl. N. III. 447.