at gjøre en slig Rundreise med Drottseten, og det bliver i alle Fald sandsynligt, at en af Reisens fornemste Hensigter har været at eftersee og ophjelpe Forsvarsanstalterne, og at flere Breve af samme Slags som det nys omtalte vedkommende Ledingsskibene og Landevernet have været udstedte, men senere ere tabte. Hvorvidt Dronningen ogsaa fulgte med paa denne Reise, turde være endmere tvivlsomt; men at hun i alle Fald var tilstede i Oslo, da Kongen i August var kommen tilbage dertil, maa efter det ovenfor (S. 122) paapegede ansees vist, da Kongen ellers neppe vilde kunne have udstedt Breve, om end blot Landsvistsbreve, uden Drottsetens eller Cantslerens Medbesegling[1]. Formodentlig er der ogsaa blevet holdt en Efterregning med Bønderne om deres Skatte-Ydelser, thi allerede i October 138l blev en saadan anstillet af Drottseten og Fogden paa Akershuus Benedict Nikolassøn, samt flere andre Kongsmend, med Bønderne paa Follo[2], og det ligger derfor nær at antage, at lignende Efterregninger have været holdte i enhver af de øvrige Sysler, gjennem hvilke Drottseten lagde Vejen. Omtrent paa samme Tid befandt Hr. Narve Ingevaldssøn sig i sin Syssel Jemteland, beskjeftiget, som det synes, med lignende Forretninger[3]. Forholdet med Sverige var her saa uvenligt, at endogsaa Erkebiskopen af Uppsala maatte udvirke særskilt Leidebrev af Hr. Narre for nogle af sine Geistlige, som han om Høsten 1382 sendte op til Jemteland for at undersøge en for flere Forseelser
- ↑ Der findes ingen andre Breve fra Vaaren og Sommeren 1382, der antyde, at Kongen eller Dronningen da opholdt sig i Danmark.
- ↑ Dette sees af et Brev, der siden har været sønderklippet i Remser, for at disse kunde bruges som Seglremmer ved et andet af 16de October 1381, (Dipl. N. VI.), men saaledes at man endnu ved at legge Remserne sammen kan læse de første Linjer deraf. Her staar, „at Hr. Agmund Finnssøn, Kongens og Rigets Drottsete, med Samtykke af Benedict Nikolassøn, Foged paa Akershuus, og flere Kongens Mend, gave endeel navngivne Bønder paa Oslo kvit for visse Stykker Kvæg“ – formodentlig i Afgift eller Visøre. Den sidste Deel og Datum mangler, men det er tydeligt nok, at Brevet har været omtrent samtidigt med det, hvori Remserne ere beseglede, siden Hr. Agmund kaldes Drottsete, hvilket han ej blev førend ved Hyldingen, og som han altsaa ej kunde kalde sig i Oslo, hvor Brevet aabenbart er skrevet, førend efter Tilbagekomsten fra Throndhjem. Af Dipl. N. II. 469, hvorved Kongen, det vil sige Drottseten i hans Navn, overdrager Tideke Skytte og Gudbrand Erlingssøn Kronens Fordring hos Thorbjørn Koll for Drabet paa Hr. Hallvard Næpa, sees det, at Drottseten d. 9de Octbr. 1381 var i Oslo, beskjeftiget med Regjeringssager. Saaledes har vel han og flere Raadsherrer opholdt sig der, paa denne Maade beskjeftigede, siden Tilbagekomsten fra Hornboresund d. 28de August.
- ↑ Ved Brev af 24de Marts 1383, udstedt paa Jemtemotet, altsaa fra Berg paa Frøsøen, frikjendte Hr. Narve en vis Jon af Akre for den Beskyldning at have underslaaet et Skatteskind for Kongen. Dipl. N. III. 447.
