Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/274

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
226
Olaf Haakonsſøn.
17. Kong Albrecht i Sverige paa en ſpendt Fod med de ſvenſke Herrer. Dronning Margrete ſøger at vinde dem. Albrechts Krigstog til Søndrehalland.


Det er ovenfor nævnt, at Kong Albrecht under disſe Forhandlinger mellem Dronningen og Hanſeſtæderne atter forſøgte Vaabenlykken imod hendes Beſiddelſer. Lige ſiden den ſidſte Stilſtand med Skaaningerne ſynes han at have forberedt ſig til et nyt Felttog, og forſøgte endog ſamme Aar at faa ſluttet et Forbund med den megtige Kong Ludvig i Ungarn og Polen, i hvilket Øiemed han den 7de September gav ſin Broder Hertug Henrik og ſin Svoger Grev Henrik af Holſten Fuldmagt til at underhandle med ham[1]. Men Grev Henrik døde faa Uger efter, og Hertug Henrik i 1383[2], det er derfor ikke ſandſynligt, at noget Geſandtſkab er afgaaet, eller noget Forbund ſluttet. Hans Forſøg paa at vinde Stæderne for ſig havde heller ikke ſynderlig Virkning. Imidlertid kunde hans Forberedelſer til Fjendtlighedernes Fornyelſe neppe forblive nogen Hemmelighed. I Norge var man belavet paa at faa Ufred med det førſte; dette viſer et Brev, udſtedt af Drottſeten i Kong Olafs Navn den 20de April 1382 fra Tunsberg, hvorved det tillades Indbyggerne i Slagns og Vaale Skibreder, paa Grund af deres Fattigdom, at bygge ſig et nyt Landevernsſkib, der alene var tyve Alen langt i Kjølen, og at bruge dette til Landets Forſvar, indtil Kongen blev myndig; det blev dem desforuden tilladt at benytte Sømmene i det gamle, casſerede Skib Borrabranden til det nye, og ſiden at brende dette op, dog altſammen med den Forpligtelſe, at det nye Skib med Redſkab og Tilbehør ſkulde være ferdigt inden tre Aar, og at de, om det imidlertid ſkulde blive nødvendigt at verje Landet, ſkulde leje eller kjøbe et ligeſaaſtort Skib, der i alle Dele var forſvarligt[3]. Dette Brev ſynes at være udſtedt paa en Reiſe om i Landet, ſom Drottſeten foretog om Vaaren og Sommeren 1382. Ved Sancthansdagstider var nemlig baade Drottſeten og Cantſleren i Bergen, fremdeles udſtedende Breve i Kongens Navn. Om Kongen ſelv var med, er uviſt, man veed kun, at han ved Midten af Auguſt befandt ſig i Oslo[4]. Der er ſaaledes idetmindſte en Mulighed for, at han om Vaaren er kommen op fra Danmark for

  1. Styffe, „Bidrag“, No. 75, S. 180.
  2. Grev Henrik Gerhardsſøn i Holſten døde 1381, men Dødsdagen er ubekjendt, (ſee Suhm, XIV. S. 101). Hertug Henrik (Suspensor) i Mecklenburg døde i Marts 1383, (ſ. ſammeſteds S. 128).
  3. Dipl. N. I. 470.
  4. See Fortegnelſen paa de i Kong Olafs Navn indtil 1385 udſtedte Breve, ovenfor, S. 123, Noten. Her vil det ſees, at to Landsviſtsbreve, udſtedte af Kongen i Oslo den 1ste Auguſt 1382, ere beſeglede „i Kongens Nærværelſe“.