Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/274

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
226
Olaf Haakonssøn.
17. Kong Albrecht i Sverige paa en spendt Fod med de svenske Herrer. Dronning Margrete søger at vinde dem. Albrechts Krigstog til Søndrehalland.


Det er ovenfor nævnt, at Kong Albrecht under disse Forhandlinger mellem Dronningen og Hansestæderne atter forsøgte Vaabenlykken imod hendes Besiddelser. Lige siden den sidste Stilstand med Skaaningerne synes han at have forberedt sig til et nyt Felttog, og forsøgte endog samme Aar at faa sluttet et Forbund med den megtige Kong Ludvig i Ungarn og Polen, i hvilket Øiemed han den 7de September gav sin Broder Hertug Henrik og sin Svoger Grev Henrik af Holsten Fuldmagt til at underhandle med ham[1]. Men Grev Henrik døde faa Uger efter, og Hertug Henrik i 1383[2], det er derfor ikke sandsynligt, at noget Gesandtskab er afgaaet, eller noget Forbund sluttet. Hans Forsøg paa at vinde Stæderne for sig havde heller ikke synderlig Virkning. Imidlertid kunde hans Forberedelser til Fjendtlighedernes Fornyelse neppe forblive nogen Hemmelighed. I Norge var man belavet paa at faa Ufred med det første; dette viser et Brev, udstedt af Drottseten i Kong Olafs Navn den 20de April 1382 fra Tunsberg, hvorved det tillades Indbyggerne i Slagns og Vaale Skibreder, paa Grund af deres Fattigdom, at bygge sig et nyt Landevernsskib, der alene var tyve Alen langt i Kjølen, og at bruge dette til Landets Forsvar, indtil Kongen blev myndig; det blev dem desforuden tilladt at benytte Sømmene i det gamle, casserede Skib Borrabranden til det nye, og siden at brende dette op, dog altsammen med den Forpligtelse, at det nye Skib med Redskab og Tilbehør skulde være ferdigt inden tre Aar, og at de, om det imidlertid skulde blive nødvendigt at verje Landet, skulde leje eller kjøbe et ligesaastort Skib, der i alle Dele var forsvarligt[3]. Dette Brev synes at være udstedt paa en Reise om i Landet, som Drottseten foretog om Vaaren og Sommeren 1382. Ved Sancthansdagstider var nemlig baade Drottseten og Cantsleren i Bergen, fremdeles udstedende Breve i Kongens Navn. Om Kongen selv var med, er uvist, man veed kun, at han ved Midten af August befandt sig i Oslo[4]. Der er saaledes idetmindste en Mulighed for, at han om Vaaren er kommen op fra Danmark for

  1. Styffe, „Bidrag“, No. 75, S. 180.
  2. Grev Henrik Gerhardssøn i Holsten døde 1381, men Dødsdagen er ubekjendt, (see Suhm, XIV. S. 101). Hertug Henrik (Suspensor) i Mecklenburg døde i Marts 1383, (s. sammesteds S. 128).
  3. Dipl. N. I. 470.
  4. See Fortegnelsen paa de i Kong Olafs Navn indtil 1385 udstedte Breve, ovenfor, S. 123, Noten. Her vil det sees, at to Landsvistsbreve, udstedte af Kongen i Oslo den 1ste August 1382, ere beseglede „i Kongens Nærværelse“.