ningen[1]. Den fremdeles vedvarende Krig hindrede imidlertid Dronningen fra at indfinde sig til hiint Mode i Lübeck, og Stæderne indbød hende derfor skriftligt til at lade møde ved en ny Samling i Stralsund, hvortil hun selv nærmere kunde bestemme Tiden[2]. Denne Samling blev ogsaa holdt ved St. Hansdags Tider. Men allerede forinden maa det – man erfarer ikke hvorledes – ej alene have været afgjort, at Slottene skulde tilbagegives, men Overdragelsen maa endog allerede været skeet, da der paa dette Mode fremlagdes et Brev, affattet i Kong Olafs, Dronningens og Raadets Navn, og dateret fra Helsingborg Christi Himmelfartsdag d. 11te Mai 1385, hvori de formeligt erkjendte Modtagelsen af Slottene og gave Stæderne sin Qvittering derfor[3]. Og allerede den 27de og 28de Mai, kun faa Dage efter hiint Brevs Udstedelse, havde Kong Olaf ladet sig hylde af Skaaningerne, deels paa St. Liborii Høj, deels i Lunds Domkirke, uden at det lader til, at Stæderne gjorde nogen Indsigelse herimod[4]. Kun til at ordne, hvad der endnu stod tilbage, og formodentlig især for at føre Besætningerne ud fra Slottene, besluttede Stæderne paa det nysnævnte Møde at sende to Gesandter til Skaane[5]. Men saavidt man kan see, var alt dette afgjort inden Aarets Udgang eller strax derefter, saa at Kong Olaf og Margrete i hans Navn fra Begyndelsen af 1386 kunne siges at have været i ubestridt Besiddelse af dette vigtige Landskabs fornemste Dele: en Tilvext i deres Omraade, der i betydelig Mon forøgede deres Magt og Anseelse.
- ↑ Det er forhen omtalt, hvorledes Omkostningerne ved Slottenes Bevaring var Gjenstand for hyppige og alvorlige Forhandlinger paa Hansedagene. Ulemperne herved bleve øjensynligt større og større, eftersom Almuen i Skaane blev mere og mere utaalmodig over det fremmede Regiment, og derhos Mecklenburgernes Tilhængere yppede Uroligheder paa sin Side. I 1382, fortæller Chronisten i Scr. r. D. VI. S. 534, mistede Tuve Galen, Skaanes Gjeldkere, Slottet Thurstorpsø, og Ridderen Hr. Holmger blev drebt, formodentlig i en Opstand; samtidigt klagedes der over, at de danske Slotsherrer i Trelleborg, Ystad og Symreshavn ideligt forurettede Kjøbmendene, at Borgermesteren og Folket i Malmø ej vilde tillade Kjøbmendene at blive der længer end til 9de October (1381), at Slottene i Skaane „indtoges“ (1383), at Jep Muus paa Lindholm havde nedbrudt Boderne paa Skanør (1384). En af de tydske Befalingsmend, Wulf Wulflam, erklærede i Aaret 1383 reentud, at han ej vilde beholde Slottene længer end til Jakobsmesse s. A., hvis han ej fik flere Penge end hidtil (Suhm. XIV. 117), o. s. v., Altsammen Tegn paa, at den Ære og Tilfredsstillelse, at besidde de skaanske Slotte, maa have været Stæderne meget dyrekjøbt.
- ↑ Sammesteds, S. 142–144.
- ↑ Sammesteds S. 145.
- ↑ Chron. i Scr. r. Dan. VI. S. 534.
- ↑ Suhm, XIV. S. 146.
