Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/270

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
222
Olaf Haakonsſøn.

ningen[1]. Den fremdeles vedvarende Krig hindrede imidlertid Dronningen fra at indfinde ſig til hiint Mode i Lübeck, og Stæderne indbød hende derfor ſkriftligt til at lade møde ved en ny Samling i Stralſund, hvortil hun ſelv nærmere kunde beſtemme Tiden[2]. Denne Samling blev ogſaa holdt ved St. Hansdags Tider. Men allerede forinden maa det — man erfarer ikke hvorledes — ej alene have været afgjort, at Slottene ſkulde tilbagegives, men Overdragelſen maa endog allerede været ſkeet, da der paa dette Mode fremlagdes et Brev, affattet i Kong Olafs, Dronningens og Raadets Navn, og dateret fra Helſingborg Chriſti Himmelfartsdag d. 11te Mai 1385, hvori de formeligt erkjendte Modtagelſen af Slottene og gave Stæderne ſin Qvittering derfor[3]. Og allerede den 27de og 28de Mai, kun faa Dage efter hiint Brevs Udſtedelſe, havde Kong Olaf ladet ſig hylde af Skaaningerne, deels paa St. Liborii Høj, deels i Lunds Domkirke, uden at det lader til, at Stæderne gjorde nogen Indſigelſe herimod[4]. Kun til at ordne, hvad der endnu ſtod tilbage, og formodentlig iſær for at føre Beſætningerne ud fra Slottene, beſluttede Stæderne paa det nysnævnte Møde at ſende to Geſandter til Skaane[5]. Men ſaavidt man kan ſee, var alt dette afgjort inden Aarets Udgang eller ſtrax derefter, ſaa at Kong Olaf og Margrete i hans Navn fra Begyndelſen af 1386 kunne ſiges at have været i ubeſtridt Beſiddelſe af dette vigtige Landſkabs fornemſte Dele: en Tilvext i deres Omraade, der i betydelig Mon forøgede deres Magt og Anſeelſe.

  1. Det er forhen omtalt, hvorledes Omkoſtningerne ved Slottenes Bevaring var Gjenſtand for hyppige og alvorlige Forhandlinger paa Hanſedagene. Ulemperne herved bleve øjenſynligt ſtørre og ſtørre, efterſom Almuen i Skaane blev mere og mere utaalmodig over det fremmede Regiment, og derhos Mecklenburgernes Tilhængere yppede Uroligheder paa ſin Side. I 1382, fortæller Chroniſten i Scr. r. D. VI. S. 534, miſtede Tuve Galen, Skaanes Gjeldkere, Slottet Thurſtorpſø, og Ridderen Hr. Holmger blev drebt, formodentlig i en Opſtand; ſamtidigt klagedes der over, at de danſke Slotsherrer i Trelleborg, Yſtad og Symreshavn ideligt forurettede Kjøbmendene, at Borgermeſteren og Folket i Malmø ej vilde tillade Kjøbmendene at blive der længer end til 9de October (1381), at Slottene i Skaane „indtoges“ (1383), at Jep Muus paa Lindholm havde nedbrudt Boderne paa Skanør (1384). En af de tydſke Befalingsmend, Wulf Wulflam, erklærede i Aaret 1383 reentud, at han ej vilde beholde Slottene længer end til Jakobsmesſe ſ. A., hvis han ej fik flere Penge end hidtil (Suhm. XIV. 117), o. ſ. v., Altſammen Tegn paa, at den Ære og Tilfredsſtillelſe, at beſidde de ſkaanſke Slotte, maa have været Stæderne meget dyrekjøbt.
  2. Sammeſteds, S. 142—144.
  3. Sammeſteds S. 145.
  4. Chron. i Scr. r. Dan. VI. S. 534.
  5. Suhm, XIV. S. 146.