Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XIX

paa den Maade, at han anførte Antiq. Russes ſom Kilde og hertil bemærkede, at den der udtalte Mening var „tiltraadt af P. A. Munch i Chriſtiania illuſtrerede Nyhedsblad for 22de Sept. 1855“. Paa denne Maade ſaa det ud, ſom om Munch havde gjort ſig vigtig med Rafns Lærdom, medens de Underſøgelſer, hvortil han havde henviſt, dog vare af ham ſelv og ingen Anden. Mod Danſkernes gjentagne Forſøg paa at tilegne ſig en Hovedandeel i den oldnorſke Literatur ved at henføre denne til Island alene og indføre Benævnelſen „oldnordiſk“ ſom den ene gyldige Overſættelſe af „norrön“, har Munch ſeneſt og viſtnok med ſtørſt Klarhed og Skarphed udtalt ſig i en Artikel „Nordiſk, Norſk,Danſk“ i „Illuſtr. Nyhedsblad“ for 1861, hvori han reſumerede Stridens Hovedpunkter med de meſt afgjørende og ſlaaende Beviſer.

Munchs Forfatterſkab kan henføres under fire forſkjellige Afdelinger: Hiſtorie, Geographie, Sproggranſkning og Journaliſtik. Af disſe Afdelinger, er den førſte, hvorunder tillige maa henføres hans antikvariſke og mythologiſke Arbeider, baade den indholdsrigeſte og betydningsfuldeſte.

Munchs tidligſte Forſøg i hiſtoriſk Retning og tillige hans førſte Forfatterſkab er en udførlig Bedømmelſe af Fayes Norgeshiſtorie, ſkrevet i Novbr. 1831, altſaa i hans etogtyvende Aar, hvilken fik Plads i det af Danmarks dygtigſte Videnſkabsmænd redigerede „Maanedsſkrift for Literatur“. Han viſte allerede her, at han ikke alene var nøie hjemme i Fædrelandets Hiſtorie, men at han ogſaa var en Mand, der ikke agtede blindt hen at vandre i Forgjængeres Fodſpor. Sin hiſtoriſke Dygtighed godtgjorde han ſnart end yderligere ved forſkjellige Bidrag i „Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſtorie“, hvortil Aktſtykker i Kjøbenhavn vare ſamlede, og hvoriblandt kan nævnes en Textudgave med Overſættelſe af de ſaa kaldte Ágrip af Norges Hiſtorie. Munchs førſte ſtørre og ſærſkilte hiſtoriſke Arbeide var en temmelig udførlig „Norges, Sveriges og Danmarks Hiſtorie“, der udkom i Chriſtiania i 1838 og næſte Aar eſterfulgtes af et Udtog ſamt af en kort Norgeshiſtorie for Begyndere. Disſe Skrifter vare alle egentlig beſtemte til Skolebrug; men i det førſte og ſtørſte kom Forfatteren til i ſaamange og væſentlige Stykker at afvige fra det Vedtagne, at det blev et videnſkabeligt Arbeide med originale Synsmaader. Den danſke Hiſtoriker Paludan-Müller fandt ſig beføiet til i en udførlig Anmeldelſe i Peterſens „Tidsſkrift for Literatur“ (3die Bind) at fremhæve ſom et Misgreb, at uagtet denne Skandinaviens Hiſtorie ſkulde være en Skolebog, dog Forfatteren „i Almindelighed havde villet fremſætte ſin Anſkuelſe om Nordens Hiſtorie for et ſtørre Publikum“.