og de sørøverske Herrer maatte nu endog stille hver een eller to andre Herremend til Sikkerhed for, at de virkelig vilde holde Stilstanden, Johan Grupendal paa Søborg, samt Henrik Wardenberg og Paschedag paa Abrumstorp til næste Mariemesse (altsaa vel d. 15de August), og Nisse Svarteskaaning m. fl. til næste Kyndelmesse. Hine, der kun fik Fred til Mariemesse, vilde gjerne, heed det, have faaet den paa længere Tid, men da de havde mest at tabe, vilde Stæderne ej give dem den længere Dag: et tydeligt Tegn paa, at Stæderne nu havde Overtaget. Som etslags Beviis paa, at Dronningen ej spillede under Dekke med Sørøverne, maa det vel ansees, at Hr. Henning Putbusch selv tilligemed to andre danske Raadsherrer modtog hine Forløfter paa Stædernes Vegne. Imidlertid holdt Stæderne flere Møder og underhandlede ogsaa flittigt med Dronningen, som da omsider tilligemed Hr. Henning Putbusch og andre danske Raadsherrer indfandt sig paa en Hansedag, der holdtes i Stralsund den 24de April 1384, og lovede, som det heder, efter mange Dagthingninger og Forhandlinger, at hun og Raadet med fuldkommen Troskab vilde hjelpe Stæderne mod Røverne med 9 Skibe og 100 Bevæbnede, der skulde møde frem til næste Aars Pinds. Til nærmere at bestemme Erstatningen for den Skade, Kjøbmendene havde lidt, siden Kaperierne begyndte, berammedes et nyt Møde i Skaane til den 8de Septbr.; hertil vilde Dronningen og de nærværende Raadsherrer indkalde det hele Raad saavelsom dem, der havde Rigets Slotte, navnlig Hr. Günther, for at svare til den Kjøbmendene tilføjede Skade; udeblev nogen af dem, over hvilke Stæderne havde klaget, da vilde Dronningen og Raadet hjelpe Stæderne til sin Ret hos dem. Til Sommeren vilde Stæderne undersøge, paa hvilke Slotte Røverne havde sit Tilhold, og hvis man da fandt for godt at belejre disse Slotte„ skulde Dronningen og Raadet af al Magt hjelpe til dermed. Dog forbeholdt Dronningen sig nærmere at handle med Raadet om denne Sag og give Svar derom paa det aftalte Møde[1]. Dette blev af Aarsager, som nedenfor skal nævnes, ej holdt saa tidligt, som berammet, men først en Maaned senere, den 9de Octbr., paa Falsterbod[2]. Her indfandt Dronningen og det danske Raad sig, som aftalt, og ligeledes mødte Hr. Günther frem, men derimod ikke de danske Slotsherrer, som det var lovet. Da Günther nu blev manet, som det kaldtes, angaaende den Skade, han havde tilføjet Stæderne, tilstod han ligefrem, at han efter sin Herre Kong Haakons Død havde taget skibbrudent Gods
