Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/268

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
220
Olaf Haakonsſøn.

og de ſørøverſke Herrer maatte nu endog ſtille hver een eller to andre Herremend til Sikkerhed for, at de virkelig vilde holde Stilſtanden, Johan Grupendal paa Søborg, ſamt Henrik Wardenberg og Paſchedag paa Abrumstorp til næſte Mariemesſe (altſaa vel d. 15de Auguſt), og Nisſe Svarteſkaaning m. fl. til næſte Kyndelmesſe. Hine, der kun fik Fred til Mariemesſe, vilde gjerne, heed det, have faaet den paa længere Tid, men da de havde meſt at tabe, vilde Stæderne ej give dem den længere Dag: et tydeligt Tegn paa, at Stæderne nu havde Overtaget. Som etſlags Beviis paa, at Dronningen ej ſpillede under Dekke med Sørøverne, maa det vel anſees, at Hr. Henning Putbuſch ſelv tilligemed to andre danſke Raadsherrer modtog hine Forløfter paa Stædernes Vegne. Imidlertid holdt Stæderne flere Møder og underhandlede ogſaa flittigt med Dronningen, ſom da omſider tilligemed Hr. Henning Putbuſch og andre danſke Raadsherrer indfandt ſig paa en Hanſedag, der holdtes i Stralſund den 24de April 1384, og lovede, ſom det heder, efter mange Dagthingninger og Forhandlinger, at hun og Raadet med fuldkommen Troſkab vilde hjelpe Stæderne mod Røverne med 9 Skibe og 100 Bevæbnede, der ſkulde møde frem til næſte Aars Pinds. Til nærmere at beſtemme Erſtatningen for den Skade, Kjøbmendene havde lidt, ſiden Kaperierne begyndte, berammedes et nyt Møde i Skaane til den 8de Septbr.; hertil vilde Dronningen og de nærværende Raadsherrer indkalde det hele Raad ſaavelſom dem, der havde Rigets Slotte, navnlig Hr. Günther, for at ſvare til den Kjøbmendene tilføjede Skade; udeblev nogen af dem, over hvilke Stæderne havde klaget, da vilde Dronningen og Raadet hjelpe Stæderne til ſin Ret hos dem. Til Sommeren vilde Stæderne underſøge, paa hvilke Slotte Røverne havde ſit Tilhold, og hvis man da fandt for godt at belejre disſe Slotte„ ſkulde Dronningen og Raadet af al Magt hjelpe til dermed. Dog forbeholdt Dronningen ſig nærmere at handle med Raadet om denne Sag og give Svar derom paa det aftalte Møde[1]. Dette blev af Aarſager, ſom nedenfor ſkal nævnes, ej holdt ſaa tidligt, ſom berammet, men førſt en Maaned ſenere, den 9de Octbr., paa Falſterbod[2]. Her indfandt Dronningen og det danſke Raad ſig, ſom aftalt, og ligeledes mødte Hr. Günther frem, men derimod ikke de danſke Slotsherrer, ſom det var lovet. Da Günther nu blev manet, ſom det kaldtes, angaaende den Skade, han havde tilføjet Stæderne, tilſtod han ligefrem, at han efter ſin Herre Kong Haakons Død havde taget ſkibbrudent Gods

    Kyndelmesſe. Der maa ſaaledes her ſigtes til et Mode om Vaaren eller Forſommeren 1383, der ej kan være det, ſom Barthold omtaler.

  1. Uddr. af Recessus Hansæ hos Suhm, XIV. S. 133.
  2. Sammeſteds, S. 136—137.