Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/267

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1381
fgg. Forhandlinger med Hanſeſtæderne.

i Kong Haakons Tid havde faaet en Borg, Sysſel eller anden Beſiddelſe i Norge, og ſom ſaaledes neppe kan være nogen anden end den Günther af Wedhouſen, der nævnes ſom Medlem af Raadet under Kongens Ophold i Marſtrand om Sommeren 1371, hvorfor det ogſaa bliver ſandſynligt, at hans Forlening netop har været ſidſtnævnte Sted, der laa ſaa bekvemt til at øve Kaperier[1]. Ligeledes nævnes Nisſe Svarteſkaaning i Halland blandt Kaperherrerne. Den Omſtændighed, at Dronningen ikke havde ſaa ſtor Myndighed over de ſørøverſke Herrer, at hun ved et Magtſprog kunde bringe dem til at holde inde med deres Uvæſen, gjorde, at Stæderne ſelv maatte tage ſig til Rette imod dem og udruſte de ſaakaldte Fredsſkibe til at renſe Farvandene, uden at dette ſkulde anſees eller blev anſeet ſom noget Fredsbrud mod Dronningen. Om en ſaadan Udruſtning enedes man paa den før omtalte Hanſedag i Lübeck om Sommeren 1381, og dette har maaſkee været Aarſagen til, at Slotsherren paa Søborg Johan Grupendal tilligemed en anden Herre, Thomas v. d. Hagen, indfandt ſig paa den Hanſedag, der afholdtes til ſamme Tid og paa ſamme Sted det følgende Aar, og ſluttede her for ſig og flere andre Herrer, der ikke mødte, Fred eller Stilſtand til næſte Mortensdag, med fire Ugers Opſigelſe fra begge Sider[2]. Denne Stilſtand blev ſiden — Dagen angives ej udtrykkeligt, men har formodentlig været om Vaaren i det følgende Aar — forlenget og udvidet —[3],

  1. Man knade vel nærmeſt tænke paa ſelve Baagahuus, hvilket Margrete ved denne Tid maa have faaet tilbage, om forreſten dets Pantſettelſe til Stæderne virkelig havde fundet Sted, hvad et og andet, ſom vi have ſeet, ſynes at antyde. Men da det er aabenbart, at Günther allerede maa have haſt ſin Forlening, hvilken det nu monne være, lige fra Kong Haakons Tid, kan dette ej have været Baagahuus, med mindre man antager, at Pantſettelſen til Hanſeſtæderne ej fandt Sted. Der har hidtil ej været opdaget noget Brevſkab eller nogen anden Oplysning, der kan bringe denne Sag paa det Rene.
  2. Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. S. 105.
  3. Bunge, Liv-, Eſt.-Kurl.-Urkundenbuch, No. 1188. Beretningen er aftrykt efter et Blad Papiir i det revalſke Archiv, der ſynes at have været en Meddelelſe fra Raadet i en af de andre Hanſeſtæder til det revalſke. Den er ej forſynet med Datum, men antages af Sange (Regeſter No. 140i) at ſigte til nogle Forhandlinger, ſom Stæderne i 1382 havde med Sørøverne i Wismar. Bunge henviſer her til Bartholds „Geſchichte der deutſchen Hanſa“, II. S. 210. Imidlertid nævnes der i den lübeckſke Recessus Hansæ intet om noget ſaadant Møde i Wismar, og ſaavidt man har kunnet bringe i Erfaring, forekommer heller ikke i den wismarſke noget derom. Et ſaadant Mode maatte have fundet Sted ved Mortensmesſe, da Stilſtanden, ſom ſluttedes ved Midſommertid 1382, udløb; men om ogſaa et ſaadant Mode har været holdet, kan det dog ej have været paa dette, at den her omſpurte Fred ſluttedes, thi denne blev aabenbart indgaaet om Vaaren, ſiden det udtrykkeligt ſiges, at Friſten til førſte Mariemesſe (15de Auguſt) var kortere end den til