i Kong Haakons Tid havde faaet en Borg, Syssel eller anden Besiddelse i Norge, og som saaledes neppe kan være nogen anden end den Günther af Wedhousen, der nævnes som Medlem af Raadet under Kongens Ophold i Marstrand om Sommeren 1371, hvorfor det ogsaa bliver sandsynligt, at hans Forlening netop har været sidstnævnte Sted, der laa saa bekvemt til at øve Kaperier[1]. Ligeledes nævnes Nisse Svarteskaaning i Halland blandt Kaperherrerne. Den Omstændighed, at Dronningen ikke havde saa stor Myndighed over de sørøverske Herrer, at hun ved et Magtsprog kunde bringe dem til at holde inde med deres Uvæsen, gjorde, at Stæderne selv maatte tage sig til Rette imod dem og udruste de saakaldte Fredsskibe til at rense Farvandene, uden at dette skulde ansees eller blev anseet som noget Fredsbrud mod Dronningen. Om en saadan Udrustning enedes man paa den før omtalte Hansedag i Lübeck om Sommeren 1381, og dette har maaskee været Aarsagen til, at Slotsherren paa Søborg Johan Grupendal tilligemed en anden Herre, Thomas v. d. Hagen, indfandt sig paa den Hansedag, der afholdtes til samme Tid og paa samme Sted det følgende Aar, og sluttede her for sig og flere andre Herrer, der ikke mødte, Fred eller Stilstand til næste Mortensdag, med fire Ugers Opsigelse fra begge Sider[2]. Denne Stilstand blev siden – Dagen angives ej udtrykkeligt, men har formodentlig været om Vaaren i det følgende Aar – forlenget og udvidet –[3],
- ↑ Man knade vel nærmest tænke paa selve Baagahuus, hvilket Margrete ved denne Tid maa have faaet tilbage, om forresten dets Pantsettelse til Stæderne virkelig havde fundet Sted, hvad et og andet, som vi have seet, synes at antyde. Men da det er aabenbart, at Günther allerede maa have hast sin Forlening, hvilken det nu monne være, lige fra Kong Haakons Tid, kan dette ej have været Baagahuus, med mindre man antager, at Pantsettelsen til Hansestæderne ej fandt Sted. Der har hidtil ej været opdaget noget Brevskab eller nogen anden Oplysning, der kan bringe denne Sag paa det Rene.
- ↑ Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. S. 105.
- ↑ Bunge, Liv-, Est.-Kurl.-Urkundenbuch, No. 1188. Beretningen er aftrykt efter et Blad Papiir i det revalske Archiv, der synes at have været en Meddelelse fra Raadet i en af de andre Hansestæder til det revalske. Den er ej forsynet med Datum, men antages af Sange (Regester No. 140i) at sigte til nogle Forhandlinger, som Stæderne i 1382 havde med Sørøverne i Wismar. Bunge henviser her til Bartholds „Geschichte der deutschen Hansa“, II. S. 210. Imidlertid nævnes der i den lübeckske Recessus Hansæ intet om noget saadant Møde i Wismar, og saavidt man har kunnet bringe i Erfaring, forekommer heller ikke i den wismarske noget derom. Et saadant Mode maatte have fundet Sted ved Mortensmesse, da Stilstanden, som sluttedes ved Midsommertid 1382, udløb; men om ogsaa et saadant Mode har været holdet, kan det dog ej have været paa dette, at den her omspurte Fred sluttedes, thi denne blev aabenbart indgaaet om Vaaren, siden det udtrykkeligt siges, at Fristen til første Mariemesse (15de August) var kortere end den til
