Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/265

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
217
1381 fgg. Forhandlinger med Hanſeſtæderne.

verne kom alligevel ikke ſynderligt til Behandling her; derimod ind fandt der flg Udſendinger fra de tydſke Kjøbmend i Tunsberg og Oslo med Klager over, at de ſvarligen forurettedes og beſkattedes af Fogderne tvertimod Privilegierne; man havde vel.i Breve til Dronningen og Fogderne gjort Foreſtillinger derimod, men Fogderne havde ligefrem ſagt, at Privilegierne ej gjaldt efter Kongens Død. Det blev derfor paa dette Møde beſluttet, at Stæderne ſkulde tilſkrive Rigsraadet i Norge med Anmodning om at faa Sagen ordnet paa den bedſte Maade[1]. Men forinden noget Brev herom kunde blive ferdigt og ankomme til Norge, var idetmindſte den ſtørſte Deel af Raadet paa Vejen til Throndhjem for Hyldingens Skyld, idetmindſte var man ſaa optagen af Forberedelſerne til denne, at man ikke førend den var omme kunde give Stæderne noget Svar. Dette ſkete ſaaledes førſt den 28de Auguſt, medens Drottſeten, og endeel andre Raadsherrer, ſom vi ovenfor have berettet, vare forſamlede i Hornboreſund, hvad enten de nu var paa Vejen tilbage fra Throndhjem, eller de havde ſamlet ſig efter Tilbagekomſten for at begive ſig ned til Dronningen. Svaret, der afſendtes under Biſkop Jon af Oslos, Drottſetens og Haakon Jonsſøns Segl, gav kun den Beſkeed, „at man havde forenet ſig med Dronningen og overdraget hende Kong Olafs og Rigets Hverv med Henſyn til Stæderne, ſaa at hvad hun dagthingede med dem om Fred og Privilegier, det ſkulde ſtaa ved Magt, indtil Kong Olaf kom til ſine myndige Aar“. De øvrige Raadsherrer, ſom tiltraadte denne Erklæring, var Provſt Vinalde Henriksſøn, Magiſter Capellarum, Cantſleren Provſt Henrik Henriksſøn, Gaute Eriksſøn, Benedict Nikolasſøn, Henrik Michelstorp, Alf Haraldsſøn, Jon Martinsſøn, Jon Darre og Agmund Bolt[2]. Dette Brev maa altſaa være blevet fremlagt paa et Mode, ſom Stæderne atter ved Midten af September holdt i Skaane, fornemmelig angaaende de Ulemper, ſom her fandt Sted med Henſyn til deres Handel og Fiſkerier. Ved dette Møde henvendte de Deputerede ſig til Dronningen ſelv, der enten var tilſtede eller i alle Fald ikke langt borte, med fornyet Anmodning om, at hun vilde ſtadfeſte Stædernes Privilegier i Norge. Hun ſvarede hertil, noget undvigende, at hun visſelig havde Fuldmagt dertil og vilde bruge den paa et ſenere Møde, men at baade hun og Rigsraadet var enige om, at „nu, da Kongen var død, var ogſaa Privilegierne døde“: et Svar, ſom de Deputerede nok fandt noget beſynderligt, ſiden de beſluttede i Forhandlingerne at indføre hiint Brev fra Rigsraadet, med den Bemerkning, at Rigsraadet

  1. See Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. S. 97, 98.
  2. Dipl. N. I. 469.