kan bidrage til at give en nogenlunde rigtig Forestilling om deres Personlighed, optage vi atter Fortellingens Traad og vende os først til Hansestæderne, hvilke man nu næsten kunde kalde den herskende Magt i Norden. Disse vare vistnok ikke synderligt tilfreds med, at Kong Haakon havde søgt at sette en bestemt Grendse for nye Anmasselser fra de tydske Handelsmends Side og Overgreb ud over de sidst bekræftede Privilegier. Ligeledes var de i slet Lune over alle de Kaperier, der nu fandt Sted i de danske Farvande, og som føleligt hindrede deres Skibsfart. Det stod ikke til at fragaa, at de Kaperskibe, som mange danske Slotsherrer udrustede, ikke regnede det saa nøje med at opbringe og plyndre Skibe, der tilhørte Stæderne – den Omstændighed at tvende af dem, Wismar og Rostock, stod under mecklenburgsk Højhed, laante vel for en stor Deel Paaskud dertil – og det var derfor ikke saa forunderligt, at Stæderne gav Dronningen Skylden, som om hun hemmelig begunstigede de saakaldte Sørøvere, især da flere af Slottene, hvorfra Røverierne foretoges, vare kongelige, som Søborg og Abrumstorp, men pantsatte til egenmegtige Høvdinger, saa at hun endnu ikke havde tilstrækkelig Raadighed over dem. Ligesaa stor Aarsag til Misnøje gav det, at Sysselmendene og de kongelige Ombudsmend i Norge, efter den fremdeles herskende Bestemmelse, at ingen Konge kunde give Veitsler eller Friheder for lengere Tid end sin egen Levetid, nu betragtede de nys bekræftede Privilegier som ophørte ved Kong Haakons Død, og paa Grund deraf, som det paastodes, trykkede Kjøbmendene med utilbørlige Paaleg. Under Dronningens Ophold i Norge om Vaaren 1381 fandt det danske Rigsraad det endog tilraadeligt at sende Befuldmegtigede til en Hansedag, som Lübeck, Rostock, Wismar og Stralsund holdt i sidstnævnte Stad, for udtrykkeligt at forsikre, at Dronningen var uskyldig i Kaperierne, og for at melde fra Hr. Hennning Putbusch og Konrad Molteke, at disse vilde gjøre sit Bedste for at skaffe Stæderne Erstatning[1]. Den nærmere Behandling af denne Sag blev henskudt til en ny større Dag, der holdtes i Lübeck ved St. Hansdags-Tider, og hvor der indfandt sig Deputerede baade fra de liflandske, preussiske og nederlandske Stæder. Her klagedes over den Overlast, de tydske Kjøbmend leed i Skaane, saavel af Folket, hvem de vistnok var meget forhadte, som af Herrerne paa de Slotte, der ej var stillede dem til Pant, som Lindholm, Ystad m. fl. Men Sagen om Sørø-
- ↑ Uddrag af Recessuus Hansæ hos Suhm XIV. S. 96. Det kunde efter Referatets Ord endog synes, som om Hr. Henning og Konrad Molteke selv var tilstede ved Modet; tydeligt er det i alle Fald ikke, om de personligt havde indfundet sig, eller overdraget Gesandterne at fremføre deres Forsikring.
