Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/264

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
216
Olaf Haakonsſøn.

kan bidrage til at give en nogenlunde rigtig Foreſtilling om deres Perſonlighed, optage vi atter Fortellingens Traad og vende os førſt til Hanſeſtæderne, hvilke man nu næſten kunde kalde den herſkende Magt i Norden. Disſe vare viſtnok ikke ſynderligt tilfreds med, at Kong Haakon havde ſøgt at ſette en beſtemt Grendſe for nye Anmasſelſer fra de tydſke Handelsmends Side og Overgreb ud over de ſidſt bekræftede Privilegier. Ligeledes var de i ſlet Lune over alle de Kaperier, der nu fandt Sted i de danſke Farvande, og ſom føleligt hindrede deres Skibsfart. Det ſtod ikke til at fragaa, at de Kaperſkibe, ſom mange danſke Slotsherrer udruſtede, ikke regnede det ſaa nøje med at opbringe og plyndre Skibe, der tilhørte Stæderne — den Omſtændighed at tvende af dem, Wismar og Roſtock, ſtod under mecklenburgſk Højhed, laante vel for en ſtor Deel Paaſkud dertil — og det var derfor ikke ſaa forunderligt, at Stæderne gav Dronningen Skylden, ſom om hun hemmelig begunſtigede de ſaakaldte Sørøvere, iſær da flere af Slottene, hvorfra Røverierne foretoges, vare kongelige, ſom Søborg og Abrumstorp, men pantſatte til egenmegtige Høvdinger, ſaa at hun endnu ikke havde tilſtrækkelig Raadighed over dem. Ligeſaa ſtor Aarſag til Misnøje gav det, at Sysſelmendene og de kongelige Ombudsmend i Norge, efter den fremdeles herſkende Beſtemmelſe, at ingen Konge kunde give Veitſler eller Friheder for lengere Tid end ſin egen Levetid, nu betragtede de nys bekræftede Privilegier ſom ophørte ved Kong Haakons Død, og paa Grund deraf, ſom det paaſtodes, trykkede Kjøbmendene med utilbørlige Paaleg. Under Dronningens Ophold i Norge om Vaaren 1381 fandt det danſke Rigsraad det endog tilraadeligt at ſende Befuldmegtigede til en Hanſedag, ſom Lübeck, Roſtock, Wismar og Stralſund holdt i ſidſtnævnte Stad, for udtrykkeligt at forſikre, at Dronningen var uſkyldig i Kaperierne, og for at melde fra Hr. Hennning Putbuſch og Konrad Molteke, at disſe vilde gjøre ſit Bedſte for at ſkaffe Stæderne Erſtatning[1]. Den nærmere Behandling af denne Sag blev henſkudt til en ny ſtørre Dag, der holdtes i Lübeck ved St. Hansdags-Tider, og hvor der indfandt ſig Deputerede baade fra de liflandſke, preusſiſke og nederlandſke Stæder. Her klagedes over den Overlaſt, de tydſke Kjøbmend leed i Skaane, ſaavel af Folket, hvem de viſtnok var meget forhadte, ſom af Herrerne paa de Slotte, der ej var ſtillede dem til Pant, ſom Lindholm, Yſtad m. fl. Men Sagen om Sørø-

  1. Uddrag af Recessuus Hansæ hos Suhm XIV. S. 96. Det kunde efter Referatets Ord endog ſynes, ſom om Hr. Henning og Konrad Molteke ſelv var tilſtede ved Modet; tydeligt er det i alle Fald ikke, om de perſonligt havde indfundet ſig, eller overdraget Geſandterne at fremføre deres Forſikring.