Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/263

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
215
1381 fgg. Sysſelmend.

Axel Ketilsſøn. Men hvorvidt Øſterdalen har været forenet med det, bliver altid tvivlſomt. Uagtet Soløer regnedes til Raumarike i vidtløftig Forſtand, maa dette dog ſaaledes allerede nu have dannet en Sysſel eller Forlening for ſig. Det øvrige Raumarike var maaſkee ogſaa allerede nu deelt i to Syſler, det egentlige Raumarikes Sysſel (øvre Raumarike eller Ullenshovs og Nes Tredinger) og Sudreims Treding. Med denne ſidſte — maaſkee med dem begge — var vel Hr. Sigurd Hafthorsſøn forlenet til ſin Død, og efter ham Svigerſønnen Jon Martinsſøn. Hedemarken var deelt i to Syſler; den nordlige var neppe nu mere ſom før lagt under Biſkopsſtolen i Hamar; men hvo der havde den, vides ej; ei den ſydlige nævnes ved 1383 en Sunnulf Ivarsſøn, der ogſaa forekommer i 1395, uden at man kan ſee, om han da endnu havde Embedet[1]. Af Landſkaberne veſtenfor Mjøſen og Raumarike udgjorde i den ſenere Tid baade Thotn, Vardal, Land, Hadeland og Ringerike egne Syſler eller Forleninger, men om dette allerede var Tilfeldet i 1380—1400, kan ej af de forhaandenværende Brevſkaber ſees. Viſt er det, at Ingjald Guthormsſøn paa Oo, gift med Hr. Sigurd Hafthorsſøns uegte Datter Cecilia, var Sysſelmand paa Thotn i 1361, men man veed ikke, hvo der kom efter ham; ligeledes have vi ſeet, at Modheim tilligemed Tverdalene (Snareim, Sigdal o. fl.?) der egentlig hørte til Ringerike i vidtløftig Forſtand, idetmindſte i 1388 ſloges ſammen med Eker og Lider paa Veſtfold til en eneſte Sysſel under Benedict Nikolasſøn. Forøvrigt er det ikke uſandſynligt, at flere af de her nævnte Sysſelmend og andre, hvis Navn ikke kjendes, men ſom foreſtod de mindre Syſler, egentlig kun have været Underſysſelmend eller Ombudsmend under een Hirdſtjore for hele Oplandene, ſom da neppe kan have været nogen anden end Hr. Sigurd Hafthorsſøn, ſaa lenge denne levede.

16. Forhandlinger med Hanſeſtæderne. Bekræftelſe af deres Privilegier i Norge udſettes. Dronningen faar de ſkaanſke Slotte tilbage og forliger ſig med Greverne af Holſten.


Efter ſaaledes at have nævnt de meſt fremragende Mend og Kvinder i Norge under Kong Olafs korte Regjering og de nærmeſte Aar derefter, ſamt antydet deres Familieforhold, Stilling og hvad der ellers

    Det er her viſt, at Hr. Erik Ketilsſøn i 1386 overlod Hr. Ulf Holmgeirsſøn Gods paa Soløer mod hans Deel af Agnaholm.

  1. Dipl. N. VI. V. 369.