Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/263

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
215
1381 fgg. Sysselmend.

Axel Ketilssøn. Men hvorvidt Østerdalen har været forenet med det, bliver altid tvivlsomt. Uagtet Soløer regnedes til Raumarike i vidtløftig Forstand, maa dette dog saaledes allerede nu have dannet en Syssel eller Forlening for sig. Det øvrige Raumarike var maaskee ogsaa allerede nu deelt i to Sysler, det egentlige Raumarikes Syssel (øvre Raumarike eller Ullenshovs og Nes Tredinger) og Sudreims Treding. Med denne sidste – maaskee med dem begge – var vel Hr. Sigurd Hafthorssøn forlenet til sin Død, og efter ham Svigersønnen Jon Martinssøn. Hedemarken var deelt i to Sysler; den nordlige var neppe nu mere som før lagt under Biskopsstolen i Hamar; men hvo der havde den, vides ej; ei den sydlige nævnes ved 1383 en Sunnulf Ivarssøn, der ogsaa forekommer i 1395, uden at man kan see, om han da endnu havde Embedet[1]. Af Landskaberne vestenfor Mjøsen og Raumarike udgjorde i den senere Tid baade Thotn, Vardal, Land, Hadeland og Ringerike egne Sysler eller Forleninger, men om dette allerede var Tilfeldet i 1380–1400, kan ej af de forhaandenværende Brevskaber sees. Vist er det, at Ingjald Guthormssøn paa Oo, gift med Hr. Sigurd Hafthorssøns uegte Datter Cecilia, var Sysselmand paa Thotn i 1361, men man veed ikke, hvo der kom efter ham; ligeledes have vi seet, at Modheim tilligemed Tverdalene (Snareim, Sigdal o. fl.?) der egentlig hørte til Ringerike i vidtløftig Forstand, idetmindste i 1388 sloges sammen med Eker og Lider paa Vestfold til en eneste Syssel under Benedict Nikolassøn. Forøvrigt er det ikke usandsynligt, at flere af de her nævnte Sysselmend og andre, hvis Navn ikke kjendes, men som forestod de mindre Sysler, egentlig kun have været Undersysselmend eller Ombudsmend under een Hirdstjore for hele Oplandene, som da neppe kan have været nogen anden end Hr. Sigurd Hafthorssøn, saa lenge denne levede.

16. Forhandlinger med Hansestæderne. Bekræftelse af deres Privilegier i Norge udsettes. Dronningen faar de skaanske Slotte tilbage og forliger sig med Greverne af Holsten.


Efter saaledes at have nævnt de mest fremragende Mend og Kvinder i Norge under Kong Olafs korte Regjering og de nærmeste Aar derefter, samt antydet deres Familieforhold, Stilling og hvad der ellers

    Det er her vist, at Hr. Erik Ketilssøn i 1386 overlod Hr. Ulf Holmgeirssøn Gods paa Soløer mod hans Deel af Agnaholm.

  1. Dipl. N. VI. V. 369.