Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/262

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
214
Olaf Haakonsſøn.

for ham[1]. Man maa antage, at hvad ej Erkebiſkopen havde, ſtod under Fehirden, til hvem ogſaa Erkebiſkopen maa have aflagt Regnſkab for den Afgift, han ſvarede. Den ſydlige Deel af Haalogaland eller Alaſtarhaugsſyſla (maaſkee ogſaa Bodins Sysſel) forvaltedes i 1382, og ſandſynligviis fra 1381 til 1388, af Peter Nikolasſøn[2]. I Jemteland var Hr. Narve Ingevaldsſøn Høvedsmand, ſom han kaldtes, 1382 og 1383, ſandſynligviis til ſin Død, og ved Siden af ham nævnes Olaf Salvesſøn ſom Foged. Hvad Oplandene angaar, da var de ogſaa deelt i flere Syſler, hvis Udſtrækning og indbyrdes Grændſer vi ikke fuldſtendigt kjende. I Gudbrandsdalen finde vi den ovenfor omtalte Hallvard Alfsſøn paa Sundbu udtrykkeligt nævnt ſom Sysſelmand i 1384; han var det maaſke allerede under Kong Haakon, men maa i alle Fald være bleven bekræftet i Syſlen ved Kong Olafs Trone beſtigelſe. Sandſynligviis beklædte han Embedet lige til ſin Død, der ikke indtraf førend efter 1428, da der endnu fra 1412 og 1415 findes Breve, udſtedte af hans Lensmend, deels i nordre, deels i ſøndre Gudbrandsdalen[3]. Om Øſterdalen, hvorved man i denne Tid endnu meſt forſtod den ſydlige Deel, eller Elvereim med Aamoot, Reindalen og Tryſil, ſamt Serna og Idre, vides ingen ret Beſkeed. Uſandſynligt er det ej, at det tilligemed Jemteland og Herdalen en Tidlang har ſtaaet under Hr. Narve Ingevaldsſøn, men ſidenefter ſees det, uviſt hvor lenge, at have været forenet med Soløer, og over dette ſynes Marſken Hr. Erik Ketilsſøn at have haft Myndighed eller ſnarere Panteret[4], hvilken endog efter hans Død 1396 gik i Arv til hans Broder

  1. Nye danſk Mag. XI. S. 256.
  2. See ovenfor S. 170.
  3. Hallvard nævnes uden nogen Titel i 1379, kjøbende Jordegods i Lom (Dipl. N. I. 457); Sysſelmand i Gudbrandsdalen kaldes han i Marts 1381 (Dipl. N. III. 453), Medlem af Rigsraadet og armiger 1398 (ſammeſteds V. 382); i 1412 omtales Haakon Ketilsſøn, hans Lensmand i ſøndre Gudbrandsdalen (ſ.ſteds III. 610), og i 1415 hans Lensmand Andres Jonsſøn ſom tilſtede ved en Forretning paa Lom, altſaa i Nordre Gudbrandsdalen (ſammeſteds III. 623). Imidlertid ſynes det og, ſom om Mariekirken i Oslo ved 1394 havde Sysſel i ſøndre Gudbrandsdalen (Dipl. N. IV. 668); maaſkee Hallvard da kun havde det nordre, hvilket beſtyrkes af, at vi 1405—1408 finde Hallvard Bergthorsſøn ſom kongelig „Ombudsmand“ i Foldebu, altſaa i ſøndre Gudbrandsdal (hvis dette ellers ikke var forenet med Vardal). Hallvard Alfsſøn maa være bleven meget gammel, da han levede endnu i 1428 (ſammeſteds III. 694) Gaarden Sundbu, hvortil han ſkrives, fik han med ſin Huſtru Jarthrud Paalsdatter, der ſynes at have nedſtammet fra Merkesmanden Hr. Paal Eriksſøn, maaſkee at have været hans Datters Sønnedatter (Dipl. N. II. 85. III. 70. I. 284. 288. III. 623.
  4. Becker, Ældſte danſke Archiv-Regiſtraturer, I. S. 80. jvfr. ovenfor S. 155.