for ham[1]. Man maa antage, at hvad ej Erkebiskopen havde, stod under Fehirden, til hvem ogsaa Erkebiskopen maa have aflagt Regnskab for den Afgift, han svarede. Den sydlige Deel af Haalogaland eller Alastarhaugssysla (maaskee ogsaa Bodins Syssel) forvaltedes i 1382, og sandsynligviis fra 1381 til 1388, af Peter Nikolassøn[2]. I Jemteland var Hr. Narve Ingevaldssøn Høvedsmand, som han kaldtes, 1382 og 1383, sandsynligviis til sin Død, og ved Siden af ham nævnes Olaf Salvessøn som Foged. Hvad Oplandene angaar, da var de ogsaa deelt i flere Sysler, hvis Udstrækning og indbyrdes Grændser vi ikke fuldstendigt kjende. I Gudbrandsdalen finde vi den ovenfor omtalte Hallvard Alfssøn paa Sundbu udtrykkeligt nævnt som Sysselmand i 1384; han var det maaske allerede under Kong Haakon, men maa i alle Fald være bleven bekræftet i Syslen ved Kong Olafs Trone bestigelse. Sandsynligviis beklædte han Embedet lige til sin Død, der ikke indtraf førend efter 1428, da der endnu fra 1412 og 1415 findes Breve, udstedte af hans Lensmend, deels i nordre, deels i søndre Gudbrandsdalen[3]. Om Østerdalen, hvorved man i denne Tid endnu mest forstod den sydlige Deel, eller Elvereim med Aamoot, Reindalen og Trysil, samt Serna og Idre, vides ingen ret Beskeed. Usandsynligt er det ej, at det tilligemed Jemteland og Herdalen en Tidlang har staaet under Hr. Narve Ingevaldssøn, men sidenefter sees det, uvist hvor lenge, at have været forenet med Soløer, og over dette synes Marsken Hr. Erik Ketilssøn at have haft Myndighed eller snarere Panteret[4], hvilken endog efter hans Død 1396 gik i Arv til hans Broder
- ↑ Nye dansk Mag. XI. S. 256.
- ↑ See ovenfor S. 170.
- ↑ Hallvard nævnes uden nogen Titel i 1379, kjøbende Jordegods i Lom (Dipl. N. I. 457); Sysselmand i Gudbrandsdalen kaldes han i Marts 1381 (Dipl. N. III. 453), Medlem af Rigsraadet og armiger 1398 (sammesteds V. 382); i 1412 omtales Haakon Ketilssøn, hans Lensmand i søndre Gudbrandsdalen (s.steds III. 610), og i 1415 hans Lensmand Andres Jonssøn som tilstede ved en Forretning paa Lom, altsaa i Nordre Gudbrandsdalen (sammesteds III. 623). Imidlertid synes det og, som om Mariekirken i Oslo ved 1394 havde Syssel i søndre Gudbrandsdalen (Dipl. N. IV. 668); maaskee Hallvard da kun havde det nordre, hvilket bestyrkes af, at vi 1405–1408 finde Hallvard Bergthorssøn som kongelig „Ombudsmand“ i Foldebu, altsaa i søndre Gudbrandsdal (hvis dette ellers ikke var forenet med Vardal). Hallvard Alfssøn maa være bleven meget gammel, da han levede endnu i 1428 (sammesteds III. 694) Gaarden Sundbu, hvortil han skrives, fik han med sin Hustru Jarthrud Paalsdatter, der synes at have nedstammet fra Merkesmanden Hr. Paal Erikssøn, maaskee at have været hans Datters Sønnedatter (Dipl. N. II. 85. III. 70. I. 284. 288. III. 623.
- ↑ Becker, Ældste danske Archiv-Registraturer, I. S. 80. jvfr. ovenfor S. 155.
