gen, og forestodes saaledes af Fehirden sammesteds, paa denne Tid Erlend Philipssøn til Losna. Vors laa, som det allerede er nævnt, til Apostelkirken og havde maaskee endog i lengere Tid ligget derunder, ligesom det endnu laa derunder 150 Aar senere; den egentlige Sysselmand var altsaa Magister Capellarum, men han lod Forretningerne bestyre af en Ombudsmand eller Undersysselmand. Som saadan finde vi i 1376 Jørund Arnessøn paa Vors i Hjelmeland, Ejer af Ringheim m. m., efter ham Arnfinn Oddssøn, som „Kongens Ombudsmand“, 1392, og efter ham igjen Alfinn Brynjulfssøn, der ligeledes kaldes „kongelig Ombudsmand paa Vors“[1]. Nordhørdeland laa ligeledes under Kongsgaarden eller Fehirde-Embedet i Bergen, med Undtagelse af de mindre Dele, som særskilt kunde være skilte derfra, f. Ex. Lindaas og Herdle Skibreder, hvilke, som vi have seet, vare forundte Biskop Jakob. Sysselmand i Sogn i Kong Haakons sidste Tid var upaatvivligt den ovenfor nævnte Erling Einarssøn i Hildegaarden[2], men hvo hans Efterfølger var, kan ikke sees. Syslen i Nordfjord havde Erlend Philipssøn samtidigt med Fehirde-Embedet i Bergen, og da den endnu i 1525 laa under Kongsgaarden, maa man formode, at Underleggelsen er skeet meget tidligt. Søndfjord laa i hiint Aar til Munkelivs Kloster, og det er ikke usandsynligt, at dette allerede har været Tilfeldet paa den Tid, vi her have for os. Syslen i Haddingdal var i Kong Haakons Tid forundt Mariekirken i Oslo[3]: om dette fremdeles blev saaledes ved, vides ikke, ligesaalidt som hvo der paa denne Tid havde Valdres, Søndmøre, Raumsdal og Nordmøre. Gaute Erikssøn fik siden Nordmøre, men det var neppe førend efter 1400. Muligt og at allerede nu enkelte mindre Lehn her vare fraskilte, navnlig Folsken med Ædø. At Haakon Sigurdssøn, Hr. Sigurd Hafthorssøns Søn og Arving til Giske, idetmindste fik Søndmøre, kan vel neppe betvivles[4]. Størstedelen af Thrøndelagen maa formodentlig have staaet under Fehirden i Nidaroos, nu Otte Rømer, som derhos tillige havde en eller flere af de nordligste Sysler i Nordland. Men endeel af Thrøndelagen laa, som det synes, stadigt til Erkestolen, dog vides det ikke nøje, hvilken det var; Gauldalen og Stjørdalen synes at have været undtagne derfra, og ligeledes Sparbyggjafylke, der særskilt forundtes Biskop Nikolas’s Efterfølger paa Erkestolen, saa lenge han levede, altsaa kun personligt
