Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
213
1381 fgg. Sysſelmend.

gen, og foreſtodes ſaaledes af Fehirden ſammeſteds, paa denne Tid Erlend Philipsſøn til Losna. Vors laa, ſom det allerede er nævnt, til Apoſtelkirken og havde maaſkee endog i lengere Tid ligget derunder, ligeſom det endnu laa derunder 150 Aar ſenere; den egentlige Sysſelmand var altſaa Magiſter Capellarum, men han lod Forretningerne beſtyre af en Ombudsmand eller Underſysſelmand. Som ſaadan finde vi i 1376 Jørund Arnesſøn paa Vors i Hjelmeland, Ejer af Ringheim m. m., efter ham Arnfinn Oddsſøn, ſom „Kongens Ombudsmand“, 1392, og efter ham igjen Alfinn Brynjulfsſøn, der ligeledes kaldes „kongelig Ombudsmand paa Vors“[1]. Nordhørdeland laa ligeledes under Kongsgaarden eller Fehirde-Embedet i Bergen, med Undtagelſe af de mindre Dele, ſom ſærſkilt kunde være ſkilte derfra, f. Ex. Lindaas og Herdle Skibreder, hvilke, ſom vi have ſeet, vare forundte Biſkop Jakob. Sysſelmand i Sogn i Kong Haakons ſidſte Tid var upaatvivligt den ovenfor nævnte Erling Einarsſøn i Hildegaarden[2], men hvo hans Efterfølger var, kan ikke ſees. Syſlen i Nordfjord havde Erlend Philipsſøn ſamtidigt med Fehirde-Embedet i Bergen, og da den endnu i 1525 laa under Kongsgaarden, maa man formode, at Underleggelſen er ſkeet meget tidligt. Søndfjord laa i hiint Aar til Munkelivs Kloſter, og det er ikke uſandſynligt, at dette allerede har været Tilfeldet paa den Tid, vi her have for os. Syſlen i Haddingdal var i Kong Haakons Tid forundt Mariekirken i Oslo[3]: om dette fremdeles blev ſaaledes ved, vides ikke, ligeſaalidt ſom hvo der paa denne Tid havde Valdres, Søndmøre, Raumsdal og Nordmøre. Gaute Eriksſøn fik ſiden Nordmøre, men det var neppe førend efter 1400. Muligt og at allerede nu enkelte mindre Lehn her vare fraſkilte, navnlig Folſken med Ædø. At Haakon Sigurdsſøn, Hr. Sigurd Hafthorsſøns Søn og Arving til Giſke, idetmindſte fik Søndmøre, kan vel neppe betvivles[4]. Størſtedelen af Thrøndelagen maa formodentlig have ſtaaet under Fehirden i Nidaroos, nu Otte Rømer, ſom derhos tillige havde en eller flere af de nordligſte Syſler i Nordland. Men endeel af Thrøndelagen laa, ſom det ſynes, ſtadigt til Erkeſtolen, dog vides det ikke nøje, hvilken det var; Gauldalen og Stjørdalen ſynes at have været undtagne derfra, og ligeledes Sparbyggjafylke, der ſærſkilt forundtes Biſkop Nikolas’s Efterfølger paa Erkeſtolen, ſaa lenge han levede, altſaa kun perſonligt

  1. Dipl. N. II. 531. I. 402.
  2. See ovenfor, S. 160.
  3. Dipl. N. IV. 452.
  4. I 1398 nævnes en Olaf Petersſøn ſom Sysſelmand der, maaſkee egentlig kun ſom Haakon Sigurdsſøns Ombudsmand.