Om Sysselmendene i de Sysler, hvoraf Egdafylke bestod, ved man kun liden Beskeed. Vi have seet, at Haakon Jonssøn havde Syssel i Robyggelag ved 1368; siden nævnes en Thorleif Gregoriussøn, om hvem intet forresten vides, i 1378, og derefter ikke førend i 1394 Nikolas Galle, som ovenfor er omtalt. Ligeledes var Finn Gyrdssøn, som ovenfor er nævnt, Sysselmand spaa Lister, eller den vestre Deel af Agder, i 1389[1]. Paa denne Tid maa altsaa formodentlig den Inddeling allerede være skeet af Syslerne i Egda-Fylke, der siden blev den sedvanlige, og som ligger til Grund for den nuværende, nemlig saaledes at det forrige Øster-Agder var deelt i to Sysler, det egentlige Øster-Agder eller Nedenes-Syssel og Robyggelags-Syssel, og det forrige Vester- eller Nord-Agder ligeledes i to, Midsyssel og Listersyssel. Sysselmanden i Robyggelag synes, naar han opholdt sig i Syslen, at have haft sit Tilhold paa Thveit i Aamlids Sogn, og Sysselmanden i Østeragder paa Nidarnes eller Nedenes Kongsgaard. Midsyslens Sysselmand har formodentlig haft sit Tilhold i eller ved det nuværende Mandal, ved Halsaug, hvor Fylkesthinget holdtes[2], og det torde ej være usandsynligt, at Gaute Erikssøn ved Siden af sin Forlening med Skienssyssel ogsaa har haft denne, saasom han idetmindste senere sees at have haft Ejendomme der. Sysselmand i Ryfylke var formodentlig Hr. Agmund Finnssøn, saalenge han levede, altsaa indtil 1388. Syslerne i Hørdeland og Sogn vare formodentlig allerede nu om ikke ganske, dog tildeels saaledes udstykkede, som de senere forefindes. Hardanger nævnes som en egen Syssel allerede i 1342[3], men da den var liden og ikke indbragte stort, var den formodentlig overladt til en eller anden af de større Syslers Indehavere, der lod den bestyre ved Lensmend eller Ombudsmend. Saaledes finder man i 1380 en Arnvid Sighvatssøn, Lensmand i Hardanger, og 1397 en Magnus Assurssøn, „Kongens og Thoraldes Ombudsmand“ i Hardanger[4]. Denne Thoralde var formodentlig den før nævnte Thoralde Sigurdssøn. Men usandsynligt er det ej, at Gaute Erikssøn ogsaa her en Tid har ført Befalingen, siden han ejede saa meget Jordegods der, og derhos udtrykkeligt siges at have haft flere „Breve paa Sysler eller Lehn“. Søndhordeland laa formodentligen nu, som senere, til Kongsgaarden i Ber-
- ↑ See Brev af 1389 i Grønlands historiske Mindesmerker III. S. 139. Thorleif Gregoriussøn forekommer i Brev af 15de Marts 1378, Dipl. N. IV. 507.
- ↑ Dipl N. IV. 997.
- ↑ Dipl. N. IV. 243.
- ↑ Dipl. N. IV. 519. I. 560. Magnus Assurssøn nævnes endnu, maaskee i samme Embede, 1408 og 1417 (Dipl. N. V. 459 og I. 855).
