Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
212
Olaf Haakonsſøn.

Om Sysſelmendene i de Syſler, hvoraf Egdafylke beſtod, ved man kun liden Beſkeed. Vi have ſeet, at Haakon Jonsſøn havde Sysſel i Robyggelag ved 1368; ſiden nævnes en Thorleif Gregoriusſøn, om hvem intet forreſten vides, i 1378, og derefter ikke førend i 1394 Nikolas Galle, ſom ovenfor er omtalt. Ligeledes var Finn Gyrdsſøn, ſom ovenfor er nævnt, Sysſelmand ſpaa Liſter, eller den veſtre Deel af Agder, i 1389[1]. Paa denne Tid maa altſaa formodentlig den Inddeling allerede være ſkeet af Syſlerne i Egda-Fylke, der ſiden blev den ſedvanlige, og ſom ligger til Grund for den nuværende, nemlig ſaaledes at det forrige Øſter-Agder var deelt i to Syſler, det egentlige Øſter-Agder eller Nedenes-Sysſel og Robyggelags-Sysſel, og det forrige Veſter- eller Nord-Agder ligeledes i to, Midſysſel og Liſterſysſel. Sysſelmanden i Robyggelag ſynes, naar han opholdt ſig i Syſlen, at have haft ſit Tilhold paa Thveit i Aamlids Sogn, og Sysſelmanden i Øſteragder paa Nidarnes eller Nedenes Kongsgaard. Midſyſlens Sysſelmand har formodentlig haft ſit Tilhold i eller ved det nuværende Mandal, ved Halsaug, hvor Fylkesthinget holdtes[2], og det torde ej være uſandſynligt, at Gaute Eriksſøn ved Siden af ſin Forlening med Skiensſysſel ogſaa har haft denne, ſaaſom han idetmindſte ſenere ſees at have haft Ejendomme der. Sysſelmand i Ryfylke var formodentlig Hr. Agmund Finnsſøn, ſaalenge han levede, altſaa indtil 1388. Syſlerne i Hørdeland og Sogn vare formodentlig allerede nu om ikke ganſke, dog tildeels ſaaledes udſtykkede, ſom de ſenere forefindes. Hardanger nævnes ſom en egen Sysſel allerede i 1342[3], men da den var liden og ikke indbragte ſtort, var den formodentlig overladt til en eller anden af de ſtørre Syſlers Indehavere, der lod den beſtyre ved Lensmend eller Ombudsmend. Saaledes finder man i 1380 en Arnvid Sighvatsſøn, Lensmand i Hardanger, og 1397 en Magnus Asſursſøn, „Kongens og Thoraldes Ombudsmand“ i Hardanger[4]. Denne Thoralde var formodentlig den før nævnte Thoralde Sigurdsſøn. Men uſandſynligt er det ej, at Gaute Eriksſøn ogſaa her en Tid har ført Befalingen, ſiden han ejede ſaa meget Jordegods der, og derhos udtrykkeligt ſiges at have haft flere „Breve paa Syſler eller Lehn“. Søndhordeland laa formodentligen nu, ſom ſenere, til Kongsgaarden i Ber-

  1. See Brev af 1389 i Grønlands hiſtoriſke Mindesmerker III. S. 139. Thorleif Gregoriusſøn forekommer i Brev af 15de Marts 1378, Dipl. N. IV. 507.
  2. Dipl N. IV. 997.
  3. Dipl. N. IV. 243.
  4. Dipl. N. IV. 519. I. 560. Magnus Asſursſøn nævnes endnu, maaſkee i ſamme Embede, 1408 og 1417 (Dipl. N. V. 459 og I. 855).