Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/258

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
210
Olaf Haakonsſøn.

handlede de Ringere[1]. Men for en ſtor Deel grundede dette Uvæſen ſig paa den foreldede Criminal-Lovgivning, idet de fleſte Forbrydelſer endnu kunde afſones med Bøder. Thi naar Sagefaldet tilfaldt Sysſelmanden, maatte det endog være en Fordeel for denne, at ſaamange Forbrydelſer ſom muligt bleve begaaede, og heraf fulgte igjen, at jo mere haveſyg en Sysſelmand var, deſto mindre Interesſe maatte han have af at forebygge Forbrydelſer, ſaaat han ej kan have lagt ſynderlig Vind derpaa, men desmere paa at opdage og forfølge dem, der allerede vare begaaede, og gjøre ſig dem ſaa fordeelagtige ſom muligt.

Efter ſaaledes at have betragtet Sysſelmendenes Stilling, der nu ikke væſentligt adſkilte ſig fra Lehnsmendenes i Sverige og Danmark, ville vi i Korthed gjennemgaa Syſlerne enkeltviis, og angive, hvo der beſtyrede enhver af dem ved Kong Haakons Død og i de nærmeſte Aar derefter, forſaavidt Oplysning derom forefindes. Hvad Oslo angaar, da have vi allerede ſeet, at Benedict Nikolasſøn maa have været Foged paa Akershuus, hvortil den ſydveſtlige Deel af Osloſysſel hørte, allerede i Kong Haakons Tid, lige til 1388, og at han havde denne Sysſel ſom Pant. Den øvrige Deel at den oprindelige Ostoſystel, nemlig Veſtre-Bergheim, Lomedal og Margretedal, hørte fremdeles tilligemed Follo til Mariekirken i Oslo, hvis Provſt altſaa — for Tiden Hr. Henrik Henriksſøn — var faſt Sysſelmand. Paa Veſtfold havde Ketil Vigleiksſøn endnu Syſlen i 1376; ſiden nævnes ingen i dette Embede førend Jon Reidarsſøn Darre i 1386—1390, og formodentlig til 1392, hvorhos Gaute Eriksſøn, ſom vi have ſeet, var Fehirde paa Tunsbergshuus fra 138l til 1386. Om Ketil ogſaa beklædte dette Embede, tør vel være tvivlſomt, da han ikke ſynes at have været ſaa højbyrdig, at en ſaa anſeelig Poſt efter den da herſkende Skik og Brug kunde betroes ham. Derimod kan man neppe tvivle om, at Jon Darre havde Embedet, da han i 1390 udtrykkelig kaldes „Sysſelmand paa Tunsbergshuus“ og i 1393 forflyttedes til Bergen ſom virkelig Fehirde. Hvo der var Benedict Nikolasſøns Forgænger i Syſlen over Eker, Modeim og Tverdalene, der formodentlig ogſaa indbefattede Lider, Sigdal og Krødshered, (og ſaaledes omtrent det nuværende Buſkeruds Fogderi, med Undtagelſe af Røken og Hudreim), vides ikke, ſkjønt man dog kan være temmelig ſikker paa, at det har været en af de anſeede Mend, ſom vi ovenfor have omtalt, helſt i den Frændſkabskreds, hvortil Thorgaut Jonsſøn,

  1. Hvorvidt Sysſelmendenes Tyranni kunde gaa, viſer iſær den ſkaunſke Almues Klager af 1424 og 1425 over den daværende Foged eller Sysſelmand Herman Molteke (Dipl. N. II. 680, 681, 683), men da de Tildragelſer, hvorom der handles, ligge ſaa langt efter del Tidsrum, vi her have for os, ville vi der ej foregribe Fortællingens Gang ved at anføre dem.