Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
209
1381 fgg. Sysselmend.

bar sig ad som Foged paa Akershuus for at aftvinge en Mand (Thorstein paa Bergthorsrud) Penge, idet han „lod ham fange, gav ham en stor Sag og holdt ham i Fængsel“, indtil en anden gik i Borgen for ham, er ovenfor omtalt; ligeledes, hvorledes Hirdmanden Eiliv Thorbjørnssøn paa Ringerike, endeel Aar tidligere, ogsaa formodentlig som Sysselmand, lod sætte en Kone i Fængsel og fratage en Kappe, hvorfor han siden efter Kong Haakons egen Foranstaltning blev dømt til at give hende Erstatning[1]. Endog Hr. Jon Hafthorssøn synes i dette Stykke ej at have været saa samvittighedsfuld. I 1423, mange Aar efter hans Død, ansaa hans Sønnesøn, Peter Ulfssøn til Eervalla i Sverige, sig bedst tjent med at kjøbe en Deel af Gaarden Gilberg i Odensø, som vel i sin Tid var kommet under Hr. Jon, men uden at det kunde oplyses, paa hvad Maade. Thi Vidner, som nu førtes, aflagde Eed paa, at de ej vidste bedre, end at Helge (den Mands Svigerfader, af hvem Peter Ulfssøn nu kjøbte Gaarden,) og Helges Fader Alve havde ejet Gaarden frit og upaatalt af nogensomhelst, og at de ej kunde forstaa, hvorledes den var ham frakommen, uden at det maaskee skulde være, fordi han i Skurder-Øl (Høstgilde) paa Elinegaard havde givet en Anden et Knivstik, hvorfor han blev greben, bunden og kastet i Fængsel; men, oplystes der videre, til Afsoning heraf gav han Hr. Jon en graa Hest, som denne havde stor Lyst paa, og gik siden et Erende for Fru Birgitta ind i Sverige og tilbage igjen. Vel lod Hr. Jon ham ved Tilbagekomsten atter gribe, men da bad Fru Birgitta ham fri, og han boede paa Gilberg lige til han blev slaaet ihjel ej længe derefter[2]. Det var vistnok aldeles i sin Orden, at Hr. Jon refsede Manden, fordi han havde brugt Kniven i et festligt Lag, men det vidner dog om den største Vilkaarlighed, at han først aftvang ham en Hest og siden endog vilde aftvinge ham hans Gaard, som han vel paa sin Frues Forbøn lod ham beholde for det første, men som han dog efter hans Drab maa have taget i Besiddelse. Det er kun faa saadanne Indblik i de daværende Magthaveres Ferd, som de fra hine Tider levnede Breve forunde os, men disse faa ere dog tilstrekkelige for os til at bibringe os en mindre end fordeelagtig Forestilling om den Maade, hvorpaa Sysselmendene nu plejede Retten, opretholdt Fred og Orden i Landet, og be-

  1. See ovenfor S. 120, 121, jvfr. Dipl. N. IV. 720. Naar vi øjeblikkeligt efter Benedicts Forflyttelse til Eker-Syslen, nemlig i 1388 og Januar 1389, see ham kjøbe Jordegods paa Lider og Eker, nemlig to Parter af Svidre (maaskee hele Gaarden) og endeel af Røren paa Eker (Dipl. N. IV. 554, 555, 566), da opstaar der sterk Formodning om, at det skete paa deri ovenangivne Maade.
  2. Brev af 28de Mai 1423, Dipl. N. II. 673.