Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/257

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
209
1381 fgg. Sysſelmend.

bar ſig ad ſom Foged paa Akershuus for at aftvinge en Mand (Thorſtein paa Bergthorsrud) Penge, idet han „lod ham fange, gav ham en ſtor Sag og holdt ham i Fængſel“, indtil en anden gik i Borgen for ham, er ovenfor omtalt; ligeledes, hvorledes Hirdmanden Eiliv Thorbjørnsſøn paa Ringerike, endeel Aar tidligere, ogſaa formodentlig ſom Sysſelmand, lod ſætte en Kone i Fængſel og fratage en Kappe, hvorfor han ſiden efter Kong Haakons egen Foranſtaltning blev dømt til at give hende Erſtatning[1]. Endog Hr. Jon Hafthorsſøn ſynes i dette Stykke ej at have været ſaa ſamvittighedsfuld. I 1423, mange Aar efter hans Død, anſaa hans Sønneſøn, Peter Ulfsſøn til Eervalla i Sverige, ſig bedſt tjent med at kjøbe en Deel af Gaarden Gilberg i Odensø, ſom vel i ſin Tid var kommet under Hr. Jon, men uden at det kunde oplyſes, paa hvad Maade. Thi Vidner, ſom nu førtes, aflagde Eed paa, at de ej vidſte bedre, end at Helge (den Mands Svigerfader, af hvem Peter Ulfsſøn nu kjøbte Gaarden,) og Helges Fader Alve havde ejet Gaarden frit og upaatalt af nogenſomhelſt, og at de ej kunde forſtaa, hvorledes den var ham frakommen, uden at det maaſkee ſkulde være, fordi han i Skurder-Øl (Høſtgilde) paa Elinegaard havde givet en Anden et Knivſtik, hvorfor han blev greben, bunden og kaſtet i Fængſel; men, oplyſtes der videre, til Afſoning heraf gav han Hr. Jon en graa Heſt, ſom denne havde ſtor Lyſt paa, og gik ſiden et Erende for Fru Birgitta ind i Sverige og tilbage igjen. Vel lod Hr. Jon ham ved Tilbagekomſten atter gribe, men da bad Fru Birgitta ham fri, og han boede paa Gilberg lige til han blev ſlaaet ihjel ej længe derefter[2]. Det var viſtnok aldeles i ſin Orden, at Hr. Jon refſede Manden, fordi han havde brugt Kniven i et feſtligt Lag, men det vidner dog om den ſtørſte Vilkaarlighed, at han førſt aftvang ham en Heſt og ſiden endog vilde aftvinge ham hans Gaard, ſom han vel paa ſin Frues Forbøn lod ham beholde for det førſte, men ſom han dog efter hans Drab maa have taget i Beſiddelſe. Det er kun faa ſaadanne Indblik i de daværende Magthaveres Ferd, ſom de fra hine Tider levnede Breve forunde os, men disſe faa ere dog tilſtrekkelige for os til at bibringe os en mindre end fordeelagtig Foreſtilling om den Maade, hvorpaa Sysſelmendene nu plejede Retten, opretholdt Fred og Orden i Landet, og be-

  1. See ovenfor S. 120, 121, jvfr. Dipl. N. IV. 720. Naar vi øjeblikkeligt efter Benedicts Forflyttelſe til Eker-Syſlen, nemlig i 1388 og Januar 1389, ſee ham kjøbe Jordegods paa Lider og Eker, nemlig to Parter af Svidre (maaſkee hele Gaarden) og endeel af Røren paa Eker (Dipl. N. IV. 554, 555, 566), da opſtaar der ſterk Formodning om, at det ſkete paa deri ovenangivne Maade.
  2. Brev af 28de Mai 1423, Dipl. N. II. 673.