Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/256

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
208
Olaf Haakonsſøn.

allerede oftere anført, hvorledes denne eller hiin Sysſelmand modtog en Gaard eller Gaardpart i Erſtatning for Sagefald, hvilket dog umuligt kan have beløbet ſig til ſaa meget, ſom Gaarden var verd, og ſamme Gaard ſees altid uden Undtagelſe at være tilfalden Sysſelmanden ſelv ſom hans perſonlige Ejendom. En af os allerede ovenfor berørt Transaction giver os et klart Indblik i denne for Sysſelmendene ſaa fordeelagtige Bedrift. Gyrid Haraldsdatter afſtod i October 1393 til Agmund Bolt den halve Bøfoſs i Eidsberg og hele nordre Thumn for de Bøder, „hendes Fader Harald var ſkyldig for Sigurd Svartes Drab“, og deri mod gav Agmund hende „qvitt for 40 Marks Gjeld“. I den paafølgende December Maaned bekjendtgjorde Lagmanden Harald Kolbjørnsſøn (formodentlig en Søn af Gyrid) og tre andre Mend (hvoriblandt to, der havde været tilſtede ved den nysnævnte Overdragelſe), at Gyrid havde „ſolgt Agmund hele nordre Thumn og opbaaret derfor ſaa meget, ſom hun finder ſig fornøjet med, hvorhos hun ogſaa vedkjendtes at have ſolgt Agmund paa ſamme Maade den øverſte Foſs ved Iiſebakke i Tune“, paa Grund af at Agmund foreviſte et Brev, ifølge hvilket denne Foſs egentlig laa til Nordre Thumn, for hvilket hun altſammen ogſaa erkjendte at have faaet forſvarlig Betaling, foruden at Agmund ſtrax gav hende tolv Alen engelſk Klæde[1]. Her er det tydeligt nok, at dette ikke er nogen ny Transaction om Gaarden, men alene en Bekræftelſe paa den forrige Afſtaaelſe, der har faaet Form af et almindeligt Salgsbrev, og at den omtalte „fornøjelige Betaling“ er intet andet end hiin Liqvidation af Bøderne. Men naar vi nu finde ſaa mange andre lignende Salgs- eller Kjøbe-Breve, hvorved Sysſelmend og kongelige Ombudsmend erhverve Jordegods, ligger ſaaledes den Formodning nær, at ogſaa den foregivne Kjøbeſum — der i de fleſte Tilfelde ej engang angives, men kun omtales ſom udredet — ogſaa her kun er en eller anden Bod eller Sagefaldsſum, i hvis Sted Sysſelmanden har taget Jordegods for ligeſaa godt Kjøb, ſom Agmund Bolt tog nordre Thumn, og at Kjøbebrevet kun er udſtedt for at give Handelen et mindre odiøſt og mere legalt Udſeende. Man friſtes endog til at tro, at det iſær var paa denne Maade, de megtige Mend ſamlede den uforholdsmæsſig ſtore Mængde Jordegods ſammen, ſom vi efterhaanden ſee dem erhverve. I alle Fald kan der neppe være nogen Tvivl om, at mange af dem have benyttet ſig af ſin Stilling til at tiltvinge ſig de Ejendomme, de maatte faa Lyſt paa, forlangt billigere Priis end tilbørligt[2]. Hvor voldſom Benedict Nikolasſøn

  1. Dipl. N. II. 587. 541. Jevnfør ovenfor S. 167.
  2. Paa anden Maade kan man vanſkeligt forklare, at Sysſelmendene netop ſees at have erhvervet Jordegods i ſine egne Smør, om de end var der i nok ſaa kort Tid.