Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/255

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
297
1381 fgg. Sysſelmend.

til Benedict Nikolasſøn, formodentlig paa ſamme Vilkaar, hvorpaa han ſiden ombyttede den med Eker o. ſ. v., altſaa med alle kongelige Indtægter, undtagen Ubødemaal, hvoraf han dog ſkulde have 20 Mk. for hvert, altſammen til Afdrag paa Panteſummen. Det er ikke uſandſynligt, at dette Pantſettelſesſyſtem ved Kong Haakons Død var temmelig almindeligt i Norge, om man end ej med Sikkerhed kan paaviſe beſtemte Exempler. Gaute Eriksſøn ſynes ganſke viſt at have været en ſaadan Panthaver. I 1401 (vi komme i det følgende til at handle nærmere derom) erklærede han udtrykkeligt alle de Breve for magtesløſe, ſom han havde faaet— af Kongerne Magnus og Haakon paa „Lehn, Penge, Gjeld eller. Skyld“[1]. Iſær ſkulde det ſynes, ſom om de Syſler eller Forleninger, en Søn ſees at have beholdt efter ſin Fader, f. Ex. Hirdſtjornen i Throndhjem under Romerne, var bortgivne paa denne Maade. Stundom inddroges ſaadanne Forleninger igjen, f. Ex. i 1368 af Kong Haakon[2], uden at det dog nu lader ſig paaviſe, hvorledes man da affandt ſig med Panthaverne. Sandſynligviis maatte dog deres Fordringer indfries, paa hvad Maade nu end dette ſkete, men man maa derhos formode, at der anſtilledes ſkarpe Efterregninger over det af Panthaverne oppebaarne Beløb for at erfare, hvor meget heraf man kunde betragte ſom virkelige Afdrag, og ſaaledes afkorte i Betalingen. I Reglen ſkulde ogſaa alle Syſler og Forleninger fornyes ved Thronſkifterne, men Pantelehnene maa dog her have dannet en Udtagelſe.

Dette Forlenings- og Pantſettelſes-Syſtem medførte i Norge øjenſynligt de ovenfor nævnte ſkadelige Virkninger. En haard og ſamvittighedsløs Sysſelmand, der baade havde Retsplejen og Oppebyrgſlen i ſin Haand, maatte altid kunne anvende den Myndighed, hiin medførte, til at gjøre ſig denne mere end tilbørligt fordeelagtig. Naar Sagefaldet gik i hans Lomme, maatte det ligge i hans Interesſe at ſaggive ſaa mange ſom muligt, altſaa at fare frem med ſtørſt mulige Strenghed, der da vel ikke ſjelden gik over til Uretferdighed; naar den, der ſkulde betale Bøder eller Afgift til Kongen, ikke kunde ſkaffe Penge, var der ligeledes Anledning til at gjøre ſig Fordeel, iſær, ſom det ſynes, ved at paatage ſig Udlegget eller give Henſtand imod Pant i Jordegods, der da endte med at blive Sysſelmandens Ejendom, formodentlig for Spotpriis. Det er

    have overladt det meget Gods i Vermeland og andenſteds, ligger den Formodning ikke ſaa fjern, at han kan have beſtyret Ordooſt paa Kloſtrets Vegne, eller rettere at dette har overladt ham ſin Panteret deri mod andet Jordegods, der laa det belejligere.

  1. Dipl. N. I. 575. At Gaute idetmindſte ſenere havde Skiensſysſel i Pant, vil i det følgende blive viiſt, jvfr. Ny danſke Magaſin VI. S. 258.
  2. See foregaaende Bind, S. 811.