Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/246

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
198
Olaf Haakonsſøn.

og endelig c) Riddere, der, ſom vi have ſeet, oprindeligt kaldes Skutelſveiner. Man ſeer ogſaa af de Breve, der ere tilbage fra hine Tider, at Titelen „Herre“ fremdeles var forbeholdt Ridderne, der ogſaa ved Siden deraf ſtundom i Omtale kaldtes „velborne Mend“, og hvis Huſtruer ligeledes ſtedſe kaldtes „Fruer“, ligeſom Hirdmendenes eller Væbnernes altid kaldtes „Huſtru N. N.“; derhos viſe en Mængde Exempler, at allerede Hirdmendene eller Væbnerne ſædvanligviis kaldtes „ærlig Mand N. N.“ eller „hederlig Mand N. N.“: en Titel, der ej ſynes at være bleven nogen haandgangen Mand til Deel, førend han kunde kalde ſig á vápn[1]. Men fordi om disſe Benævnelſer nu var blevne mere brugelige, end de eldre, der opſtilles i Hirdſkraa, er det derfor ikke ſagt, at dennes Beſtemmelſer ikke efter Bogſtaven fulgtes. Det er ſaaledes ej alene muligt, men endog højſt ſandſynligt, at Kongerne fremdeles paa de i Hirdſkraaen foreſkrevne Maader har udnævnt Kerteſveiner, Geſter, Hirdmend og Riddere, men at man kun i daglig Tale havde ophørt at ſkjelne mellem andre Grader end de nysnævnte tre, „Ikkehirdmend“, Hirdmend eller Væbnere, og Riddere. Alle disſe tilſammen udgjorde ſaaledes hvad man nu vilde kalde den egentlige Militærſtand, og af denne valgtes nu ſaagodtſom udelukkende Sysſelmendene og Hirdſtjorerne, altſaa de højere Befalingsmend; thi det kan alene betragtes ſom Undtagelſer, at enkelte Syſler vare overdragne til Geiſtlige, f. Ex. Syſlen paa Follo til Provſten ved Mariekirken i Oslo, og ſelv denne lod dog de egentlige Sysſelforretninger udføre ved verdslige Ombudsmend, der viſtnok vare ligeſaa militære ſom nogen af de øvrige Sysſelmend eller Underſysſelmend. At Sysſelmendenes Embeder, uagtet de omfattede Civil-Beſtyrelſen, dog væſentligſt havde en militær Charakter, ligger i Sagens Natur og den Maade, hvorpaa Beſtyrelſen ſkete i Kongens Navn, endog der, hvor det egentlige Feudalvæſen ikke herſkede. Civil- og Militær-Beſtyrelfe vare i de Tider uadſkillelige. Sysſelmanden repræſenterede Kongens Perſon i ſit Diſtrict, paa den dømmende Myndighed nær, altſaa var netop den militære og den executiv-civile forbeholdt ham, og ſelv den ſidſte kunde i de Tider, da alle voxne Læg-Mend bare Vaaben eller havde Ret til at bære dem, ikke godt haandhæves uden paa militær Viis; naar Domme ſkulde udføres, Udaadsmend opſøges og fordrives, Skat inddrives o. ſ. v., ſaa maatte det i denne Tid altid ſkee ved væbnede Tjenere; idetmindſte faldt det neppe Nogen ind at udføre ſaadanne Hverv uden at være bevæbnet og omgiven af et bevæbnet Følge. En endnu mere afgjort militær Charakteer fik Sysſelmands-Embederne ved de af os tid-

  1. Guthorm Rolfsſøn paa Eker, ſom vi ovenfor have omtalt, kaldes ſaaledes endnu ikke „hederlig Mand“ i et Brev af 1318 (Dipl. N. II. 552), men derimod let af 1404 (ſſteds. I. 595). Altſaa er han vel i Mellemtiden bleven Væbner.