Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/244

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
196
Olaf Haakonsſøn.

1380[1], ſom med hans Eftermand i begge Embeder, Jon Aslaksſøn, der nævnes allerførſt i 1382[2] og i October 1386 var afløſt af Arnulf Gunnarsſøn[3]. Hvorledes det forholdt ſig med Froſtathinget og Nidaroos Stads Lagmands-Embeder, om ogſaa disſe nu vare forenede, ſom Bergens og Gulathings, eller adſkilte, vides ikke; næſten lige fra Mandedødens Tid og indtil Aarhundredets Udgang nævnes kun een Lagmand i Nidaroos, Jardar Erlingsſøn i 1382, og ingen for Froſtathing. Heller ikke kjendes nogen anden Lagmand paa Haalogaland i Tiden mellem 1356 og 1400, end Jon Thorgilsſøn i 1388 og 1389, maaſkee den ſamme, der egentlig hører til Throndſtad-Ætten og en Tid ejede ſøndre Thumn[4]. I Jemteland nævnes efter Besſe Bergthorsſøn, der forekommer i 1352, ingen førend Thorfinn, der beklædte Embedet i 1365 og 1376, og dernæſt en Sveinung Thordsſøn, der forekommer i Breve mellem 1391 og 1406[5]. Thorfinn ſynes at have hørt hjemme i Borgeſysſel, hvor han ejede Jordegods i Bergs Sogn[6].

Af alt dette faar man et temmelig beſtemt Indtryk af, at Lagmands-Embedet, ſaa hederligt og anſeet det end i ſig ſelv kunde være, dog ikke længer regnedes blandt de fornemſte Embeder i Landet, eller betragtedes ſom ſærſkilt forbeholdt de ariſtokratiſke Ætter. Det dannede neppe engang det førſte Skridt paa Embedsbanen for den hidtil lidet bekjendte, men fremadſtræbende Mand af ringere Herkomſt, der ſøgte at arbeide ſig op til Rigets højeſte Verdigheder; thi hertil var det førſt og fremſt nødvendigt at være haandgangen Mand eller Væbner, ſom det nu ogſaa hyppigt kaldes, og ſelv denne Rang opnaaedes nu, ſom vi have ſeet, kun ſjelden af Lagmændene, om de end nok ſaa længe forblev i Embedet; og opnaaede de den, var det ſnarere paa Grund af deres Stilling og

  1. Gunnar Hjarandesſøn nævnes for ſidſte Gang d. 13de Juli 1379, Dipl. N. II. 458. I ſit Vaaben førte han kun et Monogramm, ſee N. Samll. IV. 544.
  2. Neml. N. g. L. III. S. 215 og Dipl. N. VI.
  3. Dipl. N. I. 501.
  4. Dipl. N. III. 491. Grønl. hiſt. Mindesm. III. 139. Jfr. ovf. S. 164. 168.
  5. Dipl. N. III. 342. 408. 499, 501. 582.
  6. Thorfinn Lagmand, ſtaar der i Eyſteins Regiſter fol. 200. gav halve Valgardsrud, 2 Laup Land, til Bergs Kirke. Der findes ingen anden Thorfinn Lagmand, ſom dette kunde være, end hiin, og da det, ſom vi ovenfor have viiſt, netop ſynes at have været ens hyppigt anvendt Forſigtighedsregel at ſende Embedsmend fra andre Egne til Jemteland, bliver det ikke i mindſte Maade uſandſynligt, at Thorfinn kan være ſendt derhen fra Borgeſysſel. Paa ſamme Maade blev maaſkee ogſaa Jorund Lagmand ſendt derop fra Ranrike, idetmindſte omtales en Jorund Lagmand at have været ſkyldig Penge til Klauvadals Kirke i Elveſysſel, hvilken Jørund neppe kan være nogen anden end den jemtelandſke. (Eyſteins Regiſter fol. 152. b.).