Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/243

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
195
1381 fgg. Lagmend.

i Skien førend Harald Haakonsſøn i 1395, om hvem intet forreſten vides, uden at han beklædte Embedet indtil efter 1407, da han ſidſte Gang nevnes[1]. Om han umiddelbart afløſte Sigurd Gyrdsſøn, eller der var nogen imellem dem, har hidtil ikke kunnet udfindes. Ingen af disſe tvende Mend ſynes at have hørt til de fornemmere Ætter[2].

I Viken eller Ranafylke nævnes ved disſe Tider ſom Lagmand den føromtale Thoralde Steinbjørnsſøn, idet hans Eftermand, Sæmund Thorgilsſøn, der allerførſt nævnes i Embedet 1391, bekrefter en af ham afſagt Orſkurd[3]. Altſaa maa Thoralde have været Lagmand før dette Aar, men naar, og nøjagtigt til hvilken Tid, vides ej. Sæmund beklædte Embedet til langt ind i det følgende Aarhundrede.

I Ryfylke (d. e. Agvaldsnes Thinglag, hvortil ogſaa Agder hørte, nævnes der ingen Lagmand mellem Thorleif Gudmundsſøn, der forekommer i et Par Breve fra 1362, og Haavard Sigurdsſøn, der nævnes allerførſt i Februar 1383[4]. Haavard har da ſandſynligviis allerede længe været i Embedet, da han allerede i Februar 1385 havde faaet en Eftermand i Ivar Sveinsſøn, der foreſtod Embedet til efter 1388, da han afløſtes af Thorbjørn Thoraldesſøn, ſom forblev i Embedet til noget efter Aarhundredets Slutning[5]. Ingen af disſe Mænd ere forøvrigt bekjendte eller ſynes at have hørt til de fornemmere Slegter. Det ſamme ſynes ogſaa at have været Tilfældet ſaavel med Gunnar Hjarandesſøn, der var Bergens og Gulathings Lagmand i den lange Tid fra 1361 og 1366 (ſee forr. B. S. 866) indtil henimod

  1. Dipl. N. I. 550. 552, II. 559. 593. Er denne Harald den ſamme Harald Haakonsſøn, der nævnes ſom tredie Medudſteder af et Brev, dateret Soolbrekke i Odense 10de April 1385, da hørte han hjemme i Borgeſysſel og var da endnu Lagmand. (D. N. I. 494). Men det er vel meget uviſt, om han var den ſamme Perſon, da begge disſe Navne ere ſaa hyppige.
  2. Naar Eyſteins Reg. fol. 199 og 203 melder, at Harald Lagmand gav ½ Mk. Bool i Skeldulfsthorp til Borge Kirke, ligeſaa meget i ſamme Gaard og i nordre Aalreim til Holms Kirke i Thorsnes, da kan dette ligeſaa gjerne være denne Harald, ſom Lagmanden i Oslo Harald Kolbjørnsſøn, og ſaameget hellere ham, ſom den ſidſtnævnte levede længere, end Notitſerne indførtes i Bergen.
  3. Dipl. N. III. 587. Sæmund Lagmand omtales allerførſt i Biſkop Eyſteins Regiſter fol. 176. b ſom tilſtedeværende ved en Gave til Tuneims Kirke, der maa være vedtagen før 1391, efterſom Notitſen derom er tilført, da Biſkopen i dette Aar viſiterede Ranrikes Provſti. See fol. 165. a.
  4. Dipl. N. II. 370, IV. 429, I. 476.
  5. Dipl. N. I. 493, Mkl. 4, S. 118; her nævnes Ivar ſom Lagmand i Juli 1388, og ſenere finder man ham ej omtalt; Eftermanden Thorbjørn nævnes førſt ſom Lagmand i Juni 1391 (Dipl. N. IV. 594).