blev Lagmand, udførte en Sysselmands Forretninger i øvre Thelemarken, da han havde en Ombudsmand der i 1358 til at optage Forhør; maaskee han da bestyrkede Syslen i Orm Eysteinssøns Navn, og i saa Fald har han vist været haandgangen Mand. Ellers maa han have haft hjemme i Borgesyssel, da han ej alene blev begraven ved Glymheim Kirke, men ogsaa var tiendepligtig til Rode Kirke[1]. Bergs Eftermand var maaskee Brand Gunnarssøn, der dog ikke nævnes som Lagmand førend i 1390. Embedet beholdt han til hen i 1395, da han afløstes af Jon Karlssøn, dog seer det ud til, at han levede nogen Tid længer. Ogsaa Brand synes at have været haandgangen Mand; han havde formodentlig hjemme i Nærheden af Tunsberg eller Skiringssal, og usandsynligt er det derfor ej, at han har været gift med den føromtalte Hustru Ragnhild Herleiksdatter paa Skardaberg, Eivind Brandssøns Moder, og nærbeslegtet med Kanerne[2]. Hvo der efterfulgte Sigurd Gyrdssøn som Lagmand i Skien, vides ikke. Som Lagmand nevnes han udtrykkelig for sidste Gang i 1373; men endnu i 1378 udstedte han tilligemed en anden Mand et Vidnesbyrd om en Salgsindgaaelse fra Gaarden Gerpen i Nærheden af Kirken, der sorte samme Navn; da nu denne Gaard lige indtil Lagmands-Embedernes Ophævelse i 1797 var Embedsgaard for Skiens Lagmand, er der højst sandsynligt, at Sigurd ogsaa nu beboede den og udstedede Breve derfra i denne Egenskab[3]. Der nevnes nu ikke nogen Lagmand
- ↑ Sammesteds fol. 8, Dipl. N. I. 359. Berg og hans Fader Hermund førte Vaabenskjold. Skjoldet var deelt i to Felt, med to Skraabjelker i det højre, en udadvendt Halvmaane i det Venstre. Dette Vaaben førte ogsaa Thrond Krakessøn. Jfr. om Berg Hermundssøn N. Samll. IV. S. 543.
- ↑ Dipl. N. I. 525, II. 519, III. 496, I. 534, 535, 536, 542, IV. 6l8, III. 516, I. 547, IV. 645. Det sidste af disse Breve, hvori han nævnes, er dateret 19de April 1395; hans Eftermand Jon Karlssøn nævnes som Lagmand allerførst d. 16de October 1395. Dipl. N. II. 542. Ifølge Eysteins Register S. 121. a, gav Brand til Biskopsstolen 2 Laupers Land i Gjelpaland i Svarvastads Sogn i Lagardal; dette er tilføjet noget efter 1396, altsaa synes Brand endnu ikke at være død i dette Aar. Der nævnes ogsaa en Brand Gunnarssøn i Lumulands Sogn i Ranrike ved 1408 (Dipl. N. III. 587, jfr. Eysteins Reg. f. 153 a), men dette kan neppe være ham. Om sit Vaabenskjold, der var deelt i to Verticalfeldt, en Baad med Mast i højre, en halv Lilje i venstre Feldt, paa Hjelmen ligeledes en Baad med Mast eller Kors, skal han have hast Omskriften S. HERBRANDI (istedetfor BRANDI) GUNNARI, see N. Samll. IV. S. 321.
- ↑ Dipl. N. III. 287, V. 308. Det er tydeligt nok at see, at Sigurd udsteder dette sidste Brev fra sit Hjem, og at Parterne have begivet sig til ham for at afgive Vedtagelse. Eller rettere var det kun een Part, da nemlig Reidar Andressøn og Hustru Gudrun Gunulfsdatter vedgik at have solgt afdøde Aslak Steinarssøn (Sira Eysteins Fader) 172 Øres Bool i Bjerknes i Sandssverv. Sigurd skal, ifølge N. Samll. IV. 123, endnu have levet i 1415, dog er det vel usikkert, om det er den samme Person, der nævnes i dette Aar.
