Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/242

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
194
Olaf Haakonsſøn.

blev Lagmand, udførte en Sysſelmands Forretninger i øvre Thelemarken, da han havde en Ombudsmand der i 1358 til at optage Forhør; maaſkee han da beſtyrkede Syſlen i Orm Eyſteinsſøns Navn, og i ſaa Fald har han viſt været haandgangen Mand. Ellers maa han have haft hjemme i Borgeſysſel, da han ej alene blev begraven ved Glymheim Kirke, men ogſaa var tiendepligtig til Rode Kirke[1]. Bergs Eftermand var maaſkee Brand Gunnarsſøn, der dog ikke nævnes ſom Lagmand førend i 1390. Embedet beholdt han til hen i 1395, da han afløſtes af Jon Karlsſøn, dog ſeer det ud til, at han levede nogen Tid længer. Ogſaa Brand ſynes at have været haandgangen Mand; han havde formodentlig hjemme i Nærheden af Tunsberg eller Skiringsſal, og uſandſynligt er det derfor ej, at han har været gift med den føromtalte Huſtru Ragnhild Herleiksdatter paa Skardaberg, Eivind Brandsſøns Moder, og nærbeſlegtet med Kanerne[2]. Hvo der efterfulgte Sigurd Gyrdsſøn ſom Lagmand i Skien, vides ikke. Som Lagmand nevnes han udtrykkelig for ſidſte Gang i 1373; men endnu i 1378 udſtedte han tilligemed en anden Mand et Vidnesbyrd om en Salgsindgaaelſe fra Gaarden Gerpen i Nærheden af Kirken, der ſorte ſamme Navn; da nu denne Gaard lige indtil Lagmands-Embedernes Ophævelſe i 1797 var Embedsgaard for Skiens Lagmand, er der højſt ſandſynligt, at Sigurd ogſaa nu beboede den og udſtedede Breve derfra i denne Egenſkab[3]. Der nevnes nu ikke nogen Lagmand

  1. Sammeſteds fol. 8, Dipl. N. I. 359. Berg og hans Fader Hermund førte Vaabenſkjold. Skjoldet var deelt i to Felt, med to Skraabjelker i det højre, en udadvendt Halvmaane i det Venſtre. Dette Vaaben førte ogſaa Thrond Krakesſøn. Jfr. om Berg Hermundsſøn N. Samll. IV. S. 543.
  2. Dipl. N. I. 525, II. 519, III. 496, I. 534, 535, 536, 542, IV. 6l8, III. 516, I. 547, IV. 645. Det ſidſte af disſe Breve, hvori han nævnes, er dateret 19de April 1395; hans Eftermand Jon Karlsſøn nævnes ſom Lagmand allerførſt d. 16de October 1395. Dipl. N. II. 542. Ifølge Eyſteins Regiſter S. 121. a, gav Brand til Biſkopsſtolen 2 Laupers Land i Gjelpaland i Svarvaſtads Sogn i Lagardal; dette er tilføjet noget efter 1396, altſaa ſynes Brand endnu ikke at være død i dette Aar. Der nævnes ogſaa en Brand Gunnarsſøn i Lumulands Sogn i Ranrike ved 1408 (Dipl. N. III. 587, jfr. Eyſteins Reg. f. 153 a), men dette kan neppe være ham. Om ſit Vaabenſkjold, der var deelt i to Verticalfeldt, en Baad med Maſt i højre, en halv Lilje i venſtre Feldt, paa Hjelmen ligeledes en Baad med Maſt eller Kors, ſkal han have haſt Omſkriften S. HERBRANDI (iſtedetfor BRANDI) GUNNARI, ſee N. Samll. IV. S. 321.
  3. Dipl. N. III. 287, V. 308. Det er tydeligt nok at ſee, at Sigurd udſteder dette ſidſte Brev fra ſit Hjem, og at Parterne have begivet ſig til ham for at afgive Vedtagelſe. Eller rettere var det kun een Part, da nemlig Reidar Andresſøn og Huſtru Gudrun Gunulfsdatter vedgik at have ſolgt afdøde Aſlak Steinarsſøn (Sira Eyſteins Fader) 172 Øres Bool i Bjerknes i Sandsſverv. Sigurd ſkal, ifølge N. Samll. IV. 123, endnu have levet i 1415, dog er det vel uſikkert, om det er den ſamme Perſon, der nævnes i dette Aar.