Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/239

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
191
1381 fgg. Lagmend.

ligt ſærligen at berøre — .hvis Medlemmer fornemmelig afgav det Perſonale, hvoraf de daværende Embedsmend, Sysſelmendene og deres Ombudsmend, ſamt Lagmendene, udvalgtes. Imidlertid ſynes det dog, ſom om Lagmends-Embederne nu noget mere end Sysſelmendspoſterne have ſtaaet aabne for Mend, der var af ringere Herkomſt, eller ikke ſtrengt taget.hørte til den Klasſe af Hirdmends-Ætter, ſom i de Tider hos os kunde kaldes, om juſt ikke egentlig en Adel, ſaa dog idetmindſte en Nobilitet i den Forſtand, hvori dette Ord toges i den romerſke Republiks Velmagtsdage. Legger man Merke til Lagmendenes Navne og borgerlige Stilling overhoved, da vil man endog i de fleſte Tilfelde, der forekomme i dette ſildigere Tidsrum, have Vanſkelighed ved at paaviſe noget Slegtſkab mellem dem og de nys omhandlede Hirdmends-Ætter, ligeſom det nu heller ikke længer, ſom tidligere[1], i de fleſte Tilfælde ſynes at være Regelen, eller endog kan godtgjøres, at Lagmendene vare haandgangne Mend, hvor anſeede de forreſten kunne have været. Det ligger ogſaa i Sagens Natur, at man ved Beſættelſen af Lagmands-Embederne, der nødvendigviis fordrede en vis Grad af Lov-Kundſkab, ikke ſaa godt kunde tage Henſyn til Byrd og Familieforbindelſer, ſom ved Overdragelſen af Syſlerne, hvorved ingen andre Qvalificationer udfordredes, end ſaadanne, ſom vare uadſkillelige fra enhver Mand af Stand i hine Tider. Men denne Omſtændighed, der ſaaledes aabnede Manden af ringere Stand eller Herkomſt Adgangen til indflydelſesrige Embeder, der tildeels endog var ſtengt for de mere Højbyrdige, naar de ikke beſad de fornødne Kundſkaber, havde ogſaa her den ſamme Følge ſom paa de fleſte Steder, hvor der findes et Slags Ariſtokratie, at Embedet ſelv, iſtedetfor at tiltage ſaa meget mere i Anſeelſe, ſom det forudſatte Talenter og Kundſkaber hos Ihændehaveren, tvertimod ſank ſaa meget lavere i Ariſtokraternes Øjne, ſom det ikke udelukkende kunde forbeholdes Ariſtokratiet, men maatte ſøge ſin Mand uden Henſyn til Byrd og Connexioner, og vel endog i de fleſte Tilfælde blandt de forholdsviis ringere Samfundsklasſer. Dette falder ſtrax i Øjnene, naar man enkeltviis forfølger Lagmendenes Livsbaner paa denne Tid, ſaavidt det lader ſig gjøre, og det er endog merkverdigt at iagttage, hvor langt anſeeligere den Stilling var, ſom Lagmendene indtog i Aarhundredets førſte Halvdeel, end den, ſom de ſyntes at have indtaget i det Tidsrum, vi her have for os. I Kong Erik og Haakon Magnusſøns Tid opnaaede om ikke alle, ſaa dog mange eller endog de fleſte Lagmend Ridderverdigheden, bleve Medlemmer af Raadet, og hørte aabenbart til Ariſtokratiet, f. Ex. Hr. Sigurd paa Aga, Hr. Hauk Erlendsſøn, Hr. Guthorm

  1. See foregaaende B. S. 869.