Kolbjørnssøn, Hr. Eindride Simonssøn o. Fl. Men af de Mend, der i Tiden ved Kong Olafs Thronbestigelse beklædte Lagmands-Embederne, finde vi faa eller ingen, der enten var Ridder, eller endog haandgangne Mend, endsige Raadsmedlemmer, ligesom vi og, som sagt, neppe engang kunne paavise noget Frændskab mellem Lagmendene og Hirdmends-Ætterne. Lagmand i Oslo var endnu i Marts 1830 Guthorm Gudbrandssøn[1], der kort efter afløstes af Thorbjørn Asgrimssøn, Brodersøn af en Eiliv Skenke. Thorbjørn omtales som svoren Lagrettesmand i Oslo 1375 og 1378[2], og som Lagmand allerførst i 1383, paa sit Yderste i 1389[3]. Man finder intet Tegn til: at nogen af disse to Mend endog vare haandgangne Mend; hvad Thorbjørn angaaer, da var det endog vist, at han ej havde denne Rang, da han i et Brev, hvor han omtales som en af Parterne, ej faar Titlen „ærlig Mand“ eller „hederlig Mand“, hvilken paa den Tid altid anvendes om de haandgangne Mend[4]. Heller ikke lader det sig paapege, at de vare beslegtede eller besvogrede med nogen af de føromtalte, anseede Ætter. Og dog var de vistnok baade rige og anseede. Guthorm beklædte sit vigtige Embede i henved 30 Aar; han gav ikke ubetydelige Gaver saavel til Mariekirken for sin Datter Sigrids Gravsted, som til Biskopsstolen, formodentlig for ham selv[5]. Thorbjørn ejede en Deel af Hjalparegaarden i Oslo, som han bebyggede efter Branden, og af hans Testament, som vi endnu have, sees det, at han skjenkede Domkirken og Clemenskirken i Oslo meget Jordegods i Bergheimshered, hvor han altsaa var en betydelig Godsbesidder[6]. Da Thor-
- ↑ Om Guthorm Gudbrandssøn s. o. S. 10. Som Lagmand nævnes han allerførst d. 7de April 1351 (Dipl. N. IV. 353), men stundom afløst af Thrond Bjarnessøn (see forr. B. S. 514); allersidst nævnes han d. 9de Marts 1380 (Dipl. N. V. 317).
- ↑ Dipl. N. III. 400, IV. 509.
- ↑ Dipl. N. II. 482, IV. 563. Det sidste Brev, der er hans Testament, er dateret d. 3die April 1389; her siges det udtrykkeligt, at han er „krank i Legeme“, altsaa at han ligger paa sit Yderste.
- ↑ Brev af 5te Aug. 1381, Dipl. N. V. 324. Her vidne tre Mend, at Thorbjørn kjøbte øvre Hjalparegaarden, da endnu siden Branden en Tomt, paa begge Sider af Aaen.
- ↑ Guthorm gav til Bønnehold og Lejested for sin Datter Sigrid til Mariekirken 4½ Øres Bol i Einarsrud i Bjørge Sogn paa Hadeland (Dipl. N. IV. 497), og med sin Hustru gav han til Biskopsstolen et Hefseldebool i Verdal (Eysteins Reg. fol. 122 a.) Han hørte saaledes hjemme paa Oplandene.
- ↑ Thorbjørn kjøbte, som ovenfor nævnt i 1381 Tomten „Øvre Hjalparegaarden med Forpligtelse til at overtage Ansvaret, fordi der af samme Tomt ej var ydet Kongedømmet den lovlige Ret; hermed meente man formodentlig,at Tomten ej i behørig Tid var bebygget efter Branden. Dette var vel ogsaa Aarsagen til, at Thorbjørn ved Kongebrev (udateret, men formodentlig samtidigt)
