Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/240

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
192
Olaf Haakonsſøn.

Kolbjørnsſøn, Hr. Eindride Simonsſøn o. Fl. Men af de Mend, der i Tiden ved Kong Olafs Thronbeſtigelſe beklædte Lagmands-Embederne, finde vi faa eller ingen, der enten var Ridder, eller endog haandgangne Mend, endſige Raadsmedlemmer, ligeſom vi og, ſom ſagt, neppe engang kunne paaviſe noget Frændſkab mellem Lagmendene og Hirdmends-Ætterne. Lagmand i Oslo var endnu i Marts 1830 Guthorm Gudbrandsſøn[1], der kort efter afløſtes af Thorbjørn Asgrimsſøn, Broderſøn af en Eiliv Skenke. Thorbjørn omtales ſom ſvoren Lagrettesmand i Oslo 1375 og 1378[2], og ſom Lagmand allerførſt i 1383, paa ſit Yderſte i 1389[3]. Man finder intet Tegn til: at nogen af disſe to Mend endog vare haandgangne Mend; hvad Thorbjørn angaaer, da var det endog viſt, at han ej havde denne Rang, da han i et Brev, hvor han omtales ſom en af Parterne, ej faar Titlen „ærlig Mand“ eller „hederlig Mand“, hvilken paa den Tid altid anvendes om de haandgangne Mend[4]. Heller ikke lader det ſig paapege, at de vare beſlegtede eller beſvogrede med nogen af de føromtalte, anſeede Ætter. Og dog var de viſtnok baade rige og anſeede. Guthorm beklædte ſit vigtige Embede i henved 30 Aar; han gav ikke ubetydelige Gaver ſaavel til Mariekirken for ſin Datter Sigrids Gravſted, ſom til Biſkopsſtolen, formodentlig for ham ſelv[5]. Thorbjørn ejede en Deel af Hjalparegaarden i Oslo, ſom han bebyggede efter Branden, og af hans Teſtament, ſom vi endnu have, ſees det, at han ſkjenkede Domkirken og Clemenskirken i Oslo meget Jordegods i Bergheimshered, hvor han altſaa var en betydelig Godsbeſidder[6]. Da Thor-

  1. Om Guthorm Gudbrandsſøn ſ. o. S. 10. Som Lagmand nævnes han allerførſt d. 7de April 1351 (Dipl. N. IV. 353), men ſtundom afløſt af Thrond Bjarnesſøn (ſee forr. B. S. 514); allerſidſt nævnes han d. 9de Marts 1380 (Dipl. N. V. 317).
  2. Dipl. N. III. 400, IV. 509.
  3. Dipl. N. II. 482, IV. 563. Det ſidſte Brev, der er hans Teſtament, er dateret d. 3die April 1389; her ſiges det udtrykkeligt, at han er „krank i Legeme“, altſaa at han ligger paa ſit Yderſte.
  4. Brev af 5te Aug. 1381, Dipl. N. V. 324. Her vidne tre Mend, at Thorbjørn kjøbte øvre Hjalparegaarden, da endnu ſiden Branden en Tomt, paa begge Sider af Aaen.
  5. Guthorm gav til Bønnehold og Lejeſted for ſin Datter Sigrid til Mariekirken 4½ Øres Bol i Einarsrud i Bjørge Sogn paa Hadeland (Dipl. N. IV. 497), og med ſin Huſtru gav han til Biſkopsſtolen et Hefſeldebool i Verdal (Eyſteins Reg. fol. 122 a.) Han hørte ſaaledes hjemme paa Oplandene.
  6. Thorbjørn kjøbte, ſom ovenfor nævnt i 1381 Tomten „Øvre Hjalparegaarden med Forpligtelſe til at overtage Anſvaret, fordi der af ſamme Tomt ej var ydet Kongedømmet den lovlige Ret; hermed meente man formodentlig,at Tomten ej i behørig Tid var bebygget efter Branden. Dette var vel ogſaa Aarſagen til, at Thorbjørn ved Kongebrev (udateret, men formodentlig ſamtidigt)