kun af et andet Brev, at Hustru Brynhild var Arving efter Sigrid Thorsteinsdatter, Botulfs Syskendebarn; men Naboskabet mellem hendes Faders Gaard Kaupangr og Botulfs Fedrenegaard Hvamm forklarer det noksom. Heller ikke vides det, med hvilken Hirdmand Hustru Brynhild har været gift; man seer kun, at denne Mand baade maa have ejet en Deel af Ænes i Søndhordeland og flere Gaarde paa Eker, hvoraf man saaledes maa slutte, at det har været en Mand, der var beslegtet med Gaute Erikssøn eller Kanerne[1]. Denne Hustru Brynhild traadte i November 1389 ind i Vadstena Kloster, dog, som man seer, ej som Nonne, da hun ogsaa efter den Tid ferdedes om i Norge, altsaa vel kun som indskreven Syster[2]. Men i denne Anledning var det vel, at hun solgte baade sin Deel af Ænes og sit Gods paa Østlandet (Octbr. 1388) og forærede (i Juni 1389) „sit Frendebarn“ Ragna Botulfsdatter paa Finnen 1 Laups Bool i Kalvhage, sin Ætts Odel, samt at hun i det følgende Aar (Marts 1390) afstod til Ragna og hendes to Brødre al den Arv, hun kunde fordre efter den nysnævnte Sigrid Thorsteinsdatter[3]. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om hun overlevede. Sigrid, siden hun døde allerede i 1394[4]. Men hvad enten Botulfs Børn fik denne Arv eller ej, var de ligefuldt nogle af de rigeste Arvinger i Landet, som derfor ogsaa siden ved Giftermaal indlemmedes i de mægtigste af de ovenfor omtalte Slegtkredse, som det i det Følgende vil sees[5].
Det var de her nævnte Familier, saavelsom flere andre af samme Anseelse og Stilling i Samfundet, men som det her vilde blive for vidtløf-
- ↑ Af Aslak Bolts Jordebog S. 108 sees det, at Hustru Brynhild Josephsdatter og Holte Jonssøn solgte hele Ænes i Søndhordeland, Halvdelen hver, til Erkestolen; ligeledes viser Dipl. N. III. 481, at hun i 1388, under et Ophold i Bergen, solgte til den ovenomtalte Peter Nikolassøn 13 Markebol i Sossen, Fiskheim, Eik og Røysen, alt paa Eker. Denne Holte Jonssøn, som her nævnes, var formodentlig en Sønnesøn af Hirdmanden sjette Gunnarssøn, der levede omkring 1360, og stod i et nøjere Forhold til Hr. Sigurd Hafthorssøn (see forr. B. S. 867, 868). Holte Gunnarssøn var formodentlig Fader til Jon og Gunnar Holtessønner der nævnes paa Raumarike ved 1391 (Dipl. N. IV. 588), og som begge havde hver sin Søn ved Navn Holte, altsaa Holte Jonssøn og Holte Gunnarssøn den Yngre. Muligt, at Hustru Brynhild har været gift med Jon Holtessøn, og saaledes Moder til Holte Jonssøn. Usandsynligt er det ikke, at denne Ætt stammede fra den Jon Holtessøn, som Hr. Anders Hugleikssøn arvede 1279, see Dipl. N. II. 19, s. o. IV. B. 2. B. S. 351.
- ↑ See Diarium Vazstenense Scr. R. Sv. I. S. 103.
- ↑ Dipl. N. I. 515, II. 518.
- ↑ Diar. Vazst l. c.
- ↑ See ogsaa N. Samll. III. S. 583–627., hvor udførligere Efterretninger om denne Ætt er samlet.
