Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/238

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
190
Olaf Haakonsſøn.

kun af et andet Brev, at Huſtru Brynhild var Arving efter Sigrid Thorſteinsdatter, Botulfs Syſkendebarn; men Naboſkabet mellem hendes Faders Gaard Kaupangr og Botulfs Fedrenegaard Hvamm forklarer det nokſom. Heller ikke vides det, med hvilken Hirdmand Huſtru Brynhild har været gift; man ſeer kun, at denne Mand baade maa have ejet en Deel af Ænes i Søndhordeland og flere Gaarde paa Eker, hvoraf man ſaaledes maa ſlutte, at det har været en Mand, der var beſlegtet med Gaute Eriksſøn eller Kanerne[1]. Denne Huſtru Brynhild traadte i November 1389 ind i Vadſtena Kloſter, dog, ſom man ſeer, ej ſom Nonne, da hun ogſaa efter den Tid ferdedes om i Norge, altſaa vel kun ſom indſkreven Syſter[2]. Men i denne Anledning var det vel, at hun ſolgte baade ſin Deel af Ænes og ſit Gods paa Øſtlandet (Octbr. 1388) og forærede (i Juni 1389) „ſit Frendebarn“ Ragna Botulfsdatter paa Finnen 1 Laups Bool i Kalvhage, ſin Ætts Odel, ſamt at hun i det følgende Aar (Marts 1390) afſtod til Ragna og hendes to Brødre al den Arv, hun kunde fordre efter den nysnævnte Sigrid Thorſteinsdatter[3]. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om hun overlevede. Sigrid, ſiden hun døde allerede i 1394[4]. Men hvad enten Botulfs Børn fik denne Arv eller ej, var de ligefuldt nogle af de rigeſte Arvinger i Landet, ſom derfor ogſaa ſiden ved Giftermaal indlemmedes i de mægtigſte af de ovenfor omtalte Slegtkredſe, ſom det i det Følgende vil ſees[5].

15. Lagmend, Sysſelmend og haandgangne Mend.


Det var de her nævnte Familier, ſaavelſom flere andre af ſamme Anſeelſe og Stilling i Samfundet, men ſom det her vilde blive for vidtløf-

  1. Af Aslak Bolts Jordebog S. 108 ſees det, at Huſtru Brynhild Joſephsdatter og Holte Jonsſøn ſolgte hele Ænes i Søndhordeland, Halvdelen hver, til Erkeſtolen; ligeledes viſer Dipl. N. III. 481, at hun i 1388, under et Ophold i Bergen, ſolgte til den ovenomtalte Peter Nikolasſøn 13 Markebol i Sosſen, Fiſkheim, Eik og Røyſen, alt paa Eker. Denne Holte Jonsſøn, ſom her nævnes, var formodentlig en Sønneſøn af Hirdmanden sjette Gunnarsſøn, der levede omkring 1360, og ſtod i et nøjere Forhold til Hr. Sigurd Hafthorsſøn (ſee forr. B. S. 867, 868). Holte Gunnarsſøn var formodentlig Fader til Jon og Gunnar Holtesſønner der nævnes paa Raumarike ved 1391 (Dipl. N. IV. 588), og ſom begge havde hver ſin Søn ved Navn Holte, altſaa Holte Jonsſøn og Holte Gunnarsſøn den Yngre. Muligt, at Huſtru Brynhild har været gift med Jon Holtesſøn, og ſaaledes Moder til Holte Jonsſøn. Uſandſynligt er det ikke, at denne Ætt ſtammede fra den Jon Holtesſøn, ſom Hr. Anders Hugleiksſøn arvede 1279, ſee Dipl. N. II. 19, ſ. o. IV. B. 2. B. S. 351.
  2. See Diarium Vazstenense Scr. R. Sv. I. S. 103.
  3. Dipl. N. I. 515, II. 518.
  4. Diar. Vazst l. c.
  5. See ogſaa N. Samll. III. S. 583—627., hvor udførligere Efterretninger om denne Ætt er ſamlet.