Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
189
1381 fgg. anſeede Mend og Ætter.

gik i 1375 en Contract med Huſtru Brynhild, der altſaa paa denne Tid maa have været Enke, hvorved hun „gik til hans Flet og Bord“ og overlod ham halve Gaarden Rogn, 20 Maanedmaters Bool, mod at han hvert andet Aar ſkulde ſkaffe hende „en Kjortel og Hette“, ſamt hvert Aar Mk. Lerred, og derhos holde hende ſlig Koſt ſom ſig ſelv og hans egen Huſtru[1]. Siden angrede Huſtru Brynhild denne Aftale, paaſtod, at hun ſlet ikke havde ſamtykt i Overeenskomſten, og klagede ſin Sag for Kong Haakon og Raadet, da han i April 1378 opholdt ſig i Bergen. Kongen indſtevnede Jørund ſtrax til Bergen for at ſee Sagen paakjendt af Biſkopen, Magiſter Capellarum Hr. Vinalde ſom Sysſelmand, Fehirden Erlend Philipsſøn og to andre Mend[2]. Men enten maa Dommen være udfaldt til Fordeel for Jørund, eller Sagen af ſig ſelv være ophørt ved Huſtru Brynhilds Død, der ſynes at være indtruffen ſtrax efter, thi hendes Broderſøn og Arving Sigurd Guthormsſøn bekræftede i 1380 Contracten[3], og Jørund forblev i Beſiddelſe af Rogn indtil ſin Død 1402, da han paa ſit yderſte erklærede, at Gaarden ſkulde tilfalde Botulfs og Aaſas Sønner, ſaaſom det var deres rette Odel[4]. Huſtru Aaſa maalte ogſaa udholde en Proces herom med en Eivind Sigurdsſøn, der havde egtet Halvſyſterdatter af Jørund, men ſom Eivind maa have tabt, ſiden Gaarden forblev i Botulfsſønnernes Eje[5]. Den driftige Huſtru Aaſa døde henved 1410[6], efterladende de forhen nævnte Børn, Haavard, Odd og Datteren Ragna. Disſe arvede ej alene Forældrene, men fik ogſaa ikke ubetydelige Ejendomme af deres Beſlegtede, Huſtru Brynhild Joſephsdatter, en Datter af hiin Joſeph Karlshovedsſøn paa Kaupangr, der omtrent 1363 var Lagmand i Bergen[7]. Hvorledes Slegtſkabet var beſkaffent, vides ikke. Det erfares

  1. Dipl. N. II. 442, V. 298.
  2. Dipl. N. II. 453.
  3. Dipl. N. II. 466.
  4. Dipl. N. I. 580, 631.
  5. Dipl. N. V. 419. II. 571.
  6. Hun nævnes ikke efter dette Aar, Dipl. N. II. 611. Af dette Brev ſamt flere andre (navnlig II. 571, 576), ſees at der mellem Aaſa og Jorund Arnesſøns Enke Gyrid var et meget indviklet Mellemværende.
  7. See foregaaende Bind S. 866. Joſeph afleſte i Gunnar Hjarandesſøn ſom Lagmand, hvilken i 1361 beklædte dette Embede, hvor vi atter finde ham i 1366. Men Joſeph ſynes ogſaa i 1361 at have været Lensmand eller Sysſelmands-Ombudsmand i Sogn, ſee Dipl. N. I. 370. Af Brevene Dipl. N. I. 348 og II. 357 ſees det, at han ogſaa havde Beſiddelſer i Haddingdal (Sunren i Aalls Sogn), og at hans Huſtru heed Aaſa. Joſeph var igjen Søn af Karlshoved i Kaupangr, der nævnes ſom Hirdmand omkring 1320, ſee forr. B. S. 410, 411.