Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/236

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
188
Olaf Haakonssøn.

Hafslo, der, som vi have seet, havde tilhørt hans Oldefader[1]. I 1387 fik han en Deel af Gaarden Ulvaldestad paa Vors, som hans Hustrus Syskendebarn Margrete Sveinsdatter, Datter af Svein Hallessøn paa Rogn, tre Aar forud havde foræret en gammel Huustjener Thore, der nu gav den tilbage til Botulf, eller egentlig til Aasa, der ogsaa senere lod sig denne Gave bekræfte af Thores Børn[2]. Botulf døde, formodentlig i 1388, efterladende Enken, Hustru Aasa, og tre Børn, Haavard, Odd og Ragna. Aasa havde allerede i 1387 paa egne og Børns Vegne en Proces at udholde med Brynjulf Eilivssøn, en Halvbroder af Botulfs første Hustru Elin, om det Gods; som Botulf og Elin i 1365 havde overladt hendes Moder Ingebjørg, men kun, som det synes, for Livstid, og som derfor imidlertid var faldet tilbage til Botulf, hvormed Brynjulf fandt sig brøstholden. Men Dommen afsagdes den 29de Juni 1389 af Bergens og Gulathings Lagmand Arnulf Gunnarssøn ganske til Hustru Aasas Fordeel[3]. Endmere Gods erhvervede hun i Tidens Løb, især paa Vors, som det her vilde blive for vidtløftigt at opregne. Imidlertid var Hustru Aasas egen Odel, Rogn, kommen i Hænderne paa Jørund Arnessøn fra Fors paa Hjelmeland i Ryfylke, der synes at have været en Yndling af Hr. Agmund Finnssøn og formodentlig havde ham at takke for, at han omkring 1376 bestyrede Syslen paa Vors, dog vistnok kun som Ombudsmand for Magister Capellarum, med hvis Embede denne Syssel paa denne Tid og senere synes at have været forenet[4]. Jørund, der allerede i 1374 ejede Ringheim og sandsynligviis var beslegtet med Rogne-Ætten (han havde endog været Hustru Aasas Formynder i hendes Barndom[5], ind-

    I. 101.) Halvdelen deraf kjøbte Hallstein Baardssøn i 1367 af Bjarne Sveinssøn (Dipl. N. II. 392, 424), og den tilfaldt siden Kong Haakon, men skjenkedes af denne 1376 til Hallsteins Datter Thurids Børn (Dipl. N. I. 436), hvorpaa Botulf i 1383 kjøbte den af Thurid og hendes anden Mand Jon Erikssøn, (sammesteds I. 481, 483), men Betalingen blev ej fuldt erlagt førend i 1401, lenge efter Botulfs Død (Dipl. N. III. 560).

  1. Dipl. N. I. 488.
  2. Dipl. N. II. 484. 499. 528. 531.
  3. Dipl. N. I. 515.
  4. Jørund var i 1385 tilligemed Lagmanden i Ryfylke Vidner ved Hr. Agmunds Gavebrev til sin Hustru (Dipl. N. I. 493). Han nævnes som Sysselmand paa Vors i 1376, men i 1378 nævnes Provst Vinalde udtrykkeligt i denne Egenskab (Dipl. N. II. 454), og hans Efterfølger Arnbjørn Sunulfssøn synes ligeledes at have haft en Sysselmands Rettighed (Dipl. N. I. 572). Jørund Arnessøn var gift med Gyrid Hallbjørnsdatter paa Onareim i Søndhordeland, der levede her endnu i 1410 (Dipl. N. II. 442. 576. 611.
  5. Dipl. N. V. 296.