Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/236

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
188
Olaf Haakonsſøn.

Hafslo, der, ſom vi have ſeet, havde tilhørt hans Oldefader[1]. I 1387 fik han en Deel af Gaarden Ulvaldeſtad paa Vors, ſom hans Huſtrus Syſkendebarn Margrete Sveinsdatter, Datter af Svein Hallesſøn paa Rogn, tre Aar forud havde foræret en gammel Huustjener Thore, der nu gav den tilbage til Botulf, eller egentlig til Aaſa, der ogſaa ſenere lod ſig denne Gave bekræfte af Thores Børn[2]. Botulf døde, formodentlig i 1388, efterladende Enken, Huſtru Aaſa, og tre Børn, Haavard, Odd og Ragna. Aaſa havde allerede i 1387 paa egne og Børns Vegne en Proces at udholde med Brynjulf Eilivsſøn, en Halvbroder af Botulfs førſte Huſtru Elin, om det Gods; ſom Botulf og Elin i 1365 havde overladt hendes Moder Ingebjørg, men kun, ſom det ſynes, for Livstid, og ſom derfor imidlertid var faldet tilbage til Botulf, hvormed Brynjulf fandt ſig brøſtholden. Men Dommen afſagdes den 29de Juni 1389 af Bergens og Gulathings Lagmand Arnulf Gunnarsſøn ganſke til Huſtru Aaſas Fordeel[3]. Endmere Gods erhvervede hun i Tidens Løb, iſær paa Vors, ſom det her vilde blive for vidtløftigt at opregne. Imidlertid var Huſtru Aaſas egen Odel, Rogn, kommen i Hænderne paa Jørund Arnesſøn fra Fors paa Hjelmeland i Ryfylke, der ſynes at have været en Yndling af Hr. Agmund Finnsſøn og formodentlig havde ham at takke for, at han omkring 1376 beſtyrede Syſlen paa Vors, dog viſtnok kun ſom Ombudsmand for Magiſter Capellarum, med hvis Embede denne Sysſel paa denne Tid og ſenere ſynes at have været forenet[4]. Jørund, der allerede i 1374 ejede Ringheim og ſandſynligviis var beſlegtet med Rogne-Ætten (han havde endog været Huſtru Aaſas Formynder i hendes Barndom[5], ind-

    I. 101.) Halvdelen deraf kjøbte Hallſtein Baardsſøn i 1367 af Bjarne Sveinsſøn (Dipl. N. II. 392, 424), og den tilfaldt ſiden Kong Haakon, men ſkjenkedes af denne 1376 til Hallſteins Datter Thurids Børn (Dipl. N. I. 436), hvorpaa Botulf i 1383 kjøbte den af Thurid og hendes anden Mand Jon Eriksſøn, (ſammeſteds I. 481, 483), men Betalingen blev ej fuldt erlagt førend i 1401, lenge efter Botulfs Død (Dipl. N. III. 560).

  1. Dipl. N. I. 488.
  2. Dipl. N. II. 484. 499. 528. 531.
  3. Dipl. N. I. 515.
  4. Jørund var i 1385 tilligemed Lagmanden i Ryfylke Vidner ved Hr. Agmunds Gavebrev til ſin Huſtru (Dipl. N. I. 493). Han nævnes ſom Sysſelmand paa Vors i 1376, men i 1378 nævnes Provſt Vinalde udtrykkeligt i denne Egenſkab (Dipl. N. II. 454), og hans Efterfølger Arnbjørn Sunulfsſøn ſynes ligeledes at have haft en Sysſelmands Rettighed (Dipl. N. I. 572). Jørund Arnesſøn var gift med Gyrid Hallbjørnsdatter paa Onareim i Søndhordeland, der levede her endnu i 1410 (Dipl. N. II. 442. 576. 611.
  5. Dipl. N. V. 296.