formodentlig fra en Søn af dennes Egteskab med Christine Alfsdatter[1], samt at Dronning Margrete selv kaldte hende sin Frændkone, og at hun ejede betydeligt Jordegods i Viken, navnlig i Sotenes- og Tunge-Hereder, over hvilke hun endog sees at have forføjet, medens hendes Mand endnu levede[2]. Disse Omstændigheder synes saaledes at maatte have draget hendes Mand ind i Kong Haakons og Kong Olafs Interesser, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at Dronning Margrete, som vi ville see, strax efter hans Død, der formodentlig indtraf i 1390[3], tog hans Enke Fru Christine i sin Beskyttelse og „gjengav hende“, som det heed, „alt hendes fedrene Gods“, som „Milder Alf“ og Rane Jonssøn havde besiddet[4]. Men hvorledes hun var beslegtet med Dronningen lader sig af de nu forhaandenværende Kilder ikke paavise[5]. Om hun virkelig ogsaa kom til
- ↑ See ovenfor, IV. Deels 2. B. S. 183, 219, hvor Christine Alfsdatters Tilværelse, følgelig ogsaa hendes Giftermaal med Rane Jonssøn, betvivles. Men da denne Tvivl udtaltes, var det Brev, der omtaler Fru Christina Nikolasdatters Nedstammelse fra Alf Jarl og Rane Jonssøn, endnu ikke bekjendt; og Visen, som omtaler hiint Egteskab, har saaledes dog tilsidst nok Ret. Formodentlig var Fru Christina endog opkaldt efter Christina Alfsdatter. Da Rane kom til Norge i 1287 og blev aflivet 1294, falder hans Giftermaal i Mellemtiden, og hans Børn kunne ej være fødte stort senere end det sidstnævnte Aar, medens Fru Christina formodentlig neppe er født senere end 1360, da hun i 1387 optreder som selvstændigt handlende og ej nævnes efter 1400. Mellem Ranes Giftermaal og Fru Christinas Fødsel ligge saaledes omtrent tre Generationer, og hendes Fader Nikolas maa følgelig have været enten en Sønnesøn eller en Dattersøn af Rane Jonssøn og Christina Alfsdatter. Men hvo denne Nikolas har været, lader sig ikke paapege. Man seer kun, at han maa have hast Besiddelser i Ranrike, da det er tydeligt nok, at Fru Christina, ej hendes Mand Jon Hjerne, var den egentlige Arving til og Ejer af disse.
- ↑ Dette skete nemlig den 16de Juli 1387 (Dipl. N. IV. 539, jfr. Eysteins Reg. fol. 119 b. 173. a.), og Hr. Jon Hjerne levede endnu i September 1389 ifølge et Brev i det svenske Rigsarchiv. Man kan neppe antage, at hun i 1387 var Enke efter et tidligere Giftermaal, og først efter denne Tid blev gift med Hr. Jon, da denne døde allerede i 1390.
- ↑ Da Hr. Jon, som vi nys have seet, levede endnu i Septbr. 1389, men omtales som død i Novbr. 1390, maa hans Død være indtruffen noget tidligere i sidstnævnte Aar.
- ↑ Brev af 11te Novbr. 1390, Dipl. N. IV. 586. Merkelig er her Talemaaden „gjengive“, der endog synes at indeholde en Misbilligelse af Alf Jarls Utlegd, ligeledes sees det og, at allerede da det af Visen bekjendte gaadefulde Navn „Milder Alf“, brugtes. Efter Brevets Bogstavering skulde man næsten antage, at Dronningen egenhændigt havde skrevet det.
- ↑ Det maa nødvendigviis have bestaaet deri, at hendes Fader Nikolas enten har egtet en Slegtning af det danske Kongehuus, eller selv paa mødrene eller fedrene Side været beslegtet dermed. Nærmest ligger det at antage, hvad Navnet Nikolas og de tidligere Forbindelser mellem de Fredløse, saavelsom
