Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/231

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
183
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

formodentlig fra en Søn af dennes Egteſkab med Chriſtine Alfsdatter[1], ſamt at Dronning Margrete ſelv kaldte hende ſin Frændkone, og at hun ejede betydeligt Jordegods i Viken, navnlig i Sotenes- og Tunge-Hereder, over hvilke hun endog ſees at have forføjet, medens hendes Mand endnu levede[2]. Disſe Omſtændigheder ſynes ſaaledes at maatte have draget hendes Mand ind i Kong Haakons og Kong Olafs Interesſer, hvilket ogſaa beſtyrkes deraf, at Dronning Margrete, ſom vi ville ſee, ſtrax efter hans Død, der formodentlig indtraf i 1390[3], tog hans Enke Fru Chriſtine i ſin Beſkyttelſe og „gjengav hende“, ſom det heed, „alt hendes fedrene Gods“, ſom „Milder Alf“ og Rane Jonsſøn havde beſiddet[4]. Men hvorledes hun var beſlegtet med Dronningen lader ſig af de nu forhaandenværende Kilder ikke paaviſe[5]. Om hun virkelig ogſaa kom til

  1. See ovenfor, IV. Deels 2. B. S. 183, 219, hvor Chriſtine Alfsdatters Tilværelſe, følgelig ogſaa hendes Giftermaal med Rane Jonsſøn, betvivles. Men da denne Tvivl udtaltes, var det Brev, der omtaler Fru Chriſtina Nikolasdatters Nedſtammelſe fra Alf Jarl og Rane Jonsſøn, endnu ikke bekjendt; og Viſen, ſom omtaler hiint Egteſkab, har ſaaledes dog tilſidſt nok Ret. Formodentlig var Fru Chriſtina endog opkaldt efter Chriſtina Alfsdatter. Da Rane kom til Norge i 1287 og blev aflivet 1294, falder hans Giftermaal i Mellemtiden, og hans Børn kunne ej være fødte ſtort ſenere end det ſidſtnævnte Aar, medens Fru Chriſtina formodentlig neppe er født ſenere end 1360, da hun i 1387 optreder ſom ſelvſtændigt handlende og ej nævnes efter 1400. Mellem Ranes Giftermaal og Fru Chriſtinas Fødſel ligge ſaaledes omtrent tre Generationer, og hendes Fader Nikolas maa følgelig have været enten en Sønneſøn eller en Datterſøn af Rane Jonsſøn og Chriſtina Alfsdatter. Men hvo denne Nikolas har været, lader ſig ikke paapege. Man ſeer kun, at han maa have haſt Beſiddelſer i Ranrike, da det er tydeligt nok, at Fru Chriſtina, ej hendes Mand Jon Hjerne, var den egentlige Arving til og Ejer af disſe.
  2. Dette ſkete nemlig den 16de Juli 1387 (Dipl. N. IV. 539, jfr. Eyſteins Reg. fol. 119 b. 173. a.), og Hr. Jon Hjerne levede endnu i September 1389 ifølge et Brev i det ſvenſke Rigsarchiv. Man kan neppe antage, at hun i 1387 var Enke efter et tidligere Giftermaal, og førſt efter denne Tid blev gift med Hr. Jon, da denne døde allerede i 1390.
  3. Da Hr. Jon, ſom vi nys have ſeet, levede endnu i Septbr. 1389, men omtales ſom død i Novbr. 1390, maa hans Død være indtruffen noget tidligere i ſidſtnævnte Aar.
  4. Brev af 11te Novbr. 1390, Dipl. N. IV. 586. Merkelig er her Talemaaden „gjengive“, der endog ſynes at indeholde en Misbilligelſe af Alf Jarls Utlegd, ligeledes ſees det og, at allerede da det af Viſen bekjendte gaadefulde Navn „Milder Alf“, brugtes. Efter Brevets Bogſtavering ſkulde man næſten antage, at Dronningen egenhændigt havde ſkrevet det.
  5. Det maa nødvendigviis have beſtaaet deri, at hendes Fader Nikolas enten har egtet en Slegtning af det danſke Kongehuus, eller ſelv paa mødrene eller fedrene Side været beſlegtet dermed. Nærmeſt ligger det at antage, hvad Navnet Nikolas og de tidligere Forbindelſer mellem de Fredløſe, ſaavelſom