hiint uheldige Gesandtskab til Tydskland, der sluttede det egenmegtige Forbund med Stæderne mod Kong Valdemar, den 9de September 1361[1], men har formodentlig hørt til dem, der her befandt sig i Minoriteten og bleve overstemte af sine Colleger, da han ligesom sin Frænde Jarlen o. fl. ved det strax efter følgende Brud mellem de svenske Stormend og Kong Magnus i Anledning af disse selvsamme Forhandlinger blev Kong Magnus tro[2]. Han var endog en af de aatte Befuldmegtigede, som Kong Haakon den 12te Juli 1370 udnævnte til at underhandle med Kong Albrecht og hans Mend om Kong Magnus’s Frigivelse[3]. Enten forblev han da indtil videre i Sverige og forenede sig her med de Herrer, der gjorde Opstand mod Kong Albrecht, eller han vendte tilbage til Kong Haakon og ledsagede ham paa hans Tog til Stockholm om Sommeren 1371, thi vist er det, at han var her tilstede, og da Kong Albrecht den 9de August 1371 for nogenlunde at frelse sig maatte slutte hiint Forliig med Herrerne, hvorved han saagodtsom ganske overdrog sin Magt til Raadet, nævnes ogsaa Hr. Jon Hjerne som en af dettes tolv verdslige Medlemmer[4]. Hvorvidt han nu, ligesom Laurents Bjørnssøn, Ulf Jonssøn (Blaa) og Erngisl Jarl, afsondrede sig fra Kong Magnus og sluttede sig til det svenske Raad, eller han ligesom Hr. Erik Ketilssøn fremdeles holdt fast ved Kongerne Magnus og Haakon, kan ikke tydeligt sees; det var vel ogsaa for en stor Deel afhængigt af, hvorvidt hans Ejendomme laa i de Dele af Sverige, der fremdeles bleve under disses Herredømme eller ikke. Der findes et Par Breve af ham 1376 og 1387, der dog ej tilfulde oplyse dette[5]. Men formodentlig havde han dog vist allerede da indgaaet et Egteskab, der, om det end ikke strax skaffede ham Besiddelser i Norge, dog aabnede ham Udsigter dertil og derhos stillede ham i et nært Svogerskabsforhold til Dronning Margrete. Han sees nemlig at have været gift med en Christina Nikolasdatter, om hvis Herkomst og Livsomstændigheder intet andet vides, end at hun paa fedrene Side nedstammede fra Jarlen Alf Erlingssøn og den af Drabet paa Danekongen Erik 1286 bekjendte Rane Jonssøn, altsaa
- ↑ See foreg. Bind S. 711, 712, jvfr. Lappenbergs Sartorius, II. S. 500.
- ↑ See foregaaende Bind S. 748.
- ↑ Sammesteds, S. 828.
- ↑ Sammesteds, S. 837, 839, Not. 4.
- ↑ Begge Breve findes i det svenske Rigsarchiv, det ene er udstedt paa Aasa (hvor?) den 1ste Octbr. 1376, det andet, et Pantebrev til Thorgøt Nikolassøn, paa Linderaas (hvor?) den 11te Decbr. 1387.
Anledning af en Proces, som den da levende Eiliv Jonssøn Hjerne havde, og kun vedkommer denne.
