Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/230

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
182
Olaf Haakonsſøn.

hiint uheldige Geſandtſkab til Tydſkland, der ſluttede det egenmegtige Forbund med Stæderne mod Kong Valdemar, den 9de September 1361[1], men har formodentlig hørt til dem, der her befandt ſig i Minoriteten og bleve overſtemte af ſine Colleger, da han ligeſom ſin Frænde Jarlen o. fl. ved det ſtrax efter følgende Brud mellem de ſvenſke Stormend og Kong Magnus i Anledning af disſe ſelvſamme Forhandlinger blev Kong Magnus tro[2]. Han var endog en af de aatte Befuldmegtigede, ſom Kong Haakon den 12te Juli 1370 udnævnte til at underhandle med Kong Albrecht og hans Mend om Kong Magnus’s Frigivelſe[3]. Enten forblev han da indtil videre i Sverige og forenede ſig her med de Herrer, der gjorde Opſtand mod Kong Albrecht, eller han vendte tilbage til Kong Haakon og ledſagede ham paa hans Tog til Stockholm om Sommeren 1371, thi viſt er det, at han var her tilſtede, og da Kong Albrecht den 9de Auguſt 1371 for nogenlunde at frelſe ſig maatte ſlutte hiint Forliig med Herrerne, hvorved han ſaagodtſom ganſke overdrog ſin Magt til Raadet, nævnes ogſaa Hr. Jon Hjerne ſom en af dettes tolv verdslige Medlemmer[4]. Hvorvidt han nu, ligeſom Laurents Bjørnsſøn, Ulf Jonsſøn (Blaa) og Erngiſl Jarl, afſondrede ſig fra Kong Magnus og ſluttede ſig til det ſvenſke Raad, eller han ligeſom Hr. Erik Ketilsſøn fremdeles holdt faſt ved Kongerne Magnus og Haakon, kan ikke tydeligt ſees; det var vel ogſaa for en ſtor Deel afhængigt af, hvorvidt hans Ejendomme laa i de Dele af Sverige, der fremdeles bleve under disſes Herredømme eller ikke. Der findes et Par Breve af ham 1376 og 1387, der dog ej tilfulde oplyſe dette[5]. Men formodentlig havde han dog viſt allerede da indgaaet et Egteſkab, der, om det end ikke ſtrax ſkaffede ham Beſiddelſer i Norge, dog aabnede ham Udſigter dertil og derhos ſtillede ham i et nært Svogerſkabsforhold til Dronning Margrete. Han ſees nemlig at have været gift med en Chriſtina Nikolasdatter, om hvis Herkomſt og Livsomſtændigheder intet andet vides, end at hun paa fedrene Side nedſtammede fra Jarlen Alf Erlingsſøn og den af Drabet paa Danekongen Erik 1286 bekjendte Rane Jonsſøn, altſaa

    Anledning af en Proces, ſom den da levende Eiliv Jonsſøn Hjerne havde, og kun vedkommer denne.

  1. See foreg. Bind S. 711, 712, jvfr. Lappenbergs Sartorius, II. S. 500.
  2. See foregaaende Bind S. 748.
  3. Sammeſteds, S. 828.
  4. Sammeſteds, S. 837, 839, Not. 4.
  5. Begge Breve findes i det ſvenſke Rigsarchiv, det ene er udſtedt paa Aaſa (hvor?) den 1ſte Octbr. 1376, det andet, et Pantebrev til Thorgøt Nikolasſøn, paa Linderaas (hvor?) den 11te Decbr. 1387.