Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/229

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
181
1331 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

heim til Bønnehold for flere af ſine Slegtninger; hans Broder Rolf gav Mks. Bool i Frauner[1]. Da Navnene Aſke og Bergulf ſynes at have ſkiftet i denne Ætt fra Fader til Søn, maa man antage, at en Herbjørg Bergulfsdatter paa Mærdin, der levede 1409 og var gift med en Thormod Valthjovsſøn, var Aſkes’s Sønnedatter.. Hun og hendes Mand afſtod i dette Aar ſøndre Mærdin til Hr. Gaute Eriksſøn, mod at det ved dennes Død ſkulde falde tilbage til dem[2]; det var altſaa etſlags Pantſettelſe, men ſaavidt man kan ſee, ſkete intet ſaadant Tilbagefald, og Gaarden gik herved ud af Ætten. Den nordlige Deel finde vi ſtrax efter i en danſk Mands, Herlaug Pederſøns, Verge, om hvem der i det følgende vil blive Tale.

Blandt de ſvenſke Herrer, der under Striden mellem Kong Magnus og Mecklenburgerne en Tidlang holdt med den førſte, have vi allerede i det foregaaende omtalt Johannes, Jønes eller Jon Erngiſleſøn Hjerne. Han førte ſamme Vaabenmerke ſom Erngiſl Sunesſøn, Jarl af Orknø (nemlig en Baad), og var ſaaledes formodentlig nær beſlegtet med ham, hvad ogſaa Jarlens og hans Faders fælles Navn beſtyrker[3]. Han nævnes allerede i 1357 ſom Ridder og en af de Raadsherrer, der var tilſtede ved Forliiget i Jønkøping den 28de April 1357 mellem Kong Magnus og hans Søn Erik[4]. Siden deeltog han i

  1. Sammeſteds fol. 36 b.
  2. Dipl. N. IV. 775.
  3. Ogſaa den i det foregaaende oftere omtalte Thorkil Erngiſlesſøn Baarun førte en Baad i ſit Skjold, og deraf ſkulde man visſelig formode, at han og hans Broder Hr. Knut Erngiſlesſøn ligeledes hørte til den ſamme Ætt. Dog ſynes Thorkil ved Siden af Skjoldet eller over dette ogſaa at have ført et Hjerte i Seglet(Br. i ſv. Rigsarchiv, dat. 12te Decbr. 1374). Navnet Erngiſl havde de formodentlig alle efter Hr. Erngiſl Jonsſøn (Baat), hvis Arvinger baade Peter Jonsſøn, Jarlens Faderbroder, og Hr. Karl Neskonungsſøn, en Broder af Hr. Erngiſl Neskonungsſøn (Nat og Dag), i 1342 udtrykkeligt ſagde ſig at være, Dipl. Sv. 3617.
  4. See foregaaende Bind, S. 647, Not. 1, ſammenholdt med Brevet No. 20 (S. 34—36) i Styffes„Bidrag“. Her kaldes han i Texten „Johannes Hjerne“, medens hans Sigill, med ovennævnte Skjoldmerke, fører Overſkriften „S. Johannis Eringislezone“. Heraf, ſaavelſom af hvad der i det følgende anføres, fremgaar det, at det er en Fejltagelſe, naar det i N. Samll. III. S. 608—613, og IV. S. 544, antages, at Jon Erngiſlesſøn Hjerne er den ſamme ſom den norſke Ridder Hr. Jon Thoraldesſøn, der endog førte et ganſke andet Vaaben, nemlig Fiſkehovedet, ligeſom hans Syſterſønner Gyrdsſønnerne. Denne Fejltagelſe har igjen medført andre, iſær da hertil endnu kommer den, at Fru Margrete, Datter af Eiliv Eilivsſøn til Nauſtdal (ſ. o. S. 154), er antaget at være en Datter af en Eiliv Hjerne, der ſkulde have levet i det 14de Aarhundrede, paa Grund af en Paategning paa et Brev af 1335 (Dipl. N. II. 208), der dog førſt er ſkeet i Midten af det 15de Aarhundrede, i