Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/228

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
180
Olaf Haakonsſøn.

da hun var bleven Enke, ganſke afſtod ham[1]. Som Sysſelmand havde han vel ſit fornemſte Tilhold paa Bratsberg, men hans Hovedgaard, ſom han ellers maa have beboet, var Bjarnarthveit eller Bjørnthveit, ganſke nær ved det nuværende Porsgrund, hvilket Sted viſtnok ogſaa i den Tid allerede benævntes ſaaledes, om det end ikke da var nogen egentlig By, thi Navnet knytter ſig øjenſynligt til Grunden, hvor Byen ſenere fremſtod[2]. Bjørn døde formodentlig henved 1386, da han ved den Tid efterfulgtes af Gaute Eriksſøn, og ſenere ikke nævnes[3]; han ſkjenkede Preſten til Saude Kirke paa Grenland 16 Laupers Land i Nordſte-Saude der i Sognet til Aartidehold, og til Gerpen Kirke paa Havund 6 Øres Bool i Røfsvall (Rosvall). Hans Huſtru, kaldet „Huſtru Elin paa Bjørnthveit“, overlevede ham i flere Aar og ſkjenkede ligeledes 6 Ørers Bool i Røfsvall til Gerpen Kirke[4]. Der nævnes paa denne Tid ogſaa en Huſtru Margrete paa Bjørnthveit, men det kan ej ſees, om hun var beſlegtet med Bjørn eller hans Huſtru[5]. Det er ikke uſandſynligt, at hun beboede det Bjørnthveit, der ligger paa Veſtſiden af Elven i Soleims Sogn, ſiden hun ſkjenkede endeel Gods (7 Ør. B. i Ottarholt i Gerpen) til Soleims Kirke. Ved Siden af Bjørn nævnes ogſaa endnu Medlemmerne af den gamle Ætt paa Mærdin (nu urigtigt kaldet Mæla) ved Skidan ſom megtige og anſeede. Det er ovenfor nævnt, at Aſke Bergulfsſøn paa Mærdin var Sysſelmand i Skidaſyſla omkring 1354—1356. Han ſkjenkede 7 Mk. Bool i Hvannanes i Saude Sogn og 12 Ørers Bool i Aranes i Neshered paa Grenland til Gerpens Sognepreſtembede for Aartide- og Bønnehold: en betydelig Gave (tilſammen 847 Mk. Bool); og Huſtru Ingegerd paa Mærdin, ſandſynligviis hans Huſtru, ſkjenkede ſamme Sognepreſtembede 5 Markebool i nordre Falk-

  1. Dipl. N. I. 398. 405. Det førſte Brev er dateret den 26de Decbr. 1368 fra mener i Sandehered paa Grenland, hvor han ſaaledes allerede da opholdt ſig, et Tegn paa, at han hørte hjemme paa denne Kant. Det andet er dateret fra Gerpen.
  2. Navnet er nemlig ſammenſat af „Pors“ (der endnu voxer i Mængdeviis paa Sletterne og Myrene nedenfor Bjørnthveit) og „Grund“. Stedets Beliggenhed i Nærheden af Elvens Udløb i Frierfjord gjør det højſt ſandſynligt, at der fra gammel Tid har været en Bebyggelſe af Nauſt, Pakboder og Fiſkerhviler, der gav Stedet et bymesſigt Udſeende.
  3. Det ſeneſte Brev, hvori Bjørn omtales, er af 20de Juni 1385; her nævnes han ſom Sysſelmand, idet hans „Ombudsmand“ erklærer en Mand, der havde løbet bort med en Kvinde, „kvit og ledig“ paa Kongens Vegne. (Dipl. N. IV. 527).
  4. Eyſteins Reg. fol. 26 a, 37 a. Disſe Indtegnelſer ere ſkrevne ſidſt i 1398 eller førſt i 1399, og her omtales Huſtru Kun endnu ſom levende.
  5. Eyſteins Reg. fol. 30 a.