Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
180
Olaf Haakonssøn.

da hun var bleven Enke, ganske afstod ham[1]. Som Sysselmand havde han vel sit fornemste Tilhold paa Bratsberg, men hans Hovedgaard, som han ellers maa have beboet, var Bjarnarthveit eller Bjørnthveit, ganske nær ved det nuværende Porsgrund, hvilket Sted vistnok ogsaa i den Tid allerede benævntes saaledes, om det end ikke da var nogen egentlig By, thi Navnet knytter sig øjensynligt til Grunden, hvor Byen senere fremstod[2]. Bjørn døde formodentlig henved 1386, da han ved den Tid efterfulgtes af Gaute Erikssøn, og senere ikke nævnes[3]; han skjenkede Presten til Saude Kirke paa Grenland 16 Laupers Land i Nordste-Saude der i Sognet til Aartidehold, og til Gerpen Kirke paa Havund 6 Øres Bool i Røfsvall (Rosvall). Hans Hustru, kaldet „Hustru Elin paa Bjørnthveit“, overlevede ham i flere Aar og skjenkede ligeledes 6 Ørers Bool i Røfsvall til Gerpen Kirke[4]. Der nævnes paa denne Tid ogsaa en Hustru Margrete paa Bjørnthveit, men det kan ej sees, om hun var beslegtet med Bjørn eller hans Hustru[5]. Det er ikke usandsynligt, at hun beboede det Bjørnthveit, der ligger paa Vestsiden af Elven i Soleims Sogn, siden hun skjenkede endeel Gods (7 Ør. B. i Ottarholt i Gerpen) til Soleims Kirke. Ved Siden af Bjørn nævnes ogsaa endnu Medlemmerne af den gamle Ætt paa Mærdin (nu urigtigt kaldet Mæla) ved Skidan som megtige og anseede. Det er ovenfor nævnt, at Aske Bergulfssøn paa Mærdin var Sysselmand i Skidasysla omkring 1354–1356. Han skjenkede 7 Mk. Bool i Hvannanes i Saude Sogn og 12 Ørers Bool i Aranes i Neshered paa Grenland til Gerpens Sogneprestembede for Aartide- og Bønnehold: en betydelig Gave (tilsammen 847 Mk. Bool); og Hustru Ingegerd paa Mærdin, sandsynligviis hans Hustru, skjenkede samme Sogneprestembede 5 Markebool i nordre Falk-

  1. Dipl. N. I. 398. 405. Det første Brev er dateret den 26de Decbr. 1368 fra mener i Sandehered paa Grenland, hvor han saaledes allerede da opholdt sig, et Tegn paa, at han hørte hjemme paa denne Kant. Det andet er dateret fra Gerpen.
  2. Navnet er nemlig sammensat af „Pors“ (der endnu voxer i Mængdeviis paa Sletterne og Myrene nedenfor Bjørnthveit) og „Grund“. Stedets Beliggenhed i Nærheden af Elvens Udløb i Frierfjord gjør det højst sandsynligt, at der fra gammel Tid har været en Bebyggelse af Naust, Pakboder og Fiskerhviler, der gav Stedet et bymessigt Udseende.
  3. Det seneste Brev, hvori Bjørn omtales, er af 20de Juni 1385; her nævnes han som Sysselmand, idet hans „Ombudsmand“ erklærer en Mand, der havde løbet bort med en Kvinde, „kvit og ledig“ paa Kongens Vegne. (Dipl. N. IV. 527).
  4. Eysteins Reg. fol. 26 a, 37 a. Disse Indtegnelser ere skrevne sidst i 1398 eller først i 1399, og her omtales Hustru Kun endnu som levende.
  5. Eysteins Reg. fol. 30 a.