Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/225

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
177
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.


vede Gods paa Eker m. m. Der nævnes ogſaa en Botulf Kane i Kvilde Sogn i Viken omkring 1400, men om han hørte til den ſamme Ætt, vides ikke[1]. Ætten blev ſiden end mere anſeet og nøjere forbunden med de øvrige ſtore Ætter i Landet, ſom det i det følgende paa ſit Sted vil erfares.

I det nærmeſte Naboſkab til Kane-Ætten levede paa denne Tid en anden Ætt ved Navn Galle og hevede ſig ligeſom hiin ſiden op til ſtor Anſeelſe. Om Gallerne fra gammel Tid havde boet i Egnen, eller havde faaet Fodfeſte der ved Giftermaal, vides ikke: det ſidſte er dog det ſandſynligſte. Et af de førſte Medlemmer af Ætten, ſom nævnes, Nikolas Galle, erhvervede nemlig Hovedgaarden Brynlaa i Tuneims Sogn paa Neset, ganſke nær ved Stavern, ved Giftermaal med den rige Enke Huſtru Margrete paa Brynlaa, der maa have været meget eldre end han, og ſom var død allerede før 1376, medens Nikolas derimod levede mere end tyve Aar derefter[2]; Hvo der var Huſtru Margretes førſte Mand — hendes Titel „Huſtru“ viſer, at det maa have været en haandgangen Mand — vides ikke; man veed kun, at hendes rette Arving, maaſkee Datter af førſte Egteſkab, heed Jorunn og havde ligeledes været to Gange gift, anden Gang med Paal Gyrdsſøn, Syſterſøn af Hr. Jon Thoraldesſøn og Søn af Hirdmanden Gyrd Haakonsſøn, der ligeſom Hr. Jon hørte hjemme i Oslo-Hered[3]. Huſtru Margrete paa Brynlaa gav i ſit Teſtamente til Tuneims Kirke 2 Mk. Bool i Gaardene Jadar, med en Trediedeel af nordre Dolvin i Bergs Sogn og den tilliggende Møllefos, for at hendes Aartid ſtedſe ſkulde holdes, og en Sjælemesſe læſes for hende hver Uge. Efter hendes Død blev disſe Ejendomme ogſaa rigtigt afhendede til Kirken af Nikolas Galle og Paal Gyrdsſøn[4], der ſelv ſkiftede hendes efterladte Gods imellem ſig i Januar 1376. Ved denne Lejlighed faldt Gaarden Sjoge i Thjødling og Thveit i Kodal ſaavelſom Hallefosſen og

  1. Eyſteins Reg. fol. 7 b.
  2. At Margrete paa Brynlaa var Enke, førend hun blev gift med Nikolas Galle, ſees deraf, at hun paa egen Haand bortſkjenkede Gods; thi da hun døde førend Nikolas, kan hun ej have bortgivet det i Egenſkab af hans Enke. At hun allerede da kaldtes „Huſtru Margrete paa Brynlaa“, viſer, at hun ejede denne Gaard før Giftermaalet med Nikolas, og at han erhvervede den ved at egte hende; det ſees desuden af Skiftebrevet, der her ſtrax nedenfor omtales.
  3. Dipl. N. I. 434. At Paal Gyrdsſøn maa have været en Søn af Gyrd Haakonsſøn, der nævnes blandt Hirdmend i Oslohered og paa Ringerike i 1358 (Dipl. N. II. 340), ſees deraf, at de havde Vaaben (et Fiſkehoved) fælles, ſee N. Samll. IV. S. 131. Hr. Gyrd Gyrdsſøn, der førte ſamme Vaaben, var ſaaledes hans Broder, ſaavelſom Andres Gyrdsſøn, (ſee S. 185). At hans Morbroder var Hr. Jon Thoraldesſøn, ſees af Dipl. N. III. 409.
  4. Eyſteins Regiſter, f. 38. b.