Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/223

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
175
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

Faderens Død blev gift med Thoralde Gunnarsſøn Kane (hvorom i det følgende) og i Heimanfylgje fik 5 Mk. Bool i Fosſen, ligeſaameget i Tømter, 7 Øres Bool i Mylnedalen (Mjøndalen), altſammen paa Eker, 6 Mk. Bool i Sledavaag m. m. og 1 Mk. Bool i Viik, 2 Mk. Bool i Osſeberg i Slagens Sogn og hele Fylkisberg ſaavelſom Skog og Skogsfosſene i Svarteborg Sogne i Viken. Ogſaa hendes Børn Rolf og Helga fik, hiin to Gaarde i Svarteborgs Sogn, denne nedre Hvalberg i Stokke Sogn paa Veſtfold[1]. Til Haugs Kirke gav han for ſin Søn Rolf Mk. Bool i Ruud ved Fiſkheim, for ſig og ſin Huſtru Mark Bool i Hamar og 1 Mk. Bool i Eiken, ſamt en Deel af Hoſtveit i Sandsſverv; andre Gaarde, ſom endeel af Smule i Fiſkeim, af Soolberg og Varlaa m. m. afhendede han mod Vederlag; hans Huſtru gav for hans Sjæl 5 Ørers Bool i øſtre Hole til Ramnes Kirke, og endelig ſkjenkede hun Mk. Bool i ſøndre Hobolſtad, ſandſynligviis alt hvad Familien endnu havde tilbage af Gaarden, til Haugs Kirke ſom Hjelp til dens Vedligeholdelſe[2]. Heraf ſeer man, hvor ſtore Ejendomme Guthorm og Aſtrid maa have beſiddet, og hvor meget der maa være gaaet i Arv til deres Børn, af hvilke Datteren Thurid ſynes at have faaet Kirkeberg ſaavelſom det meſte af Mødrenegodſet[3], iſær da hendes Mand, Thoralde Kane, lader til at have hørt hjemme paa de Kanter, navnlig i Nabobygden Sandſverv. Ogſaa Guthorms Stifdatter Fru Ingerid maa have faaet en god Deel, men da man ej veed, hvo hendes Mand var, kan det heller ikke oplyſes, hvor hendes Beſiddelſer laa, eller hvor hun havde ſit fornemſte Tilhold. Kun ſaameget er viſt, at hun levede endnu i 1446 ſom Enke og da opholdt ſig paa Eker[4].

Ætten Kane, til hvilken Guthorm Rolfsſøns Svigerſøn hørte, kjendes ikke længer op i Tiden end til Thoralde og Gunnar Kane, der levede omkring 1400 og maaſkee vare Datterſønner af Hr. Jon Thoraldesſøn. Der var paa den Tid ogſaa en Thoralde Sigurds-

  1. Dipl. N. III. 631. Sledavaag (nu Falkenſteen) var formodentlig Arvegods efter Asgerds Fader Aſlak, der ejede og en Tid beboede det nærliggende Skaanør, thi i Eyſteins Reg. fol. 48 a anføres, at Aſlak Steinarsſøn tilbyttede ſig l Øres Bool i Skaanør af Smule Kirke for ligeſaameget i Sledavaag.
  2. Eyſteins Reg. fol. 51, 53, 54.
  3. Vi finde ſiden hendes Søn Rolf Thoraldesſøn boſat paa Kirkeberg, Dipl. N. VI.
  4. Hun nævnes endnu i 1446 i Anledning af et Salg af Gaarden mest Sandſverv, foretaget af hendes Syſterſøn Rolf Thoraldesſøn Kane. Man ſkulde deraf formode, at hun ſelv boede enten paa Eker eller i Sandſverv. See Breve af 4de Juli, 20de September og 11te October 1446, i Dipl. N. VI.