Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
175
1381 fgg. Anseede Mend og Ætter.

Faderens Død blev gift med Thoralde Gunnarssøn Kane (hvorom i det følgende) og i Heimanfylgje fik 5 Mk. Bool i Fossen, ligesaameget i Tømter, 7 Øres Bool i Mylnedalen (Mjøndalen), altsammen paa Eker, 6 Mk. Bool i Sledavaag m. m. og 1 Mk. Bool i Viik, 2 Mk. Bool i Osseberg i Slagens Sogn og hele Fylkisberg saavelsom Skog og Skogsfossene i Svarteborg Sogne i Viken. Ogsaa hendes Børn Rolf og Helga fik, hiin to Gaarde i Svarteborgs Sogn, denne nedre Hvalberg i Stokke Sogn paa Vestfold[1]. Til Haugs Kirke gav han for sin Søn Rolf Mk. Bool i Ruud ved Fiskheim, for sig og sin Hustru Mark Bool i Hamar og 1 Mk. Bool i Eiken, samt en Deel af Hostveit i Sandssverv; andre Gaarde, som endeel af Smule i Fiskeim, af Soolberg og Varlaa m. m. afhendede han mod Vederlag; hans Hustru gav for hans Sjæl 5 Ørers Bool i østre Hole til Ramnes Kirke, og endelig skjenkede hun Mk. Bool i søndre Hobolstad, sandsynligviis alt hvad Familien endnu havde tilbage af Gaarden, til Haugs Kirke som Hjelp til dens Vedligeholdelse[2]. Heraf seer man, hvor store Ejendomme Guthorm og Astrid maa have besiddet, og hvor meget der maa være gaaet i Arv til deres Børn, af hvilke Datteren Thurid synes at have faaet Kirkeberg saavelsom det meste af Mødrenegodset[3], især da hendes Mand, Thoralde Kane, lader til at have hørt hjemme paa de Kanter, navnlig i Nabobygden Sandsverv. Ogsaa Guthorms Stifdatter Fru Ingerid maa have faaet en god Deel, men da man ej veed, hvo hendes Mand var, kan det heller ikke oplyses, hvor hendes Besiddelser laa, eller hvor hun havde sit fornemste Tilhold. Kun saameget er vist, at hun levede endnu i 1446 som Enke og da opholdt sig paa Eker[4].

Ætten Kane, til hvilken Guthorm Rolfssøns Svigersøn hørte, kjendes ikke længer op i Tiden end til Thoralde og Gunnar Kane, der levede omkring 1400 og maaskee vare Dattersønner af Hr. Jon Thoraldessøn. Der var paa den Tid ogsaa en Thoralde Sigurds-

  1. Dipl. N. III. 631. Sledavaag (nu Falkensteen) var formodentlig Arvegods efter Asgerds Fader Aslak, der ejede og en Tid beboede det nærliggende Skaanør, thi i Eysteins Reg. fol. 48 a anføres, at Aslak Steinarssøn tilbyttede sig l Øres Bool i Skaanør af Smule Kirke for ligesaameget i Sledavaag.
  2. Eysteins Reg. fol. 51, 53, 54.
  3. Vi finde siden hendes Søn Rolf Thoraldessøn bosat paa Kirkeberg, Dipl. N. VI.
  4. Hun nævnes endnu i 1446 i Anledning af et Salg af Gaarden mest Sandsverv, foretaget af hendes Systersøn Rolf Thoraldessøn Kane. Man skulde deraf formode, at hun selv boede enten paa Eker eller i Sandsverv. See Breve af 4de Juli, 20de September og 11te October 1446, i Dipl. N. VI.