Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/218

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
170
Olaf Haakonssøn.

Besiddelse af Forleningen[1], der endog siden nedarvedes til hendes og Benedicts Søn Thorgaut Benedictssøn, et Tegn paa, at Pantesummen fremdeles ikke var tilbagebetalt, og at Panthaverne maa have udfundet et eller andet Paaskud til at foregive, at Forleningens Indtægter endnu ikke havde dekket Gjelden. Men saavel Benedict, som især Hustru Ulfhild, gav rigelige Gaver til Kirken, hvilket i de Tider opvejede meget, der ej var, som det skulde være. Foruden hvad de tilsammen havde givet for hendes Forældres Sjæl, gav hun ogsaa særskilt 9 Ør. B. i søndre Midaker paa Eker til Haugs Kirke, fremdeles til samme Kirke i M. Bool i Vallastad i Syllingdal, en Deel af Liin paa Eier, og 6 Ør. Bool i Bingen paa Eker, samt endelig andet Jordegods, baade til Frauner Kirke paa Leder, og til Hovs Kirke paa Hudreim, deels, og fornemmelig, til Aartidehold for sin Mand, deels ogsaa for andre[2]. Maaskee troede hun dermed at gjøre godt, hvad Manden havde gjort ilde. Uagtet man ej med Sikkerhed kan paapege hvorledes, er det dog umiskjendeligt, at Benedict og Ulfhild maa have staaet i nærmere Forbindelse med Agmund Bolt, end den, der bestod deri, at den ene fulgte den anden i Embedet, og at det er denne Forbindelse, som vel iltre har foranlediget, at Agmund omsider blev Eiermand af Throndstad[3]. I samme Stilling som Benedict Nikolassøn, og ligeledes en Mand, der ved Giftermaal erhvervede Rigdomme, var Peter Nikolassøn, hvilken ei tidligere have haft Anledning til at omtale, og som man kunde verre fristet til at antage for en Broder af Benedict. Vil finde ham allerførst som Fehirde paa Tunsbergshuus efter Rane Eivindssøn; det var ham, hvem Kong Magnus overdrog, i Forbindelse med et Par

  1. I 1406 erhvervede hun saaledes Ejendom paa Eker (Hobolstad), der afhendedes hende i „Kongens Sakøre“.
  2. Eysteins Register fol. 53, 54, 58, 59, samt 55; her er det dog ikke ganske vist, om det er hun, eller en anden, der menes; der staar nemlig kun, at „Ulfhild“ gav til Frauner Kirke paa Lider 2 Ør. B. i Straum for Gyrd paa Hval og hans Kone Aasas Sjæl. Allersidst findes Hustru Ulfhild nævnt i 1413, da hun fremdeles kjøbte Gods paa Ringerike (i Hval i Haugs Sogn. Dipl. N. IV. 791.
  3. Den sandsynligste Forklaring er den, at Jon Thorgilssøn paa Thumn, Thorgils Thorgilssøn paa Throndstad og Kolbjørn Thorgilssøn paa Throndstad, Hustru Ulfhilss første Mand, alle tre vare Sønner af Thorgils Alfssøn sammesteds, og at denne har været en Bolt, samt Ejer baade af Throndstad og Søndre Thumn; at Kolbjørn, som den eldste, fik Throndstad, men døde allerede før 1380, at derpaa Thorgils fulgte ham i Besiddelsen af Throndstad, hvor han endnu var i 1393 (Dipl. N. V. 354), og at Jon fik Thumn, samt at Agmund Bolt siden erhvervede Throndstad paa samme Maade som Thumn. Det er heller ikke usandsynligt, at Alf Haraldssøn, der ogsaa havde Deel i søndre Thumn, var en Sønnesøn af Alf paa Throndstad.