Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/218

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
170
Olaf Haakonsſøn.

Beſiddelſe af Forleningen[1], der endog ſiden nedarvedes til hendes og Benedicts Søn Thorgaut Benedictsſøn, et Tegn paa, at Panteſummen fremdeles ikke var tilbagebetalt, og at Panthaverne maa have udfundet et eller andet Paaſkud til at foregive, at Forleningens Indtægter endnu ikke havde dekket Gjelden. Men ſaavel Benedict, ſom iſær Huſtru Ulfhild, gav rigelige Gaver til Kirken, hvilket i de Tider opvejede meget, der ej var, ſom det ſkulde være. Foruden hvad de tilſammen havde givet for hendes Forældres Sjæl, gav hun ogſaa ſærſkilt 9 Ør. B. i ſøndre Midaker paa Eker til Haugs Kirke, fremdeles til ſamme Kirke i M. Bool i Vallaſtad i Syllingdal, en Deel af Liin paa Eier, og 6 Ør. Bool i Bingen paa Eker, ſamt endelig andet Jordegods, baade til Frauner Kirke paa Leder, og til Hovs Kirke paa Hudreim, deels, og fornemmelig, til Aartidehold for ſin Mand, deels ogſaa for andre[2]. Maaſkee troede hun dermed at gjøre godt, hvad Manden havde gjort ilde. Uagtet man ej med Sikkerhed kan paapege hvorledes, er det dog umiskjendeligt, at Benedict og Ulfhild maa have ſtaaet i nærmere Forbindelſe med Agmund Bolt, end den, der beſtod deri, at den ene fulgte den anden i Embedet, og at det er denne Forbindelſe, ſom vel iltre har foranlediget, at Agmund omſider blev Eiermand af Throndſtad[3]. I ſamme Stilling ſom Benedict Nikolasſøn, og ligeledes en Mand, der ved Giftermaal erhvervede Rigdomme, var Peter Nikolasſøn, hvilken ei tidligere have haft Anledning til at omtale, og ſom man kunde verre friſtet til at antage for en Broder af Benedict. Vil finde ham allerførſt ſom Fehirde paa Tunsbergshuus efter Rane Eivindsſøn; det var ham, hvem Kong Magnus overdrog, i Forbindelſe med et Par

  1. I 1406 erhvervede hun ſaaledes Ejendom paa Eker (Hobolſtad), der afhendedes hende i „Kongens Sakøre“.
  2. Eyſteins Regiſter fol. 53, 54, 58, 59, ſamt 55; her er det dog ikke ganſke viſt, om det er hun, eller en anden, der menes; der ſtaar nemlig kun, at „Ulfhild“ gav til Frauner Kirke paa Lider 2 Ør. B. i Straum for Gyrd paa Hval og hans Kone Aaſas Sjæl. Allerſidſt findes Huſtru Ulfhild nævnt i 1413, da hun fremdeles kjøbte Gods paa Ringerike (i Hval i Haugs Sogn. Dipl. N. IV. 791.
  3. Den ſandſynligſte Forklaring er den, at Jon Thorgilsſøn paa Thumn, Thorgils Thorgilsſøn paa Throndſtad og Kolbjørn Thorgilsſøn paa Throndſtad, Huſtru Ulfhilss førſte Mand, alle tre vare Sønner af Thorgils Alfsſøn ſammeſteds, og at denne har været en Bolt, ſamt Ejer baade af Throndſtad og Søndre Thumn; at Kolbjørn, ſom den eldſte, fik Throndſtad, men døde allerede før 1380, at derpaa Thorgils fulgte ham i Beſiddelſen af Throndſtad, hvor han endnu var i 1393 (Dipl. N. V. 354), og at Jon fik Thumn, ſamt at Agmund Bolt ſiden erhvervede Throndſtad paa ſamme Maade ſom Thumn. Det er heller ikke uſandſynligt, at Alf Haraldsſøn, der ogſaa havde Deel i ſøndre Thumn, var en Sønneſøn af Alf paa Throndſtad.