Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/216

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
168
Olaf Haakonsſøn.

ſeet, Agmund Bolt Nordre Thumn i Liqvidation for Drabsbøder, ſom hendes Fader havde været Agmund ſkyldig. Naar vi have for Øje, hvor ivrigt og vedholdende Agmund beſtræbede ſig for at blive Ene-Ejer af Gaarden, er det ikke ſaa driſtigt at antage, at han allerede fra førſt af ved ſin Indflydelſe drev det dertil, at Kolbjørn og Gyrid fik Gaarden, for at han ſiden kunde faa den af hende. Aaret efter bekræftede Gyrid Transactionen, der nu fik Navn af et ſedvanligt Kjøb; og i Begyndelſen af 1399 afſtod endelig ogſaa Haakon Stumpes Søn Olaf og Moderen Fru Elin ham in Odelsret til Nordre Thumn, ſaa at han nu fuldkommen havde opnaaet ſit Øjemed med denne Part af Gaarden og kunde ſkride til at erhverve den ſøndre Part, der tildeels var i Alf Haraldsſøns, tildeels i Jon Thorgilsſøns Eje, hvilket ogſaa, ſom ovenfor viiſt, aldeles lykkedes ham. Munaan Thorleifsſøn var ſelv gift med en Gudrid Anundsdatter, der ſynes at have bragt ham endeel Jordegods i Medgift[1]. Man finder ikke Munaan omtalt efter Aaret 1391, da han paa Thrygſtad Preſtegaard ſolgte Biſkop Eyſtein 8 Mk. Bool i Berg i Sudreims Sogn paa Ranrike for 128 Køers Verd, og for det Tilfelde, at noget af Berg blev Biſkopen lovligt fravundet, pantſatte ham ligeſaa meget i Freyhof i Thrygſtads Sogn[2]. Saavidt man kan ſee, blev Munaan paa ſin gamle Alder Ridder, det vil ſige at han overlevede Aaret 1397, hvor den førſte Ridderudnævnelſe fandt Sted ſiden Kong Haakons Død; thi der tales i 1399 om en ved denne Tid eller kort forud afdød Hr. Munaan, der neppe kan være nogen anden end han. Han maa ogſaa have haft Ejendomme baade i Vettahered i Viken og i Thjodling paa Veſtfold, da hans Arvinger ſkyldte Penge til Skedjohofs og Thjodlings Kirker, og desuden ſkjenkede den ſidſte en halv Mark Bool i Gaarden Syndſteviik[3].

Vi have allerede i det foregaaende haft Anledning til at omtale Benedict Nikolasſøn, Foged paa Akershuus indtil 1388, og fra den

  1. Dipl. N. III. 338. IV. 477. 498. I. 455. IV. 552.
  2. Dipl. N. IV. 589.
  3. Biſkop Eyſteins Regiſter fol. 8 a, 19 a. Der nævnes imidlertid ved Siden af „Hr. Munaan“ ogſaa en „Munaan Stumpe“, hvis Arvinger ligeledes ſkyldte Tiende til Skedjohofs Kirke, ſkjenkede Rakkeſtad Kirke Gaardene Tverløkja og halve Runeſtad (ſammeſteds f. 90), og Idde Kirke ½ Mk. Bool i Karraberg i Bergs Sogn (ſammeſteds f. 201). Dette kan maaſkee have været Haakon Stumpes Fader, hvis han ellers ikke er den ſamme ſom Munaan paa Skog, der maa have boet paa Skog (ved Skipthveit i Borgeſysſel) men ejede Gods i Dalsland, ſom han ſolgte (Dipl. N. II. 479), levede endnu i 1381, III. 433), og gav 3 Øres Bool i Ruud til Skogs Kirke, (Eyſteins Reg. f. 96). Der nævnes ogſaa, at en af Munaans Arvinger gav Svardſtad i Rakkeſtad til Spjotabergs Kirke ſammeſteds, dette er formodentlig ogſaa Munaan Stumpe.