Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/215

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
167
138l fgg. Anſeede Mend og Ætter.

kon Stumpes og Fru Elin Bergſveinsdatters Søn heed Olaf Haakonsſøn, hvilken ogſaa i det Følgende indtog en fremragende Stilling ſom Raads-Medlem og riig Godsejer[1]. Det er tidligere nævnt, at ſaavel Stumpe- ſom Bolte-Ætten betragtede Gaarden Thumn ſom ſit Odel, uden at man nu kan paaviſe Aarſagen dertil, der formodentlig beſtaaer i et eldre Slegtſkabsforhold, ſom nu ej længer kjendes, og at det navnlig var Nordre Thumn, til hvilken Stumperne anſaa lig odelsberettigede. Saaledes levede der ſamtidigt med Haakon Stumpe en Munaan Thorleifsſøn Stumpe, der maa have været nær beſlegtet med ham, og ſom iſær beſad Jordegods paa Heggen og nedre Raumarike. Denne Munaan Thorleifsſøn ſolgte i Aaret 1370, i Agmund Bolts og hans Fader Bergthors Paahør, „hele Gaarden Thumn“ til Sira Ulf Olafsſøn, Preſt paa Vaaler, og erkjendte, at han havde opbaaret al Betalingen derfor, dog rigtignok med Tilføjelſe af den Clauſul, at hvis Thumn ikke blev Sira Ulf „frels“, da ſkulde han have hele Oos i Bergs Sogn, hvilket Munaan allerede nu ſatte ham i Pant[2]. Dette viſer, at Munaan egentlig kun ſolgte ſin Fordring paa Thumn, og at han i alle Fald ikke havde altſammen i ſin Beſiddelſe. Saavidt man kan ſee, tilhørte idetmindſte Nordre Thumn ikke Munaan ſelv, men en Gyrid Haraldsdatter, før hvilken han var Verge, og ſom rimeligviis var hans Broderdatter. Og formodentlig var det allerede fra denne Tid af, at Agmund Bolt lagde an paa at erhverve den hele Gaard til Odel og Eje, ſaaledes ſom vi allerede have ſeet. Da Munaan Thorleifsſøn bortgiftede hiin Gyrid Haraldsdatter til en Kolbjørn Hermundsſøn, opſtod der Strid mellem dem, ſaavel om Medgiften, ſom om Gyrids Arvepart, og den Antagelſe ligger her nær, at Striden fornemmelig drejede ſig om nordre Thumn. Ved Agmund Bolts og Haakon Stumpes Mellemkomſt blev Sagen i 1388 voldgiven til Biſkop Eyſteins Kjendelſe[3], og denne maa navnlig have tildømt Gyrid Nordre Thumn, ſiden hun faa Aar efter ſees at have været i Beſiddelſe deraf. Thi i 1393, rimeligviis efter Mandens Død, overlod hun, ſom vi have

  1. Med Olaf Haakonsſøn har det megen Vanſkelighed at afgjøre, om han var Hr. Haakon Eivindsſøns eller Haakon Stumpes Søn, det ſidſte ſynes dog rimeligſt, da han, ſom vi ville ſee, havde Odel paa Thumn, desuden tilføjes der, da Afſtaaelſen ſkete, udtrykkeligt, at han da var „fulltiða“ (d. e. myndig); formodentlig havde han da netop fyldt ſit 15de Aar, og Agmund Bolt, der allerede havde kjøbt Gaarden i 1393, kun ventet herpaa for at faa hans Afſtaaelſe: under denne Forudſetning er han fed 1384, paa hvilken Tid Hr. Haakon Eivindsſøn viſt allerede var død.
  2. Dipl. N. IV. 498.
  3. Dipl. N. IV. 552.