Konge-Ætt og derved kom til at betragtes som norske Undersaatter, saa at han i Aaret 1388 forekommer som Medlem af Norges Raad[1]. Det er højst sandsynligt, at denne Jakob Fastulfssøn har været en Frænde, maaskee endog en Broderssøn, af den oftere omtalte Hr. Narve Ingevaldssøn, der ligeledes var halv svensk, halv norsk. Fra Jakob Fastulfssøn og Elsebe Rømer stammede i de senere Led flere af Norges ypperste og megtigste Mend og Kvinder.
Af den allerede i det foregaaende omtalte Ætt Bolt, der frembragte faa mange anseede Mend vaade i dette og i det følgende Aarhundrede, var paa denne Tid især Alf Haraldssøn og Agmund Bergthorssøn de mest fremragende. Alf Haraldssøn finde vi først omtalt i Aaret 1369, da han allerede som Medlem af Raadet deeltog i Mødet paa Akershuus den 19de Mai om at sende Gesandter til Tydskland for at underhandle med Stæderne[2]. Siden deeltog han med flere andre Herrer i Opstanden mod Kong Albrecht om Vaaren 137l og var en af dem, som sluttede Stilstanden i Eedsviken den 15de April 1371[3]. Derefter forekommer han hyppigt, baade i Statsakter og private Brevskaber, lige til 1412, da han døde; og der er faa vigtige Stats-Forhandlinger, hvori han ej sees at have deeltaget. Hvad der gav Anledning til, at han i 1371 gjorde fælles Sag med de svenske Insurgenter, vides ikke, med mindre man maa antage, at han har haft Besiddelser i Sverige, thi alene af Hengivenhed for Kong Magnus og Kong Haakon kan det neppe have været, da saa mange andre Nordmend, der ej vare dem mindre hengivne, dog ikke befattede sig dermed. Som Medlem af Bolte-Ætten, idetmindste den søndenfjeldske Green, havde Alf Haraldssøn Odel i den store Gaard Thumn, af hvis søndre Deel han ejede det Halve, medens den anden Halvdeel tilhørte Jon Thorgilssøn, der ogsaa synes at have været af samme Ætt, (see nedenfor), og Agmund Bergthorssøn erhvervede lig den nordre, der for en Tid var kommen til Ætten Stumpe[4]. Men desforuden ejede han meget andet Jordegods i Viken, paa Follo og i Borgesyssel, navnlig Thorshov i Aabygge Skibrede og Leikang (Lekum) i Eidsberg[5], og der er saaledes ogsaa megen Sandsynlighed for, at han kan have erhvervet Gods hiinsides den svenske Grændse, paa Dal eller i
- ↑ Dipl. N. III. 477, jvfr. N. Samll. IV. S. 558 fgg.
- ↑ See Lappenbergs udg. af Sartorius II. S. 670, jevnfør foregaaende Bind S. 818. Han var ogsaa med i Mødet paa Hisingen, s. A., den 5te Septbr. da Stilstanden med Stæderne ratificeredes; sammesteds S. 819, jfr. Lappenberg l. c. S. 674.
- ↑ See foregaaende Bind S. 832.
- ↑ See foregaaende Bind S. 906, 907.
- ↑ See herom især N. Samll. IV. S. 535–538, hvor del meste er samlet af hvad man veed om Alf Haraldssøns Personalier.
