Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/210

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
162
Olaf Haakonsſøn.

Konge-Ætt og derved kom til at betragtes ſom norſke Underſaatter, ſaa at han i Aaret 1388 forekommer ſom Medlem af Norges Raad[1]. Det er højſt ſandſynligt, at denne Jakob Faſtulfsſøn har været en Frænde, maaſkee endog en Brodersſøn, af den oftere omtalte Hr. Narve Ingevaldsſøn, der ligeledes var halv ſvenſk, halv norſk. Fra Jakob Faſtulfsſøn og Elſebe Rømer ſtammede i de ſenere Led flere af Norges ypperſte og megtigſte Mend og Kvinder.

Af den allerede i det foregaaende omtalte Ætt Bolt, der frembragte faa mange anſeede Mend vaade i dette og i det følgende Aarhundrede, var paa denne Tid iſær Alf Haraldsſøn og Agmund Bergthorsſøn de meſt fremragende. Alf Haraldsſøn finde vi førſt omtalt i Aaret 1369, da han allerede ſom Medlem af Raadet deeltog i Mødet paa Akershuus den 19de Mai om at ſende Geſandter til Tydſkland for at underhandle med Stæderne[2]. Siden deeltog han med flere andre Herrer i Opſtanden mod Kong Albrecht om Vaaren 137l og var en af dem, ſom ſluttede Stilſtanden i Eedsviken den 15de April 1371[3]. Derefter forekommer han hyppigt, baade i Statsakter og private Brevſkaber, lige til 1412, da han døde; og der er faa vigtige Stats-Forhandlinger, hvori han ej ſees at have deeltaget. Hvad der gav Anledning til, at han i 1371 gjorde fælles Sag med de ſvenſke Inſurgenter, vides ikke, med mindre man maa antage, at han har haft Beſiddelſer i Sverige, thi alene af Hengivenhed for Kong Magnus og Kong Haakon kan det neppe have været, da ſaa mange andre Nordmend, der ej vare dem mindre hengivne, dog ikke befattede ſig dermed. Som Medlem af Bolte-Ætten, idetmindſte den ſøndenfjeldſke Green, havde Alf Haraldsſøn Odel i den ſtore Gaard Thumn, af hvis ſøndre Deel han ejede det Halve, medens den anden Halvdeel tilhørte Jon Thorgilsſøn, der ogſaa ſynes at have været af ſamme Ætt, (ſee nedenfor), og Agmund Bergthorsſøn erhvervede lig den nordre, der for en Tid var kommen til Ætten Stumpe[4]. Men desforuden ejede han meget andet Jordegods i Viken, paa Follo og i Borgeſysſel, navnlig Thorshov i Aabygge Skibrede og Leikang (Lekum) i Eidsberg[5], og der er ſaaledes ogſaa megen Sandſynlighed for, at han kan have erhvervet Gods hiinſides den ſvenſke Grændſe, paa Dal eller i

  1. Dipl. N. III. 477, jvfr. N. Samll. IV. S. 558 fgg.
  2. See Lappenbergs udg. af Sartorius II. S. 670, jevnfør foregaaende Bind S. 818. Han var ogſaa med i Mødet paa Hiſingen, ſ. A., den 5te Septbr. da Stilſtanden med Stæderne ratificeredes; ſammeſteds S. 819, jfr. Lappenberg l. c. S. 674.
  3. See foregaaende Bind S. 832.
  4. See foregaaende Bind S. 906, 907.
  5. See herom iſær N. Samll. IV. S. 535—538, hvor del meſte er ſamlet af hvad man veed om Alf Haraldsſøns Perſonalier.