Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XIII

naaede gjennem Telegraphen næſte Dag hans Fædreland og vakte her, kan man ſige, en ſand Folkeſorg. Det pludſelige Dødsbudſkab maatte ramme ſaameget ſmerteligere, ſom Munch endnu befandt ſig i en lidet fremrykket Alder og var af en tilſyneladende ſtærk Helbred, ſaaledes at Fædrelandet og Videnſkaben af hans utrolige Arbeidskraft og denne ſjeldne Forening af Lærdom og lykkelige Aands-Evner endnu kunde ventet ſig ſtore Reſultater. Og Uagtet han havde fundet den materielle Paaſkjønnelſe, ſom nogen Videnſkabsmand efter vore Forhold billigviis kunde vente, og navnligen den fornødne Underſtøttelſe til ſine videnſkabelige Granſkninger, maatte det være en ſmertelig Tanke, at hans tidlige Død maaſkee var fremkaldt af dette anſtrængte, umaadelige Arbeide, hvortil hans økonomiſke Forfatning lige ſaa meget ſom Granſkerens Trang gjennem en lang Aarrække havde drevet ham. Deeltagelſen ved hans Død udtalte ſig paa forſkjellige Maader. Saaſnart Dødsbudſkabet var indløbet, tilſtod Storthinget hans efterladte Huſtru en aarlig (extraordinær) Penſion af 300 Spd. og bevilgede desuden det Fornødne (1050 Spd.) til Familiens Hjemreiſe fra Rom. En Nationalſubſkription, med Mænd af alle Stænder i Spidſen, aabnedes for Tilveiebringelſen af et Legat, der ſkal bære Munchs Navn, „og hvis Renter ſkulle tilfalde førſt hans fire Døtre, ſaalænge de leve og tiltrænge Underſtøttelſe, og ſiden anvendes til Stipendier for Studerende, fortrinsviis for ſaadanne, der dyrke nogen af de Videnſkaber, hvori den Afdøde udmærkede ſig“. Endelig har den akademiſke Ungdom ſtillet ſig i Spidſen for en Subſkription til Anſkaffelſen af hans Portræt for Univerſitetets Samling af fortjente Læreres Portræter.

Som Anerkjendelſe af Munchs videnſkabelige Fortjeneſter var St. Olafs Ordenen i 1857 og Nordſtjerne-Ordenen i 1862 bleven ham tildelt. Nordſtjerne-Ordenen modtog han af Hs. Maj. Kongen perſonligen i Stockholm, med udtrykkelig Tilkjendegivelſe af, at det var et Erkjendtlighedstegn for de Tjeneſter, han havde viiſt Sverige ved i Rom at afſkrive og overgive til de ſvenſke Archiver de Dokumenter angaaende dets Hiſtorie, ſom han under ſine Granſkninger havde ſtødt paa. I Tidens Løb var han bleven optaget ſom Medlem af en Række af lærde Selſkaber. Saaledes var han ordentligt Medlem af Oldſkriftſelſkabet, det throndhjemſke Videnſkabers Selſkab og det i Chriſtiania i 1857 oprettede Videnſkabernes Selſkab; korreſponderende Medlem af det preusſiſke Videnſkabs-Akademi i Berlin, af det Gøttingenſke Videnſkabs-Selſkab, af det franſke geographiſke Selſkab i Paris, af det kongelig engelſke geographiſke Selſkab i London af det kejſerlig rusſiſke geographiſke Selſkab i Petersburg og af det keiſerlige Videnſkabernes Akademi ſammeſteds, foruden af flere andre videnſkabelige Sel-