Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/20

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XII

her i Chriſtiania: „— — Jeg blev ſyg Tirsdag i forrige Uge, om Morgenen, juſt ſom jeg var halv paaklædt, for at ſkynde mig at drikke The, og derefter at gaa paa Vaticanet. Jeg følte mig fuldkommen vel, paa nogen Forkjølelſe nær, da jeg med Et, ved at høſte noget heftigt, følte en ſaa voldſom og tillige ubeſkrivelig Smerte i Hovedet, at jeg næſten tabte Beſindelſen. Men næſten øieblikkelig trængte denne Smerte nedover gjennem Nakken til Siderne, Ryggen, Benene og lige ud i Fodſaalen, ſaa at jeg ſank ganſke ſammen og maatte ligge paa Gulvet uden at kunne røre mig et Par Minutter, indtil man fik ſlæbt mig op i Sengen igjen og klædt mig af; hvorefter jeg da blev liggende under heftige Smerter, der kun langſomt og gradevis hørte op, i hele 9 Dage; jeg maatte bruge idelige kolde Omſlag paa Hovedet, tildels med Iis, og flere Slags Medicin; jeg veed egentlig ingenſinde at have gjennemgaaet en ſaa ſmertelig Sygdom, thi, hvorvel den i 1855 var langt farligere, var den dog ei forbunden med ſaa mange legemlige Lidelſer. Lægerne ere nok ikke enige om, hvorvidt det har været Virkning af et eller andet Solſtik, der kunde have angrebet Hjernen og derfra naturligvis afficeret det øvrige Nerveſyſtem, eller om det har været Eſtervirkningen af mit maaſke for overdrevne Arbeide i Vinter, forenet med Sindsbevægelſer, ſamt dertil den altfor pludſelige Overgang fra Kulden hjemme til den allerede voldſomme Hede her, eller endelig om det er en rheumatiſk Affektion, der har angrebet hele Muſkel- og Nerveſyſtemet og derfra igjen afficeret Hjernen. Det bedſte er dog, at der ei har været eller er nogen Fare; jeg har vel endnu megen Værk i Lemmerne, og er ſaa ſvag, at jeg neppe formaar at gaa og kun nogle Timer om Dagen at ſidde oppe (hvorfor jeg, ſom Du vel af Skriften kan dømme, ſkriver dette i Sengen), men Bedringen ſynes dog at gaa raſk fremad, ſaa at jeg vel i Midten af næſte Uge kan være paa Benene, og udrette ſaa ſmaat hvad der er nødvendigt til Afreiſen. Men desværre maa jeg aldeles give Slip paa at arbeide mere paa Vaticanet. Det forbyde Lægerne abſolut, da det vilde angribe mig formeget. En ſtor Trøſt har det naturligvis været for mig at have mine Kjære omkring mig, og ligeledes at modtage ſaamange Beviſer paa vore troe Venners Kjærlighed og Deeltagelſe — —.“ Reiſen fra Rom havde han beſtemt til 3die Juli; men to Dage efterat dette Brev var ſkrevet, altſaa 25de Mai, bortreves han af et nyt Slaganfald. Den 27de Mai henimod Solnedgang jordedes han paa Ikke-Katholikernes Kirkegaard ved Foden af Ceſtius’s Pyramide, ligeoverfor den Aurelianſke Stadsmuur. Ved Graven talte Docent L. Dietrichſon og Dr. Gregorovius. Paſtor Golz, proteſtantiſk Præſt ved det preusſiſke Geſandtſkab i Rom, udførte de kirkelige Ceremonier. Budſkabet om hans Død