Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/208

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
160
Olaf Haakonsſøn.


En anſeet Godsbeſidder i Gulathingslagen, der ligeledes ſtod i Forbindelſe med Giſke-Ætten og ſandſynligviis endog var beſlegtet med den, uden at man kan paapege hvorledes, var Erling Einarsſøn, ogſaa kaldet Erling i Hildegaarden, fordi han ejede den ſaakaldte Hildegaard i Bergen. Denne Gaard havde ſit Navn af en fornem Frue ved Navn Hild, der levede i anden Halvdeel af det foregaaende Aarhundrede og var gift med en Aamunde, hvis Søn med hende var Erling Aamundesſøn, ogſaa kaldet Erling i Hildegaarden eller Erling Hildesſøn, hvilken vi i det Foregaaende oftere have haft Anledning til at nævne ſom en af de fornemſte og i de offentlige Anliggender meſt indgribende Baroner under Kongerne Erik Magnusſøn og Haakon Magnusſøn[1]. Erling den Yngres Fader, Eindride, der nævnes blandt de meſt anſeede Hirdmend i Bergen mellem Aarene 1322 og 1330, ligeledes med Tillegget „i Hildegaarden“, var ſandſynligviis en Søn af Hr. Erling Aamundesſøn, og opkaldt efter ham. Ættens Beſiddelſer vare mange og ſynes fordetmeſte at have ligget i Sogn, tildeels ogſaa i Hardanger[2], ja endog i Ryfylke, hvor Einar i Aaret 1360 eller 1361 ſolgte ikke mindre end 20 Mmbool i Kirkebøen i Høyland i Gands Sogn[3]. Erling ejede foruden Hildegaarden ogſaa den ſaakaldte Arnegaard paa Stranden i Bergen, hvilken han i 1369 ſolgte til den ſamme Mand, der tidligere havde afkjøbt ham Høyland i Ryfylke[4]. I 1378 overlod Hr. Sigurd Hafthorsſøn ham ved ſit Brev fra Bergen den 9de Juni, paa ſine, ſin Søn Haakons og ſin Datter Agnes’s Vegne, ſom det heed, nogle Gaarde i Aurnes i Sogn, hvoriblandt Kinſedal og Kroken[5], men Aarſagen hertil angives ikke; formodentlig har der været et Slegtſkabsforhold, ſom nu ikke kjendes, ſiden Haakon Sigurdsſøn og Fru Margrete Eilivsdatter ſiden tviſtede om Gods efter ham[6]. Det ſamme Gods, og meget mere til, hvoriblandt ogſaa i Syndfjord, gav han ſin Datter Ingeborg i Medgift, da hun i 1380 blev gift[7], formodentlig med en vis Gudbrand, der ſenere optræder ſom en Hr. Gudbrand (Erlingsſøn?), uden at man dog kjender

  1. See IV. B. 2. Deel, S. 369, 388, 433, 585, 623, 663. Han maa ikke forvexles med den ſamtidige Hr. Erlend Aamundesſøn, ſee ſ.ſteds S. 279, der dog maaſkee oftere i ſlette Brev-Afſkrifter er bleven forvexlet med ham.
  2. Dipl. N. I. 180, hvoraf det ſees, at Einar i Hildegaarden, Erlings Fader, ſad inde med Gods i Hardanger, ſom Gaute Iſaksſøn i Tolga havde ſkjenket Reidar Dagfinnsſøn, da denne trolovedes med Jomfru Sigrid Aſlaksdatter.
  3. Dipl. N. IV. 607.
  4. Sammeſteds IV. 487.
  5. Dipl. N. I. 448.
  6. Dipl. N. II. 566.
  7. Dipl. N. I. 463.