Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/207

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
159
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

til den. Erlend blev ſaaledes formodentlig i Beſiddelſe af ikke ubetydelige Ejendomme i Ryfylke. I 1383 erhvervede Erlend ogſaa Pant i faſte Ejendomme paa Vors, idet Greip Ivarsſøn, den ſidſte Ætling af den berømmelige Ænes-Ætt, og ſom maaſkee allerede da var udnævnt til Sysſelmand paa Færøerne, i hvilket Embede vi kort efter finde ham, gav ham Gaardene Geiraſtad og Rykken til brugeligt Pant i tre Aar for den Skibsfragt, han var bleven ham ſkyldig, nemlig 20 Hundreder Vaadmaal[1].

Da Greip fremdeles var i Pengemangel og tilſidſt endog maatte pantſette ſin Odelsgaard Hatteberg til Gaute Eriksſøn, er det heel ſandſynligt, at Erlend omſider er bleven Ejer af hine Gaarde[2], ligeſom Gaute blev Ejer af Hatteberg. Vi ſee ſaaledes, at han forſtod at værne om ſig, naar dette gjaldt, og benyttede de Lejligheder, der tilbød ſig, til at udvide ſine Beſiddelſer. Men ellers havde han et godt Lov. Han var, heder det i de islandſke Annaler, blandt alle Norges Bønder en af de merkeligſte for flere Omſtændigheders Skyld, iſær den, at han aldrig vilde blive Ridder, uagtet Kongerne ſelv tilbød ham det, ligeſom han ogſaa troede Islendingerne bedre end andre norſke Mend og havde dem ſomofteſt i ſin Tjeneſte[3]. Denne hans Forkjærlighed for Islendingerne bidrog vel meget til, at den islandſke Annaliſt priſer ham ſaa højt, men ſaameget er viſt, at det forholder ſig ganſke rigtigt med den Angivelſe, at han aldrig vilde blive Ridder, thi han døde ſom ſlet og ret Hirdmand uden Herretitel, efterat hans Søn, Eindride, forlengſt havde opnaaet Ridderverdigheden. Men merkeligt er det, at han, hvor han efter denne Tid var i Dom eller Møde ſammen med ſin Søn, dog trods dennes Ridderverdighed nævnes førend ham, formodentlig i Betragtning af hans faderlige Verdighed[4]. Erlends Datter Sigrid egtede, ſom det allerede forhen er nævnt, Haakon, Sigurd Hafthorsſøns Søn, og bragte ham ſandſynligviis Slinde i Medgift, hvor Parret endog ſynes at have boet, indtil Hr. Sigurd var død, og de kunde tiltræde Giſke; men Tiden, naar dette Bryllup ſtod, er, ſom ſagt, ikke bekjendt. Men ſaaledes var ogſaa denne anſeede og megtige Losna-Ætt dragen ind i Giſke-Ættens Interesſer.

  1. Dipl. N. III. 451. Om Greip Ivarsſøn, hvis Fader Ivar Thoresſøn endnu levede paa den Tid, da Pantſettelſen ſkete, ſiden Greip lovede at ſkrifte hans Samtykke dertil, ſee foreg. B. S. 403. See ogſaa nedenfor.
  2. Greip nævnes ſom Sysſelmand paa Færøerne — men ſaaledes at han allerede ſynes at have været det i nogen Tid — ved 1386 i de isl. Annaler S. 340. Den Skibsafgift, han var bleven Erlend ſkyldig, ſynes ogſaa at tyde paa, at Skibet, ſom han lejede, foor enten paa Island eller paa Færøerne.
  3. Isl. Annaler Udg. S. 382.
  4. See Dom af 4de Octbr. 1402, Dipl. N. II. 581. Dog var her rigtignok ingen andre Riddere tilſtede, thi hvis dette havde været Tilfeldet, kunde man vel neppe for hans Skyld have gjort nogen Undtagelſe.