til den. Erlend blev saaledes formodentlig i Besiddelse af ikke ubetydelige Ejendomme i Ryfylke. I 1383 erhvervede Erlend ogsaa Pant i faste Ejendomme paa Vors, idet Greip Ivarssøn, den sidste Ætling af den berømmelige Ænes-Ætt, og som maaskee allerede da var udnævnt til Sysselmand paa Færøerne, i hvilket Embede vi kort efter finde ham, gav ham Gaardene Geirastad og Rykken til brugeligt Pant i tre Aar for den Skibsfragt, han var bleven ham skyldig, nemlig 20 Hundreder Vaadmaal[1].
Da Greip fremdeles var i Pengemangel og tilsidst endog maatte pantsette sin Odelsgaard Hatteberg til Gaute Erikssøn, er det heel sandsynligt, at Erlend omsider er bleven Ejer af hine Gaarde[2], ligesom Gaute blev Ejer af Hatteberg. Vi see saaledes, at han forstod at værne om sig, naar dette gjaldt, og benyttede de Lejligheder, der tilbød sig, til at udvide sine Besiddelser. Men ellers havde han et godt Lov. Han var, heder det i de islandske Annaler, blandt alle Norges Bønder en af de merkeligste for flere Omstændigheders Skyld, især den, at han aldrig vilde blive Ridder, uagtet Kongerne selv tilbød ham det, ligesom han ogsaa troede Islendingerne bedre end andre norske Mend og havde dem somoftest i sin Tjeneste[3]. Denne hans Forkjærlighed for Islendingerne bidrog vel meget til, at den islandske Annalist priser ham saa højt, men saameget er vist, at det forholder sig ganske rigtigt med den Angivelse, at han aldrig vilde blive Ridder, thi han døde som slet og ret Hirdmand uden Herretitel, efterat hans Søn, Eindride, forlengst havde opnaaet Ridderverdigheden. Men merkeligt er det, at han, hvor han efter denne Tid var i Dom eller Møde sammen med sin Søn, dog trods dennes Ridderverdighed nævnes førend ham, formodentlig i Betragtning af hans faderlige Verdighed[4]. Erlends Datter Sigrid egtede, som det allerede forhen er nævnt, Haakon, Sigurd Hafthorssøns Søn, og bragte ham sandsynligviis Slinde i Medgift, hvor Parret endog synes at have boet, indtil Hr. Sigurd var død, og de kunde tiltræde Giske; men Tiden, naar dette Bryllup stod, er, som sagt, ikke bekjendt. Men saaledes var ogsaa denne anseede og megtige Losna-Ætt dragen ind i Giske-Ættens Interesser.
- ↑ Dipl. N. III. 451. Om Greip Ivarssøn, hvis Fader Ivar Thoressøn endnu levede paa den Tid, da Pantsettelsen skete, siden Greip lovede at skrifte hans Samtykke dertil, see foreg. B. S. 403. See ogsaa nedenfor.
- ↑ Greip nævnes som Sysselmand paa Færøerne – men saaledes at han allerede synes at have været det i nogen Tid – ved 1386 i de isl. Annaler S. 340. Den Skibsafgift, han var bleven Erlend skyldig, synes ogsaa at tyde paa, at Skibet, som han lejede, foor enten paa Island eller paa Færøerne.
- ↑ Isl. Annaler Udg. S. 382.
- ↑ See Dom af 4de Octbr. 1402, Dipl. N. II. 581. Dog var her rigtignok ingen andre Riddere tilstede, thi hvis dette havde været Tilfeldet, kunde man vel neppe for hans Skyld have gjort nogen Undtagelse.
