Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/205

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
157
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

lipsſøn til Losna i Sogn, hvis Herkomſt vi allerede i det foregaaende have omtalt[1]. Det er her viiſt, at Erlend var en Søn af Philip Erlendsſøn i dennes andet Egteſkab. Muligt, at Philips anden Huſtru og Erlends Moder, hvis Navn ej kjendes, hørte til Slinde-Ætten, og at Erlend gjennem hende kom til at arve Slinde-Godſet i Sogn; muligt ogſaa, at Erlend ſelv var gift med Arvingen til Slinde, thi vi finde dette Gods, endnu medens han levede, i hans Svigerſøns Beſiddelſe, og da der ej findes mindſte Spor til, at Sigurd Hafthorsſøn ejede det — ſom overhoved Giſkemendene indtil Haakon Sigudsſøn ejede lidet eller intet i Sogn — bliver der overvejende Sandſynlighed for, at det tilhørte Erlend, og at han gav det i Medgift med ſin Datter. Vi finde Erlend Philipsſøn allerførſt nævnt ved Underhandlingerne i 1369, derpaa den 14de Mai 1370, da han i Bergen med Haakon Jonsſøn, Thorgaut Jonsſøn, Holte Gunnarsſøn, Lagmanden Gunnar Hjarandesſøn og Gunnar Alfsſøn, efter Kong Haakons Befaling, dømte i Arveſagen mellem Haakon Stumpe og Huſtru Margrete Villjamsdatter i Skaften[2]. Heraf ſeer man, at han allerede da var Hirdmand, da dette var en Hirdſag, og de øvrige Meddommere ligeledes hørte til de haandgangne Mends Tal. Siden finde vi ham ſom Fehirde i Bergen, ligefra 1375 til 1389[3], og ſamtidigt dermed, idetmindſte i 1386, ſom Sysſelmand i Nordfjord, hvor han ejede Gemlaſtad i Gloppen[4]. Hans Beſiddelſer maa have været overordentlig ſtore. Saaledes erfare vi, at han til Erkeſtolen i Nidaroos ſkjenkede hele Gemlaſtad, ikke mindre end 20 Maanedmaters Bool[5]. Foruden Ættegodſet Losna havde han andre Ejendomme i Sogn og formodentlig paa Hørdeland[6]. Derhos maa han have haft Beſiddelſer i Ryfylke og have ſtaaet i Forbindelſe med Tolge- og Heſtbø-Ætterne, ſiden han optraadte ſom Verge for en Gunnar Anundsſøn og dennes Syſter Holmfrid, da den ſidſte i Juni 1366 paa ſelve Gaarden Tolga i Ryfylke holdt Bryllup med en vis Ingemund, Søn af Uthyrme paa Dal i Rennesø[7]. Ved denne Lejlighed lod Erlend den betydelige Arv, ſom var tilfaldt begge hine Syſkende — den beløb ſig til ikke mindre end forngilde Mkr. — ſkifte imellem dem ved ſex Mend, og Ingemund maatte

  1. See foregaaende Bind S. 407.
  2. Dipl. N. II. 409, jvfr. foregaaende Bind. 909.
  3. See fornemmelig Dipl. N. II. 435, 440, 453, III. 451, 481.
  4. Dipl. N. III. 465.
  5. Aſlak Bolts Jordebog S. 108.
  6. Hans Søn Eindride ejede idetmindſte Gods i Samnanger og Oſter, ſee Mkl.-B. S. 128.
  7. Uthyrme paa Dal nevnes 1328 og 1332 i Dipl. N. IV. 174, V. 93.