grete, (thi man kan ej tvivle om, at det var hendes Verk), at faa den megtige Hr. Agmund knyttet til den med hende saa nøje forbundne Algøtsfamilie ved hiint Giftermaal mellem Hr. Agmund og Katharina Knutsdatter.
Til denne Kreds knyttedes nu ogsaa andre mere eller mindre mægtige Mend og Ætter ved Svogerskab. Vi have allerede omtalt, hvorledes den vermelandske Jon Martinssøn blev Hr. Sigurds Svigersøn og Arving til de fleste af hans østlandske Besiddelser. Otte Rømer, Fehirden og Hirdstjoren i Throndhjem, var, som det allerede er nævnt, efter al Sandsynlighed gift med Gerthrud, en Datter af Hr. Erling Vidkunnssøn og fik med hende det store Stovreims-Gods. Til den store Frændeskabs- og Svogerskabs-Kreds, der nærmest grupperede sig om Fru Mæreta, St. Birgittas Datter, hørte, ved sit Giftermaal med Mæretas Datter af første Egteskab, Ingegerd, ogsaa Gaute Erikssøn, som vi allerede oftere have omtalt, og da Ingegerd var død, formodentlig omkring 1380, traadte han igjen ved sit Giftermaal med Margrete Ottesdatter Rømer ind i hiin anden megtige og omfattende Familie-Forbindelse. Gaute Erikssøn var i denne Tid, formodentlig ved eller strax efter Hyldingen, bleven forfremmet til den vigtige Post at være Fehirde paa Tunsbergshuus, i hvilken Stilling vi finde ham allerede i October 1381. Hermed var ogsaa Sysselen over Vestfolden sandsynligviis forbunden. Siden, i 1386, fik han Skiens Syssel efter Bjørn Thorleifssøn paa Bjørnthveit og efterfulgtes paa Tunsbergshuus af Jon Reidarssøn Darre[1]. Gaute Erikssøns egentlige Ætte-Besiddelser laa, som det allerede er omtalt, i Gulathingslagen[2], skjønt han tilbragte sin meste Tid paa Østlandet og tillige erhvervede store Ejendomme der. Hans Syster, Gyrid, var gift med Gunnar Kane[3], der ogsaa senere optræder som Raadsmedlem, og havde med ham tre Børn, Thoralde, Nikolas og Sigrid, der i det følgende ville blive omtalte.
En af de mest anseede Ættehøvdinger paa denne Tid, og id en nøjeste Forbindelse med den Giske-Hestbøske Familiekreds, var Erlend Phi-
- ↑ Gaute Erikssøn nævnes som Fehirde paa Tunsbergshuus i Brev af 27de October 1381, Dipl. N. III. 435. Derimod finde vi ham udstedende et Brev fra Gimsø, altsaa som Sysselmand i Skiens Syssel, den 17de Juni 1387, (Brev i det sy. Rigsarchiv). Og da vi nu allerede omtrent eet Aar forud (14de Juni 1386) finde Jon Darre som Sysselmand paa Vestfold (Dipl. N. II. 496) bliver det temmelig vist, at Gautes Forflyttelse til Slien maa være skeet ved denne Tid eller kort forud.
- ↑ See foreg. Bind, S. 403 og 910, 911.
- ↑ Saaledes angives det i N. Samll. IV. S. 555, uden at nærmere Hjemmel anføres.
