Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
154
Olaf Haakonsſøn.

Anſeelſe eller høj Rang, thi uagtet ſit nøje Frændſkab med Kongehuſet blev han ej engang udnævnt til Ridder, hvad der vel ikke havde været ham ſaa vanſkeligt, om han havde lagt an derpaa, og vi ville ſee, hvorledes han heller ikke tragtede efter Kongeverdigheden, uagtet han maaſkee kunde havde haft nogen Adkomſt dertil. Derimod havde han Skibe i Søen; et ſtort Skib, ſom han ejede, og ſom foer paa Island, under Befaling af en Gudbrand fra Audunsgaarden i Bergen og en Brand Thordsſøn, havde ikke mindre end 90 Mand ombord, da det ſtrandede paa Islands Øſtkyſt i 1383 eller 1384[1]. Saaledes maa man vel antage, at Haakon levede ſin meſte Tid i Bergen, beſkjeftiget med ſine Embedsſyſler og ſine Handelsſpeculationer, og at han kun af og til efter Opfordring indfandt ſig ved Raadsmøderne, hvorfra han ſom et af Raadets fornemſte Medlemmer ej vel kunde udeblive. Haakon var gift med en Nærpaarørende af Hr. Sigurd Hafthorsſøn, der endog, ſom det ſynes, i ſin Tid ſtod under dennes Formynderſkab. Der opſtod nemlig ſiden en Tviſt mellem Haakon og Hr. Sigurd om noget Gods, denne havde kjøbt af Arvingerne efter Fru Ingeborg Petersdatter paa Huusſtad, og Haakon paaſtod ſidenefter, at Hr. Sigurd ligeſaavel havde givet hans Huſtrues Penge derfor ſom ſine egne, hvortil Sigurd ſvarede undvigende, „at han ikke kunde kives med ſin Frænde om den Sag, og at de helſt burde ſkifte mellem ſig, ſom de bedſt kunde“[2]. Af denne Aarſag bliver det højſt ſandſynligt, at Haakons Huſtru ikke var nogen anden end Margrete, Datter af Eiliv Eilivsſøn paa Nauſtdal og Gyrid Erlingsdatter, der begge omkom paa Søen i 1358, hvorved Margrete ſom foreldreløſt Barn maatte komme under Sigurds Vergemaal[3]. Thi i det følgende ville vi ſee, at det ſamme Gods netop dannede et Tviſtens Edle mellem Haakon Sigurdsſøn og Margrete Eilivsdatters Mand i et ſenere Egteſkab[4]. Børn ſynes Haakon ikke at have haft. Hans Broder Ulf

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 336.
  2. Dipl. N. II. 572.
  3. See foregaaende Bind, S. 621.
  4. Dipl. N. II. 470. Det ſynes klart, at begge Breve vedkommende Hunsſtadsgodſet høre ſammen, og at det var i Egenſkab af Margretes Egtemend at førſt Haakon, ſiden Tideke Wüſtenacker tviſtede med Giſkemendene derom. Margrete var nemlig i 1408 gift med Tideke Wiſtenacker eller Wüſtenacker. Denne var i alle Fald dengang endnu ej Ridder; men ſiden hun allerede i 1396, da hun ſandſynligviis endnu ej var gift med Tideke, kaldes „Fru Margrete“, maa hun efter ſit Giftermaal med Haakon endnu have haft en Mand, der var Ridder ſaaſom det er viſt nok, at Haakon aldrig opnaaede denne Verdighed og efter ſin Død aldrig benævnes „Hr. Haakon Jonsſøn“.