Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/201

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
153
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

tilbage. Heller ikke hører man mere til ham i offentlige Forhandlinger fra denne Tid. Hans Dødsaar er ej bekjendt, og man veed kun, at han, ligeſaavelſom Broderen, endnu levede i 1388.

Det er allerede forhen omtalt, at Hr. Jon Hafthorsſøn havde Sønnerne Ulf og Haakon, af hvilke Ulf var den eldſte, mange Aar eldre end Haakon, ſaaat det endog heraf bliver rimeligt, at han ej, ſom vi forhen antog, var fød i hans Egteſkab med Birgitte Knutsdatter, men i et tidligere, hvorom der ingen Efterretninger ere os levnede. Men at Ulf og Haakon vare Halvbrødre, beſtyrkes end mere, og bliver endog til fuldkommen Vished af den Omſtændighed, at da der efter Kong Olafs Død et Øjeblik var Tale om, hvo der var nærmeſt arveberettiget til Tronen, blev der alene Spørsmaal om Haakons, ikke om Ulfs Arveret, uagtet dog Ulf baade var eldre og perſonligt tilſtede ved Forhandlingerne. Denne Omſtændighed, ſaavelſom at der da ej engang var Tale om Hafthorsſønnerne ſelv, viſer ogſaa med Beſtemthed, hvad vi tidligere kun have vovet ſvagt at antyde, at Hr. Jon Hafthorsſøns anden Huſtru, Fru Birgitta Knutsdatter, der i 1350 var Medarving med Hertug Knut Porſes Sønner til Hamarø Gods i Nordre-Halland, hverken var mere eller mindre end Datter af Knut Porſe og Hertuginde Ingeborg, og ſaaledes Halvſyſter til Kong Magnus, hvorved ſaaledes Kong Haakon og Haakon Jonsſøn blev Syſkendebørn[1]. Ulf Jonsſøn, uagtet eldre end Haakon, overlevede ham dog i mange Aar, ſom vi i det følgende ville ſee. Haakon Jonsſøn ſynes at have været en meget brugbar og dygtig Embedsmand, ſom anvendtes i forſkjellige Erender. Vi have ſeet ham ſom Sysſelmand i Robygdelaget, ſom kongelig Ombudsmand paa Orknø; for Tiden ſynes han at have været Sysſelmand eller kongelig Ombudsmand i Bergen, idetmindſte beklædte han dette Embede i 1389, ſom det i det følgende vil omtales[2]. At han maa have været en meget riig Mand ſees deraf, at han kunde forſtrekke Henrik Jarl paa Orknø med et ſaa ſtort Laan, ſom det af os ovenfor omtalte, og man ſkulde næſten formode, at hans Beſtræbelſer mere gik ud paa at ſamle ſig en ſtor Formue, end at ſkaffe ſig politiſk

  1. Dette vil nærmere blive udviklet i det følgende.
  2. Grønlands hiſt. Mindesmerker III. S. 139. Da Erlend Philipsſøn, ſom vi ville ſee, paa den Tid endnu var Fehirde i Bergen, hindrer ikke den Omſtendighed, at han beklædte dette Embede lige fra 1381, fra at antage, at Haakon Jonsſøn ved Siden af ham kunde være Sysſelmand eller maaſkee Gjaldkere. Og det beſtyrkes deraf, at det ham tilhørende Skib, der forliiſte ved Island 1383, havde en „Gudbrand i Audunargaarden“ til Befalingsmand, thi dette viſer, at idetmindſte Skibet maa være udgaaet fra Bergen.