tilbage. Heller ikke hører man mere til ham i offentlige Forhandlinger fra denne Tid. Hans Dødsaar er ej bekjendt, og man veed kun, at han, ligesaavelsom Broderen, endnu levede i 1388.
Det er allerede forhen omtalt, at Hr. Jon Hafthorssøn havde Sønnerne Ulf og Haakon, af hvilke Ulf var den eldste, mange Aar eldre end Haakon, saaat det endog heraf bliver rimeligt, at han ej, som vi forhen antog, var fød i hans Egteskab med Birgitte Knutsdatter, men i et tidligere, hvorom der ingen Efterretninger ere os levnede. Men at Ulf og Haakon vare Halvbrødre, bestyrkes end mere, og bliver endog til fuldkommen Vished af den Omstændighed, at da der efter Kong Olafs Død et Øjeblik var Tale om, hvo der var nærmest arveberettiget til Tronen, blev der alene Spørsmaal om Haakons, ikke om Ulfs Arveret, uagtet dog Ulf baade var eldre og personligt tilstede ved Forhandlingerne. Denne Omstændighed, saavelsom at der da ej engang var Tale om Hafthorssønnerne selv, viser ogsaa med Bestemthed, hvad vi tidligere kun have vovet svagt at antyde, at Hr. Jon Hafthorssøns anden Hustru, Fru Birgitta Knutsdatter, der i 1350 var Medarving med Hertug Knut Porses Sønner til Hamarø Gods i Nordre-Halland, hverken var mere eller mindre end Datter af Knut Porse og Hertuginde Ingeborg, og saaledes Halvsyster til Kong Magnus, hvorved saaledes Kong Haakon og Haakon Jonssøn blev Syskendebørn[1]. Ulf Jonssøn, uagtet eldre end Haakon, overlevede ham dog i mange Aar, som vi i det følgende ville see. Haakon Jonssøn synes at have været en meget brugbar og dygtig Embedsmand, som anvendtes i forskjellige Erender. Vi have seet ham som Sysselmand i Robygdelaget, som kongelig Ombudsmand paa Orknø; for Tiden synes han at have været Sysselmand eller kongelig Ombudsmand i Bergen, idetmindste beklædte han dette Embede i 1389, som det i det følgende vil omtales[2]. At han maa have været en meget riig Mand sees deraf, at han kunde forstrekke Henrik Jarl paa Orknø med et saa stort Laan, som det af os ovenfor omtalte, og man skulde næsten formode, at hans Bestræbelser mere gik ud paa at samle sig en stor Formue, end at skaffe sig politisk
- ↑ Dette vil nærmere blive udviklet i det følgende.
- ↑ Grønlands hist. Mindesmerker III. S. 139. Da Erlend Philipssøn, som vi ville see, paa den Tid endnu var Fehirde i Bergen, hindrer ikke den Omstendighed, at han beklædte dette Embede lige fra 1381, fra at antage, at Haakon Jonssøn ved Siden af ham kunde være Sysselmand eller maaskee Gjaldkere. Og det bestyrkes deraf, at det ham tilhørende Skib, der forliiste ved Island 1383, havde en „Gudbrand i Audunargaarden“ til Befalingsmand, thi dette viser, at idetmindste Skibet maa være udgaaet fra Bergen.
